Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1704003
Dok. nr.: 373619
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 882 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 882:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Jette Schmidt Jensen om genopliv-
ning af kritisk syge og uhelbredelige hospicepatienter, jf. SUU alm. del
–
bilag 295, og
herunder redegøre for, om det er et lovkrav, at der skal spørges om genoplivning for
personer, der indlægges på hospice.”
Svar:
For regeringen er det afgørende, at syge borgere kan komme herfra på en fredfyldt,
smertefri og værdig måde, og at døden betragtes som en naturlig ikke-tabuiseret del
af tilværelsen.
Hvorvidt en læge skal fortage genoplivning eller afstå derfra, er hovedsageligt regule-
ret af sundhedslovens § 25 om behandling af uafvendeligt døende patienter, § 26 om
livstestamenter, autorisationsloven § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed samt de
tilknyttede faglige vejledninger, herunder vejledning nr. 33 af 11. april 2012 om for-
udgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og
om afbrydelse af behandling og vejledning nr. 9025 af 17. januar 2014 om fravalg af
livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af be-
handling uden for sygehuse.
Grundlæggende gælder det, at lægen kan fravælge genoplivning, hvis patienten er
uafvendeligt døende, permanent vegetativ, eller hvor de fysiske konsekvenser af syg-
dommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige eller lidelsesfulde.
Vurderingen heraf kan foretages af lægen enten ved et konkret aktuelt opstået behov
for behandling eller ved forudgående lægeligt fravalg. Lægen skal medinddrage bor-
geren og det sygeplejefaglige personale, som er involveret i borgerens behandling og
pleje, i behandlingsovervejelserne, men der er ikke tale om, at borgeren skal give et
informeret samtykke.
Lægen skal ved personlig samtale hensynsfuldt informere borgeren om den lægelige
indikation og begrundelse for ikke at påbegynde livsforlængende behandling. Lægen
skal i den forbindelse lytte til borgeren, vise forståelse, respekt og omsorg.
Det anses som manglende omhu og samvittighedsfuldhed, hvis lægen ikke lever op til
sin forpligtelse til at informere borgeren om dennes helbredstilstand og relevante be-
handlingsmuligheder, herunder information om genoplivningsmuligheder, der efter
en lægefaglig vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for at foretage.