Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1770149_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1704003
Dok. nr.: 379289
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 883 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 883:
”Ministeren
bedes redegøre for, om Region Sjællands visitationskriterier, hvori ét af
kriterierne ved henvisning til hospice er, om patient har accepteret, at der ikke ydes
genoplivning, er i overensstemmelse med gældende regler? Der henvises til
http://www.hospice-sjaelland.dk/files/pdf/hospice-sjaelland_henvisning_2013.pdf.
Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om der ikke findes hospicer i Region
Sjælland, der genopliver patienter samt oplyse, hvad der sker, hvis en patient får be-
hov for genoplivning.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at hvert regionsråd i medfør af sundhedslovens § 75, stk. 4, skal til-
byde at indgå driftsoverenskomst med selvejende hospicer, der er beliggende i regio-
nen, og som opfylder Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for palliativ indsats, jf.
bekendtgørelse nr. 846 af 26. juli 2007 om driftsoverenskomster mellem regionsråd
og selvejende hospice.
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Region Sjælland,
som oplyser følgende:
”So det fre går af de tre hospi es fælles he vis i gs la ket, er det et ø ske, at
spørgsmålet om genoplivning er afklaret af henvisende instans, således at patienten
også er indforstået med behandlingsniveauet og behandlingsformålet med ophold på
hospice.
De tre hospices finder det ikke etisk korrekt at forsøge genoplivning af mennesker
med forventet meget kort restlevetid på grund af dissemineret terminal sygdom.
Patienter i den sidste del af deres sygdomsperiode dør ikke, fordi de får hjertestop i
gængs betydning, hvor hjertet svigter på grund af akut opståede årsager, som er re-
versible. Når der generelt i befolkningen foretages forsøg på genoplivning, sker det
ud fra en forventning om, at hjertets pumpefunktion kan genoprettes, og årsagen til
hjertestop behandles, f.eks. ved operation på hjertet m.m. Hvis der optræder hjerte-
stop hos patienter i den sidste fase af deres disseminerede sygdom, er årsagen ikke
en akut opstået reversibel hændelse i hjertet, men at sygdommen er så spredt i krop-
pen, at den påvirker alle vitale organer, inklusive hjertets pumpefunktion, og det er
således ikke kun hjertet, der svigter.
De tre hospices følger lovgivningen inden for området, som præciseret i det følgende:
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om Region Sjællands visitationskriterier, hvori ét af kriterierne ved henvisning til hospice er, om patient har accepteret, at der ikke ydes genoplivning, er i overensstemmelse med gældende regler, til sundhedsministeren
I henhold til lovgivningen skal patienten informeres og medinddrages, med mindre
patienten har frabedt sig information. Lægen skal fyldestgørende og hensynsfuldt in-
formere patienten om den lægelige indikation og begrundelse for en beslutning om
ikke at påbegynde livsforlængende behandling. Patienten kan dog ikke stille krav om,
at lægen skal påbegynde en bestemt behandling. Dette har Disciplinærnævnet bl.a.
udtalt i sag 1188905. I sagen vurderede nævnet konkret, at det var en relevant læge-
faglig beslutning, at patienten ikke skulle genoplives. Nævnet udtalte videre, at be-
slutningen om at undlade genoplivning ikke forudsatte patientens eller de pårøren-
des samtykke.
De tre hospices oplever, at patienterne giver udtryk for lettelse over, at der er klar-
hed og ærlighed omkring information om genoplivning
De tre hospices modtager meget sjældent patienter, hvor beslutning om genoplivning
ikke har fundet sted. I de tilfælde afklares det på stedet. Indtil afklaringen har fundet
sted ved lægelig vurdering, og patienten er informeret, vil der blive startet forsøg på
genoplivning i henhold til retningslinje.
Alle tre hospices har retningslinjer vedr. stillingtagen til genoplivning af patienter ind-
lagt på hospice. Formålet med retningslinjerne er at sikre tydelig stillingtagen, infor-
mation, dokumentation af genoplivning/ fravalg af genoplivning hos patienterne. Af
retningslinjerne fremgår endvidere, at der ved hjertestop hos patient med indikation
for ge opliv i g, foretages ge opliv i g.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Region Sjælland og i øvrigt henvise til be-
svarelsen af SUU alm. del 882 vedrørende sundhedslovens regler om genoplivning.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2