Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1690749_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1609800
Dok. nr.: 214667
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 90:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at det er op til den enkelte sygehusafdeling
at håndtere rapporter og påbud fra Arbejdstilsynet, herunder igangsætte
forbedringer på baggrund af eventuelle påbud? Og mener ministeren, at det
vil være hensigtsmæssigt, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed orienterede sig i
rapporter fra Arbejdstilsynet vedr. sygehussektoren, så styrelsen kunne bidrage
til, at lignende situationer kunne forebygges og undgås på tilsvarende afdelinger
andre steder i landet? I bekræftende tilfælde bedes ministeren redegøre
for, hvordan ministeren vil tilskynde til, at Styrelsen for Patientsikkerhed
holder sig orienteret i rapporterne fra Arbejdstilsynet.”
Svar:
I forhold til første del af spørgsmålet, så har mit ministerium indhentet bidrag fra Be-
skæftigelsesministeriet, som har forespurgt i Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet oplyser
følgende:
”Alle Arbejdstilsynets tilsyn tager udgangspunkt i virksomhedernes
enkelte produktionsenheder, men alle afgørelser sendes til virksom-
hedens juridiske enhed.
Når Arbejdstilsynet fører tilsyn på en afdeling af et sygehus og kon-
staterer en arbejdsmiljøovertrædelse, vil Arbejdstilsynet reagere med
fx et påbud med frist.
Hvis sygehuset er offentligt, sender Arbejdstilsynet påbuddet til den
ansvarlige region. Det er regionen som juridisk enhed, der er ansvar-
lig for, at arbejdsmiljøforholdene på alle dens sygehuse er sikkerheds-
og sundhedsmæssig fuldt forsvarlige.
Hvordan den juridiske enhed – i dette tilfælde regionen - sikrer, at
påbuddet efterleves på den enkelte produktionsenhed, er op til den
juridiske enhed. Regionen er dog forpligtet til at sørge for, at alle ar-
bejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område
bliver gjort bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truf-
fet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Derudover
skal regionen ved tilbagemelding på påbuddet til Arbejdstilsynet er-
klære, at arbejdsmiljøorganisationen er gjort bekendt med indholdet
af tilbagemeldingen.”
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at det er op til den enkelte sygehusafdeling at håndtere rapporter og påbud fra Arbejdstilsynet, til sundheds- og ældreministeren
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet, idet jeg noterer mig, at det
er den juridiske enhed og ikke den enkelte sygehusafdeling, der skal sikre, at påbud
fra Arbejdstilsynet efterleves.
I forhold til anden del af spørgsmålet har mit ministerium indhentet bidrag fra Styrel-
sen for Patientsikkerhed, som har oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke systematisk
har modtaget eller indhentet rapporter fra Arbejdstilsynet med hen-
blik på en gennemgang af disse for aspekter af patientsikkerheds-
mæssig betydning.
Styrelsen for Patientsikkerhed blev via en journalisthenvendelse 9.
august 2016 opmærksom på en afgørelse fra Arbejdstilsynet dateret i
juni 2016, hvori der fremgik forhold, som havde betydning for pati-
entsikkerheden.
5. september 2016 bragte Danmarks Radio en artikel om påbud, som
Arbejdstilsynet i 2016 gav til hospitalsafdelinger over hele landet i
forbindelse med psykisk arbejdsmiljø.
Styrelsen for Patientsikkerhed har på den baggrund indhentet en
række rapporter vedrørende påbud, som Arbejdstilsynet har givet til
landets sygehuse for at skabe et overblik over, om påbuddene er gi-
vet på baggrund af forhold, som også har haft indflydelse på patient-
sikkerheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden i december 2016 arrange-
ret et møde med Arbejdstilsynet med henblik på en drøftelse af den
fremtidige udveksling af oplysninger mellem de to myndigheder.
Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder således målrettet på en vur-
dering af, om/hvordan rapporter fra Arbejdstilsynet fremover kan
benyttes i styrelsens arbejde – herunder i forbindelse med tilrette-
læggelsen af det risikobaserede tilsyn. En endelig model er ikke afkla-
ret. I den forbindelse overvejes et nærmere samarbejde om udveks-
ling af oplysninger på området.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed, idet det
bemærkes, at jeg har bedt styrelsen om at orientere mit ministerium om udfaldet af
styrelsens vurderinger i forhold til om/hvordan rapporter fra Arbejdstilsynet frem-
over kan benyttes i styrelsens arbejde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Annemette Juul
Side 2