Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1775192_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-06-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1704821
Dok. nr.: 392874
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 927 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 927:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”DF: Mi ister skal redegøre for hjælp til
kro-
isk syges bør ” Politike de 7. arts
7 og
redegøre for, om der skal sættes
yderligere ind for at hjælpe børn til kronisk syge forældre, efter ny forskning viser, at
et menneske kan påvirkes helt frem til pensionsalderen, hvis de er pårørende til en
kronisk syg forælder?”
Svar:
Af artiklen fremgår, at en ny ph.d. afhandling omtalt i Kristelig Dagblad samme dag
viser, at det påvirker et menneske helt indtil pensionsalderen at have en kronisk syg
mor eller far, og at børn af sklerosepatienter har større risiko for at blive arbejdsløse
eller komme på førtidspension.
Af artiklen i Kristelig Dagblad fremgår, at ph.d. afhandlingen handler om mennesker,
der er vokset op med skleroseramte forældre og viser, at arbejdsløshed, førtidspen-
sion og lav indkomst er mere udbredt blandt voksne børn, der er vokset op med kro-
nisk syge forældre sammenlignet med den øvrige befolkning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen i marts 2012 som opfølgning
på udmøntningen af Kræftplan III udgav anbefalinger til sundhedspersonernes møde
med pårørende til alvorligt syge.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger er der særlig fokus på børn og unge. Børn og unge
som oplever, at fx en forælder, søster eller bror er alvorligt syg, er i risiko for at ud-
vikle psykiske vanskeligheder såsom ængstelse, nedtrykthed, søvnproblemer, ad-
færdsproblemer samt social isolation og koncentrationsvanskeligheder.
Børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge, bør derfor støttes og inddrages i pa-
tientens sygdomsforløb i forhold til deres alder, følelsesmæssige udvikling, ønsker og
ressourcer. Det er derfor væsentligt, at de nødvendige støttefunktioner til børn og
unge er til stede.
Det anbefales, at sundhedspersoner indledningsvist systematisk undersøger, om der
er børn og unge som pårørende til patienten samt indhenter oplysninger vedrørende
barnets/den unges omgivelser, herunder om familiære forhold, tilknytning til dagsin-
stitutioner, skole m.v.
Anbefalingerne beskriver ligeledes de centrale overvejelser, som sundhedspersoner
skal medtage i vurderingen af hvilke relevante støtteforanstaltninger og inddragel-
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 927: Spm. om kommentar til artiklen DF: Minister skal redegøre for hjælp til kronisk syges børn Politiken den 27. marts 2017, til sundhedsministeren
sesmuligheder, der skal igangsættes for hhv. at støtte forældrene/nærmeste om-
sorgs-giver, så de selv bedst muligt kan støtte barnet og den unge.
Anbefalingerne beskriver ligeledes relevante støtteforanstaltninger og inddragelses-
muligheder og opdeler disse i indsatser målrettet alle børn og unge, indsatser målret-
tet mange børn og unge og indsatser målrettet få børn og unge.
Det centrale er, at barnets trivsel mv. skal vurderes forud for en beslutning om den
støtte og inddragelse barnet/ den unge som pårørende skal have.
Desuden har Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i 2014 udviklet et
koncept til systematisk inddragelse af pårørende til borgere med psykiske lidelser.
Konceptet er målrettet kommuners og regioners indsatser over for borgere med en
psykisk lidelse og deres pårørende, herunder også børn og unge som pårørende.
Børn og unge, som oplever, at fx en forælder, søster eller bror er alvorligt syg, befin-
der sig i en særlig situation, da barnet/den unge er i et særligt afhængighedsforhold
til den syge pårørende. Videnscenter for Patientstøtte har udviklet en manual til brug
for sundhedsprofessionelle med henblik på, at fagpersoner bliver i stand til at opfylde
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til al-
vorligt syge fra 2012. Af manualen fremgår bl.a., at børn og unge i forbindelse med
tab eller alvorlige forandringer i deres liv har brug for ekstra opmærksomhed, omsorg
og sikkerhed for, at der er voksne, som lytter til dem, og i et sygdomsforløb af alvorlig
karakter vil børn og unge ofte føle sig meget utrygge. Børnene giver ikke nødvendig-
vis udtryk for deres bekymringer og risikerer derfor at blive overset, ligesom de fleste
familier ikke på forhånd har erfaringer med, hvordan man taler med hinanden om al-
vorlig sygdom.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2