Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1769806_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-06-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1704127
Dok. nr.: 377348
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 890 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 890:
”Ministeren
bedes redegøre for kvaliteten af de udbudte høreapparater i henholdsvis
privat som offentligt regi”
Svar:
Amgros er Regionernes lægemiddelorganisation og gennemfører udbud af medicinsk
udstyr på vegne regionerne, herunder udbud og indkøb af høreapparater.
Til brug for min besvarelse har Amgros overfor ministeriet oplyst, at udbuddet af hø-
reapparater er delt op i en række behandlingskategorier, hvor der ved indkøb tages
højde for brugernes forskellige grader af høretab, kompleksitetsniveau og efterspørg-
sel til ny teknologi. Amgros stiller krav til, at de tilbudte høreapparater er målt af et
uafhængigt teknisk institut i henhold til en række internationale standarder, og her-
udover er en række tekniske mindstekrav til apparaterne og tilhørende udstyr opstil-
let. Disse mindstekrav er udarbejdet i samarbejde en ekspertgruppe bestående af
ørelæger, audiologpæder og audiologiassistenter.
Hvad angår kvaliteten af høreapparater indkøb i privat regi, er det fastsat i bekendt-
gørelsen om høreapparatbehandling, at DELTA Teknisk Audiologisk Laboratorium ud-
steder godkendelse til private forhandlere, der opfylder kravene i § 2 i bekendtgø-
relse om godkendelse af private forhandlere af høreapparater. Til brug for min besva-
relse har DELTA Teknisk Audiologisk Laboratorium til ministeriet oplyst, at der ikke
stilles krav til kvaliteten af selve høreapparaterne i forbindelse med tilsynsførelsen
udover, at apparaterne skal være CE mærkede, som er et europæisk regelsæt for me-
dicinsk udstyr.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Stube Holst