Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1768563_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1703922
Dok. nr.: 381140
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 879 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 879:
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget det koster, hvis børn og unge i alderen 6-18 år
med angst eller let til moderat depression får adgang til vederlagsfri psykologbehand-
ling, herunder om ministeren mener, at man kan regne med en forebyggende effekt
af behandlingen?”
Svar:
Det vurderes usikkert at foretage et skøn over de udgifter, der er forbundet med at
gøre psykologhjælp vederlagsfri for børn og unge mellem 6 og 18 år. Et fyldestgø-
rende estimat vil kræve en større økonomisk analyse, der tager højde for evt. afledte
effekter. Afledte effekter kan fx være øget efterspørgsel, som følge af et udvidet til-
bud om psykologbehandling, samt eventuelle besparelser i børne- og ungepsyki-
atrien.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens Evaluering og perspektivering af tilskudsordnin-
gen til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper fra
september 2015, at det årligt vil koste mellem 11 og 24 mio. kr. at inkludere børn og
unge mellem 6-18 år med let til moderat depression eller angst i tilskudsordningen.
Dette skøn er baseret på, at der gives tilskud på 60 pct. af psykologens honorar.
Ved et simpelt beregningsteknisk estimat vurderes udgifterne til vederlagsfri psyko-
logbehandling for børn og unge i alderen 6-18 år med angst eller let til moderat de-
pression at være ca. 18-40 mio. kr. årligt. Estimatet er baseret på, at der gives tilskud
på 100 pct. af psykologhonoraret i forhold til Sundhedsstyrelsens skøn ved at inklu-
dere børn og unge mellem 6-18 år i tilskudsordningen.
Det skal understreges, at estimatet er usikkert og ikke tager højde for evt. afledte ef-
fekter ved at gøre psykologbehandling vederlagsfri for børn og unge, og at Sundheds-
styrelsens skøn er usikkert jf. evalueringen.
Jeg formoder, at psykologbehandling i nogle tilfælde vil have en forebyggende effekt i
forhold til, at børn og unge kommer ind i psykiatrien. Men det er nødvendigt, at be-
handlingen af børn og unge sker i et tæt tværfagligt samarbejde, hvilket også fremgår
af Sundhedsstyrelsens evaluering. Sundhedsstyrelsen skriver:
”Børn og unge med angst og depression bør varetages i et tæt tværfagligt samarbejde
med familien og de aktører, som er omkring barnet/den unge i dagligdagen. Oftest er
et monofagligt tilbud som psykologpraksis derfor ikke tilstrækkeligt set i forhold til
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 898: Spm. om, hvad det vil koste, at udvide psykolog-ordning, så den gælder for alle uanset alder, til sundhedsministeren
børn og unges behov, og det kan i stedet være hensigtsmæssigt at styrke andre til-
bud.”
Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at vi understøtter det tværfaglige samarbejde om
børn og unge, der lider af let til moderat depression eller angst. Vederlagsfri psyko-
logbehandling hos privat praktiserende psykolog er derfor ikke nødvendigvis den bed-
ste vej at gå, når vi skal forebygge angst og depression blandt børn og unge.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sofie Dencker
Side 2