Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-06-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1703833
Dok. nr.: 374820
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 870 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselotte Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 870:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Bavarian Nordic om det danske bi-
ologiske beredskab, jf. SUU alm. del
–
bilag 292.”
Svar:
Som oplyst i svaret på FOU alm. del. spørgsmål 107 har Statens Serum Institut har en
vaccine mod kopper, som kan benyttes i tilfælde af et koppeudbrud i Danmark. Sund-
hedsstyrelsen har oplyst mig, at WHO i 1980 efter mange års intensiv vaccinations-
kampagne har erklæret kopper for udryddet, og at Center for Biosikring og Biobered-
skab vurderer, at risikoen for en hændelse er 1 per 200.000 år, hvilket må anses for
ekstremt lille.
Jeg kan oplyse, at jeg har fremsendt SUU alm. del. bilag 292 til Sundhedsstyrelsen og
Statens Serum Institut.
På baggrund af en faglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen kan jeg oplyse, at henven-
delsen fra Bavarian Nordic ikke ændrer ved, at det ud fra en økonomisk og sandsyn-
lighedsmæssig vurdering må anføres, at de bivirkningsrelaterede dødsfald ved SSI-
vaccinen ikke står mål med meromkostningerne ved at inddrage Bavarian Nordics
vaccine i koppeberedskabet, som det fremgår af KORA rapporten.
Jeg henviser desuden til besvarelsen af SUU alm. del. spørgsmål 873, samt tidligere
besvarelse af SUU alm. del. spørgsmål 292-297 og FOU alm. del. spørgsmål 106-107.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Thomsen