Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1775190_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-06-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1704821
Dok. nr.: 392895
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 928 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 928:
”Kan
ministeren oplyse, hvordan underretningspligten fra sygehus til kommune er i
forhold til at sikre den rette hjælp til børn af kronisk syge forældre, herunder hvilke
planer kommunerne har i forhold til at sikre dette? Ministeren bedes endvidere op-
lyse, hvordan man kan forbedre det nuværende underretningssystem med det formål
at sikre, at myndighederne får taget hånd om alle børn af kronisk syge forældre, der
måtte have brug for hjælp?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at offentligt ansatte efter servicelovens § 153 i visse tilfælde har pligt
til at underrette kommunen. Pligten gælder også sundhedspersonale på hospitaler
mv., der i forbindelse med deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at
et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
Det er ikke et krav, at den pågældende fagperson har et kendskab til barnets eller
den unges forhold. Derimod skal der være tale om en antagelse, der er sagligt be-
grundet i barnets eller den unges forhold, og som har givet grund til bekymring for
barnets eller den unges udvikling eller sundhed. En sådan antagelse kan således føre
til en bekymring for, om barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.
Jeg kan også oplyse, at den, der underretter, ikke skal foretage en vurdering af, om
barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte efter reglerne i servicelovens kapi-
tel 11. Denne vurdering skal foretages af kommunen.
Endelig kan jeg oplyse, at der hvert år udarbejdes en statistik over underretningerne
til kommunerne. Den seneste underretningsstatistik fra 2015 viser blandt andet, at
der er forskel på, hvor meget forskellige faggrupper underretter, men at sundheds-
væsenet som helhed generelt ligger ganske højt.
Det er efter min opfattelse vigtigt, at kommunerne anvender underretningsstatistik-
ken aktivt til at vurdere underretningsmønsteret i ens egen kommune. Det skal give
et skærpet fokus på, at alle underretninger tages alvorligt, og at der handles hurtigt
og effektivt herpå. Underretningsstatistikken kan bl.a. bruges til sammenligninger
med nabokommunen eller som udgangspunkt for en dialog med forskellige faggrup-
per og parter om det lokale underretningsmønster. Underretningsstatistikken kan fin-
des her:
https://ast.dk/publikationer/underretningsstatistik-2015”.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 928: Spm. om, hvordan underretningspligten fra sygehus til kommune er i forhold til at sikre den rette hjælp til børn af kronisk syge forældre, til sundhedsministeren
Det er på denne baggrund min opfattelse, at vi har et klart system for sundhedsper-
soners underretningspligt, og at det er kendt for sundhedspersoner, at de har en sær-
lig forpligtelse til at underrette kommunen ved bekymring for et barn eller en ung.
Jeg kan endelig oplyse, at Sundhedsstyrelsen 2006 udsendte en vejledning til landets
sygehuse, skadestuer og praktiserende læger om sundhedspersoners underretnings-
pligt over for kommuner (vejledning nr. 9350 af 18. april 2006), der beskriver sund-
hedspersoners underretningspligt, og hvordan sundhedspersonen skal forholde sig,
hvis der er anledning til bekymring for et barn eller en ung.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2