Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-06-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1704821
Dok. nr.: 392874
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 927 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 927:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”DF: Mi ister skal redegøre for hjælp til
kro-
isk syges bør ” Politike de 7. arts
7 og
redegøre for, om der skal sættes
yderligere ind for at hjælpe børn til kronisk syge forældre, efter ny forskning viser, at
et menneske kan påvirkes helt frem til pensionsalderen, hvis de er pårørende til en
kronisk syg forælder?”
Svar:
Af artiklen fremgår, at en ny ph.d. afhandling omtalt i Kristelig Dagblad samme dag
viser, at det påvirker et menneske helt indtil pensionsalderen at have en kronisk syg
mor eller far, og at børn af sklerosepatienter har større risiko for at blive arbejdsløse
eller komme på førtidspension.
Af artiklen i Kristelig Dagblad fremgår, at ph.d. afhandlingen handler om mennesker,
der er vokset op med skleroseramte forældre og viser, at arbejdsløshed, førtidspen-
sion og lav indkomst er mere udbredt blandt voksne børn, der er vokset op med kro-
nisk syge forældre sammenlignet med den øvrige befolkning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen i marts 2012 som opfølgning
på udmøntningen af Kræftplan III udgav anbefalinger til sundhedspersonernes møde
med pårørende til alvorligt syge.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger er der særlig fokus på børn og unge. Børn og unge
som oplever, at fx en forælder, søster eller bror er alvorligt syg, er i risiko for at ud-
vikle psykiske vanskeligheder såsom ængstelse, nedtrykthed, søvnproblemer, ad-
færdsproblemer samt social isolation og koncentrationsvanskeligheder.
Børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge, bør derfor støttes og inddrages i pa-
tientens sygdomsforløb i forhold til deres alder, følelsesmæssige udvikling, ønsker og
ressourcer. Det er derfor væsentligt, at de nødvendige støttefunktioner til børn og
unge er til stede.
Det anbefales, at sundhedspersoner indledningsvist systematisk undersøger, om der
er børn og unge som pårørende til patienten samt indhenter oplysninger vedrørende
barnets/den unges omgivelser, herunder om familiære forhold, tilknytning til dagsin-
stitutioner, skole m.v.
Anbefalingerne beskriver ligeledes de centrale overvejelser, som sundhedspersoner
skal medtage i vurderingen af hvilke relevante støtteforanstaltninger og inddragel-