Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1768574_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1704195
Dok. nr.: 376095
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. maj 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 899 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 899:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2017 fra Rasmus
Beyer Petersen vedr. behandling af sclerosepatienter, jf. SUU alm. del - bilag
337.”
Svar:
Sclerosepatienter skal tilbydes en sammenhængende indsats af høj kvalitet i sundheds-
væsenet. Det er ikke acceptabelt, hvis der er sclerosepatienter, som fx oplever aflys-
ninger af tider eller lang ventetid til kontrol, som Rasmus Beyer Petersen beskriver i
henvendelsen, jf. SUU alm. del
bilag 337.
Scleroseområdet er et prioriteret område for regeringen. I efteråret 2016 udgav Sund-
hedsstyrelsen en rapport om indsatsen for sclerosepatienter generelt i sundhedsvæ-
senet. Rapporten blev udarbejdet med inddragelse af bl.a. Danske Regioner, KL og
Scleroseforeningen.
På baggrund af statusrapporten blev der med satspuljeaftalen for 2017 afsat 32,6 mio.
kr. i perioden 2017-2019 til en styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med scle-
rose. Der er afsat midler til at øge aktiviteten på de to sclerosehospitaler i Ry og Haslev
og til et pilotprojekt mellem Sclerosehospitalerne og udvalgte kommuner. Pilotprojek-
tet har til formål at afprøve nye modeller for samarbejde og skabe større sammenhæng
og tryghed for sclerosepatienter.
Derudover er der med finansloven for 2016 afsat 300 mio. kr. i 2016 og herefter årligt
450 mio. kr. til at sikre patienter en hurtig udredning og behandling, hvilket også om-
fatter sclerosepatienter. Med aftalen om regionernes økonomi for 2018 er der des-
uden afsat 500 mio. kr. i 2018 til regionerne til et løft af sundhedsområdet.
Regionerne har ansvaret for at tilrettelægge gode og trygge forløb for patienter og bor-
gere. Det er min klare forventning, at der fra regional side er fokus på scleroseområdet
og på at tilbyde en ordentlig indsats for patienterne i hele landet.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til tidligere svar på SUU alm. del
spørgsmål 712 af den 27.
marts 2017.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kasper Østergaard Nielsen