Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1767306_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. juni 2017
Besvarelse af spørgsmål 868 alm. del stillet af udvalget den 15. maj
2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Dansk Solarie Forening
om sikker brug af solarier, jf. SUU alm. del
bilag 291.
Svar:
Dansk Solarie Forening påpeger i deres henvendelse til Sundheds- og
Ældreudvalget, at Sikkerhedsstyrelsen
med henvisning til kontrolindsat-
sen fra 2014-2015
ikke lever op til sine forpligtelser som kontrolmyn-
dighed på området. Sikkerhedsstyrelsen hører under Erhvervsministeriet,
og derfor har jeg anmodet om styrelsens bidrag til besvarelse af udvalgs-
spørgsmålet.
Sikkerhedsstyrelsen oplyser på den baggrund følgende:
”Sikkerhedsstyrelsen
er kontrolmyndighed på solarieområdet. Styrelsen
fører kontrol med overholdelsen af reglerne i lov nr. 718 af 25. juni 2014
om solarier. I henhold til loven kontrollerer Sikkerhedsstyrelsen bl.a., om
den samlede UV-udstråling ikke overstiger 0,3 W/m
2
, om solcentret over-
holder kravene til skiltning af betjeningsvejledning og oplysningsplakat
fra Sundhedsstyrelsen, og om solcentret er lovpligtigt registreret hos Sik-
kerhedsstyrelsen. Loven trådte i kraft 1. august 2014 og administreres af
Sundheds- og Ældreministeriet.
Dansk Solarie Forening påpeger tre overordnede kritikpunkter, nemlig 1)
et lavt antal kontroller i perioden 1. august 2014 til udgangen af 2015 og
at nogle af disse var anmeldt på forhånd, 2) lange sagsbehandlingstider på
2-3 måneder og 3) den metode, som Sikkerhedsstyrelsen anvender til at
foretage en screeningsmåling af UV-udstrålingen.
Sikkerhedsstyrelsen skal i det følgende forholde sig til disse kritikpunkter.
Det er korrekt, at Sikkerhedsstyrelsen har foretaget det af Dansk Solarie
Forening angivne antal tilsyn i perioden d. 1. august 2014 til udgangen af
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 868: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Solarie Forening om sikker brug af solarier, til erhvervsministeren
2/3
2015. Det er også korrekt, at der i enkelte sager i perioden i 2014-2015
har været tilfælde af lange sagsbehandlingstider.
Siden 2015 har Sikkerhedsstyrelsen øget kontrolniveauet markant på sola-
rieområdet.
I 2016 foretog styrelsen tilsyn af 41 solcentre, hvor 90 solarier blev kon-
trollet. I 2017 har Sikkerhedsstyrelsen planlagt at kontrollere 100 solcen-
tre, og til d.d. har styrelsen foretaget tilsyn af 38 solcentre, hvor 83 solari-
er er blevet kontrolleret.
I tilknytning hertil kan det nævnes, at Sikkerhedsstyrelsen i 2017 har en
målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 dage, og til
d.d. er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2017 8,8 dage på sola-
rieområdet.
I 2016 og 2017 har Sikkerhedsstyrelsen primært fokuseret på at opspore
de solcentre, der ikke er registreret hos styrelsen. Det følger af lov om
solarier, at et solcenter skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen, før et
solarium kan stilles til rådighed.
Det er korrekt, at når Sikkerhedsstyrelsen tager på kontrolbesøg hos sol-
centre, foretager styrelsens tilsynsførende en screeningsmåling af UV-
udstrålingen i solarierne med håndholdt udstyr. Det er imidlertid ikke
korrekt, at Sikkerhedsstyrelsen alene baserer udstedelse af påbud og poli-
tianmeldelser på baggrund af disse screeningsmålinger.
Sikkerhedsstyrelsen bruger kun screeningsmålingen som en indikator for,
hvorvidt der er behov for yderligere laboratorietests. Såfremt Sikkerheds-
styrelsen registrerer en UV-udstråling højere end 0,3 W/m
2
, som er det
tilladte, jf. lov om solarier, kan dette solarie blive udtaget til en akkredite-
ret laboratorietest foretaget af Danmarks Nationale Metrologi Institut, der
foretager testen i overensstemmelse med den europæiske standard DS/EN
60335-2-27:2010. Det er således den akkrediterede laboratorietest, der
danner grundlag for en evt. politianmeldelse om forhøjet UV-udstråling.
Det bør fremhæves, at Sikkerhedsstyrelsens screeningsmålinger ikke ind-
går i statistik over overtrædelser af loven.
Sikkerhedsstyrelsen kan i relation til laboratorietests oplyse, at lovkravet
om en samlet UV-udstråling på 0,3 W/m
2
ikke blev overholdt i 4 ud af 5
akkrediterede laboratorietests foretaget af DFM i danske solarier i 2016.
Det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at kontrollen på solarieområdet er
tilfredsstillende, da styrelsen
inden for rammerne af styrelsens nuvæ-
rende finansiering - i dag har en ambitiøs målsætning om at kontrollere
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 868: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Solarie Forening om sikker brug af solarier, til erhvervsministeren
3/3
100 solcentre for 2017 alene, hvor 38 allerede er blevet kontrolleret, og til
dags dato har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8,8 dage. I dag er
der i alt 715 registrerede solcentre i Danmark.”
Jeg kan tilslutte mig Sikkerhedsstyrelsens vurdering, og vil i tilknytning
hertil i øvrigt bemærke, at danske solcentre også har et ansvar for, at reg-
lerne i loven overholdes, så forbrugerne beskyttes mod skadelige virknin-
ger fra solarier.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen