Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1704091
Dok. nr.: 374845
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 886 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 886:
”Ministeren
bedes redegøre for eventuel EU-regulering på området for opbevaring af
patientdata og patientjournaler
”.
Svar:
Der er ikke inden for Sundheds- og Ældreministeriets ressort i EU-regi vedtaget reg-
ler, der vedrører opbevaring af patientdata og patientjournaler.
I Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet) er fastsat generelle reg-
ler om behandling af personoplysninger. Databeskyttelsesdirektivet, der er imple-
menteret i dansk ret ved persondataloven, som hører under Justitsministeriets res-
sort, finder først og fremmest anvendelse på elektronisk databehandling.
Medlemsstaterne er i medfør af databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra e,
forpligtet til at fastsætte bestemmelser om, at personoplysninger Ikke må opbevares
på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i et længere tids-
rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behand-
les. I persondatalovens § 5, stk. 5 er indført en bestemmelse, der svarer til databe-
skyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra e, og som har til formål at forhindre unødig
ophobning af data.
Databeskyttelsesdirektivet giver mulighed for, at medlemsstaterne inden for ram-
merne af direktivet kan fastsætte nationale regler om opbevaring, bl.a. til arkivfor-
mål.
Inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet er der bl.a. i autorisationsloven
fastsat regler om, i hvor lang tid sundhedspersoner er forpligtet til at opbevare pati-
entjournaler. Spørgsmålet om opbevaring af patientdata og patientjournaler er desu-
den reguleret i arkivloven. Der henvises i den forbindelse til korrigeret besvarelse af
15. juni 2017 på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 885 (Alm. del).
Der er i EU-regi vedtaget en ny generel forordning om databeskyttelse, som finder
anvendelse fra den 25. maj 2018, og som vil erstatte databeskyttelsesdirektivet og
persondataloven.