Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1770248_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1704600
Dok. nr.: 386634
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 932 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 932:
”Vil
ministeren efter afklaringen af akutspeciale sikre, at der etableres et speciale i
akutmedicin? Der henvises til artiklen http://dagensmedicin.dk/laegeforeningen-ro-
ser-afklaring-akutspeciale/
Svar:
Jeg har besluttet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, at der skal etableres et nyt
speciale i akutmedicin. Med det nye speciale styrker vi akutlægernes kompetencer, så
der fremover kan skabes endnu bedre sammenhæng og kvalitet i indsatsen for den
akutte patient. Et nyt speciale skal også være med til at sikre en mere stabil organise-
ring af de fælles akutmodtagelser og forbedre mulighederne for at rekruttere til-
strækkeligt med speciallæger i hele landet.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at et nyt akutspeciale forventes endeligt godkendt om-
kring årsskiftet 2017/2018.
Etablering af et akutspeciale skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer,
der skal løfte det akutte område. Jeg kan nævne, at Sundhedsstyrelsen her til efteråret
2017 igangsætter et arbejde med at opdatere deres rapport om et styrket akutbered-
skab fra 2007. Her vil styrelsen bl.a. komme med opdaterede anbefalinger til den regi-
onale planlægning og organisering af akutmodtagelserne.
Desuden arbejder regionerne aktuelt på at udvikle et nationalt indikatorsæt for akut-
modtagelserne. I den netop indgåede aftale om regionernes økonomi for 2018 er det
aftalt, at regionerne skal intensivere dette arbejde. Indikatorerne skal være med til at
sætte en klar retning for udvikling af kvalitet, service og effektivitet på akutmodtagel-
serne til gavn for patienterne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kasper Østergaard Nielsen