Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-06-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1703833
Dok. nr.:
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 873 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselotte Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 873:
”
Ministeren bedes i fortrolig form oversende en orientering til Sundheds- og Ældre-
udvalget om det nuværende biologiske risikovurdering og trusselsniveau. Der henvi-
ses til SUU alm. del
–
bilag 292.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Center for Biosikring
og Bioberedskab, som oplyser følgende om det nuværende biologiske risikovurdering
og trusselniveau:
”Det
biologiske trusselsbillede indeholder potentielle angreb med egentlig massedød
til følge såvel som mindre angreb og attentater. Svarende hertil er der også tale om
forskellige biologiske stoffer spændende fra epidemiske virus (f.eks. ebola, kopper)
med høj dødelighed over bakterier (f.eks. anthrax, kolera) til biologiske giftstoffer
(f.eks. ricin, botulinum), der har relativt begrænsede skadevirkninger. Det typiske er,
at de mest farlige stoffer er vanskeligst at fremstille og anvende, og de kræver derfor
væsentlig højere ekspertise, mere mandskab og flere faciliteter end de mindre farlige
stoffer. Disse forhold afspejler sig også i, hvordan biologiske angreb hidtil er blevet
udført. De hyppigste biologiske angreb er foretaget af enkeltpersoner eller mindre
grupper/specialstyrker og rettet mod få ofre i anslag med giftstoffer eller bakterier
med relativt begrænsede skadevirkninger. Store angreb med mange hundredtusind
ofre er ganske få og er foretaget af statslige våbenprogrammer (Japan).
Center for Biosikring og Bioberedskab følger det biologiske trusselsbillede tæt med
interne månedligt opdaterede situationsrapporter samt årlig gennemgang af det
samlede billede ud fra såvel våbentekniske, videnskabelige, efterretningsmæssige og
eksperimentelle forhold. Centrets vurderinger er baseret på såvel åbne, offentligt til-
gængelige kilder som klassificerede oplysninger, der stammer fra samarbejdspartnere
i ind- og udland eller som genereres ved centrets eget eksperimentelle arbejde. Trus-
selsbilledet danner grundlag for centrets forebyggende indsats gennem biosikrings-
kontrol i forhold til virksomheder, der arbejder med komponenter, der kan misbruges
til våbenfremstilling. Det danner også grundlag for indretningen af centrets døgnbe-
redskab til imødegåelse af manifeste biologiske trusler.
I det aktuelle trusselsbillede indgår en lang række faktorer, som dog i hovedsagen kan
opdeles i agentia (hvilke stoffer er farlige), aktører (hvilke stater/grupper har offen-
sive hensigter/programmer) og teknologi (hvilken teknologiudvikling øger våbenpo-
tentialet). I sundhedsfaglig sammenhæng har et retvisende trusselsbillede især be-
tydning for prioritering af beredskab og medicinske modforanstaltninger. Konkret er