Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1770423_0001.png
Dato 7. juni 2017
Sagsnr. 2017053059
KAJE
Tillæg til notat om CBD-produkter som kosttilskud og behandling af epilepsi
Den 23. maj 2017 fremsendte vi på jeres anmodning et notat, hvori vi redegjorde for, hvorfor man ikke
kan tillade medicinsk cannabis med højt CBD-niveau som kosttilskud og behandling af personer med
epilepsi.
I forlængelse heraf, skal vi hermed oplyse, at der den 25. maj 2017 er offentliggjort en videnskabelig
artikel i
”New
England Journal of Medicine” om behandling med CBD af børn og unge med det
sjældne epilepsisyndrom ”Dravet syndrom” (tidligere kaldet ”svær myoklon epilepsi hos børn”, forkor-
tet SMEI).
I artiklen (http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1611618) oplyses om den kliniske effekt og
også de bivirkninger, som er erfaret på ved behandlingen af 120 børn og unge med Dravet syndrom.
Halvdelen af patienter blev behandlet med et cannabidiolpræparat fra firmaet GW Pharmaceuticals,
resten blev behandlet med placebo.
Det fremgår af artiklen, at man ved dette studie fandt en moderat gennemsnitlig reduktion af anfalds-
frekvensen (ca. 20% reduktion sammenlignet med placebo) hos de børn og unge, der fik cannabidiol.
Det fremgår dog også af artiklen, at behandlingen medførte visse bivirkninger. Således beskrives der
følgende bivirkninger:
Somnolens (udtalt søvnighed) hos en tredjedel af de børn, der blev behandlet med CBD.
Diarré hos ca. en fjerdedel af de børn, der blev behandlet med CBD.
Forhøjede leverenzymer tydende på en vis giftig effekt på leveren hos en femtedel af de børn,
der blev behandlet med CBD.
Vi vurderer, at specielt sidstnævnte fund er bekymrende og klart indikerer, at eventuelle behandlings-
forsøg med CBD bør foregå under lægeligt opsyn med kontrol af blandt andet blodprøveværdier.
Dette understøtter også vores tidligere oplysninger og udtalelser om CBD-behandling.
Endvidere giver dette anledning til at gentage, at vi fraråder, at man anskaffer CBD-holdige produkter
til selvmedicinering eller til patienter med epilepsi eller andre uden en lægelig ordination. CBD-holdige
produkter, der fx kan købes på internettet, vil ofte være ulovlig medicin, som potentielt kan være farlig
at anvende.
Karen Juul Jensen
C:\Users\kaje.DKLMMU\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\3UMY0JIR\Tillæg til notat
om epilepsi og CBD som kosttilskud .pdf.docx