Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1609800
Dok. nr.: 214946
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren har drøftet Arbejdstilsynets rapporter vedr.
forholdene i sygehussektoren med beskæftigelsesministeren? Og vil ministeren i be-
kræftende tilfælde redegøre for konklusionerne på disse møder?”
Svar:
Jeg har som sundheds- og ældreminister en løbende dialog med alle mine minister-
kollegaer, og jeg kan oplyse, at mit ministerium som led i forberedelsen af besvarelse
af samrådsspørgsmål A har indhentet bidrag og baggrundsviden fra Beskæftigelses-
ministeriet om Arbejdstilsynets tilsynsarbejde i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
på hospitalerne.
Beskæftigelsesministeriet oplyste i den forbindelse, at arbejdsmiljøreglerne klart fo-
reskriver, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at, at arbejdet i alle led plan-
lægges, tilrettelægges og udføres, så det er både sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Det gælder også for det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets op-
gave er at føre tilsyn med at arbejdsgiverne lever op til dette ansvar.
Beskæftigelsesministeriet oplyste endvidere, at psykisk arbejdsmiljø har været et ind-
satsområde for Arbejdstilsynet i 2014 med opfølgende besøg i 2015, og at Arbejdstil-
synet fx siden 2014 har gennemført en række såkaldte rejseholdsaktiviteter, hvor Ar-
bejdstilsynet har afholdt møder med ledelsen i en række regioner og kommuner for
at afdække, hvilke behov der er i forhold til forebyggelse af vold, som også er et pro-
blem på hospitalsområdet.
Jeg taler derfor på regeringens vegne, når jeg understreger, hvad også fremgik af min
besvarelse af samrådsspørgsmål A, at det er en utilfredsstillende situation, hvis ar-
bejdsmiljøet på hospitalerne ikke er i orden, og at arbejdsmiljøreglerne skal overhol-
des. Men det er regionerne som arbejdsgivere, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet
lever op til loven.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Annemette Juul