Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1704124
Dok. nr.: 383017
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 897 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 897:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren mener, at samarbejdet mellem regioner og
kommuner ifht. børne- og ungepsykiatrien er tilfredsstillende?”
Svar:
Regeringen er meget opmærksom på problematikkerne omkring sammenhæng i ind-
satsen på tværs af kommuner og regioner. Regeringen, KL og Danske Regioner har
derfor som bekendt igangsat et udvalgsarbejde, som skal komme med forslag til en
plan for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der generelt
skal se på, hvordan samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende
læger bliver bedre og mere gnidningsløst på tværs af sundhedsområdet. Udvalget
forventes at afrapportere inden sommerferien.
Jeg håber og forventer desuden, at de kommende forløbsprogrammer fra satspuljen
2017-2020 vil betyde et bedre samarbejde på tværs af sektorerne til gavn for børn og
unge med psykiske udfordringer og deres familier. Formålet er netop, at børn og
unge skal tilbydes en mere sammenhængende indsats. Et forløbsprogram beskriver
rammerne for den indsats og den koordination, der skal igangsættes for målgruppen
på tværs af region og kommuner, herunder ansvars- og opgavefordeling samt proce-
durer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktø-
rer på tværs af enheder og sektorer. Det kan fx være sygehus, praktiserende læge, so-
ciale tilbud, skoler og ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker og Pædagogisk Psy-
kologisk Rådgivning (PPR).
Der er i satspuljeaftalen afsat 33,5 mio. kr. i puljemidler i perioden 2018-2020 til ud-
bredelse og lokale tilpasninger af de tre nationale forløbsprogrammer i regioner og
tilhørende kommuner. Midlerne skal blandt andet gå til, at regioner og kommuner
kan frikøbe relevant personale til at sikre det tværgående samarbejde i regi af for-
løbsprogrammerne.