Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1690736_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1609800
Dok. nr.: 220328
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 87 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 87:
”Vil ministeren orientere udvalget, når Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget
sin evaluering af det eksisterende rapporteringssystem for utilsigtede hændelser og
fremlægge eventuelle initiativer til forbedring af systemet på baggrund af evaluerin-
gen?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist henvise til, at der den 15. september 2016 blev afholdt oriente-
rende møde med sundhedsordførerne om Styrelsen for Patientsikkerheds nye læ-
ringsstrategi.
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag i Styrelsen for Patient-
sikkerhed, som oplyser følgende:
”I 2014 gennemførte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Patientombuddet
et serviceeftersyn af systemet for rapportering af utilsigtede hændelser. I den afslut-
tende rapport blev en række anbefalinger til forbedringer og udvikling af rapporte-
ringssystemet og de læringsaktiviteter, der sættes i gang på baggrund heraf, fremsat.
I 2015 gennemførte Rigsrevisionen en undersøgelse af Patientombuddets arbejde
med utilsigtede hændelser. I Rigsrevisionens beretning om Patientombuddets arbej-
de med utilsigtede hændelser blev en række anbefalinger til forbedringer og udvikling
af rapporteringssystemet og de læringsaktiviteter, der sættes i gang på baggrund
heraf, fremsat.
Anbefalingerne fra de to rapporter adresseres bl.a. i den læringsstrategi, som Styrel-
sen for Patientsikkerhed har iværksat i forbindelse med det risikobaserede tilsyn, som
træder i kraft den 1. januar 2017. Læringsstrategien skal bl.a. skabe større synergi
mellem styrelsens tilsyns- og læringsaktiviteter.
På baggrund af serviceeftersynets og Rigsrevisionens anbefalinger har Styrelsen for
Patientsikkerhed bl.a.:
taget initiativ til et samarbejde med Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening med henblik på at beskrive rollefordelingen mellem det cen-
trale og det regionale/kommunale niveau. Rollefordelingsbeskrivelsen for-
ventes færdig og offentliggjort på organisationernes hjemmesider primo
2017.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren vil orientere udvalget, når Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget sin evaluering af det eksisterende rapporteringssystem for utilsigtede hændelser, til sundheds- og ældreministeren
igangsat pilotprojektet ”Samlerapportering” i ti kommuner med henblik på
at undersøge, om en anden rapporteringsform for visse typer hændelser kan
give kortere læringsloops og skabe mere læring i det kommunale sundheds-
væsen. Pilotprojektet evalueres medio 2017.
indledt drøftelser med Danske Regioner om mulighederne for ændringer i
omfanget af den regionale rapporteringspligt, så der opnås en bedre balance
mellem og afvejning af de ressourcer, der anvendes til rapportering og sags-
behandling, og den læring, der uddrages både nationalt og lokalt.
i 2016 indhentet interessenttilkendegivelser og gennemført en målgruppe-
undersøgelse blandt styrelsens faglige målgrupper. Arbejdet havde til formål
at identificere indsatsområder for styrelsens faglige formidling med henblik
på bedre læring i sundhedsvæsenet.
pr. 1. januar 2017 oprettes et team for sundhedsfaglig formidling, der skal
sørge for, at styrelsens formidling af sundhedsfaglig viden målrettes, så sty-
relsens viden bringes i anvendelse i sundhedsvæsenet.
med fusioneringen af Patientombuddet og bl.a. Sundhedsstyrelsens tilsyns-
virksomhed i den nye Styrelse for Patientsikkerhed styrket samarbejdet om
utilsigtede hændelser, særligt i relation til anvendelse af data i det risikoba-
serede tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed vil alene benytte utilsigtede
hændelser til dataanalyser med henblik på at identificere risikoområder, der
skal iværksætte indsatser i forhold til – hvad enten dette er lærings- eller til-
synsaktiviteter. Tilgangen drejer sig alene om at identificere temaer (risiko-
områder), ikke om personer eller organisationer.
løbende arbejdet med at udvikle Dansk Patientsikkerhedsdatabase som en
del af styrelsens samlede læringssystem, så rapporteringssystemet kan bi-
drage så meget som muligt til at forbedre patientsikkerheden.
styrket samarbejdet med områdets relevante aktører med oprettelsen af et
fagligt forum. Fagligt Forum bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig
sparring omkring læringsaktiviteter. Forummet har endvidere det formål at
sikre inddragelse og koordinere patientsikkerhedsindsatser mellem regioner,
kommuner og Styrelsen for Patientsikkerhed.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Annemette Juul
Side 2