Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1703777
Dok. nr.: 367663
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 862 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 862:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor anonym nyredonation ikke blev en del
af den nationale handlingsplan.”
Svar:
Med henblik på at udarbejde en handlingsplan for organdonation blev der i 2013 ned-
sat en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for interessen-
terne på området og med Sundhedsstyrelsen som formand. Arbejdsgruppen vedr.
handlingsplan for organdonation havde som en af deres opgaver at vurdere mulighe-
der for flere levende donorer. Arbejdsgruppen så herunder også på nyredonation fra
anonym donor.
Arbejdsgruppen lagde i sin vurdering vægt på:
At ordningen kræver en særlig godkendelsesprocedure.
At erfaringer fra udlandet viser, at anonyme levende donorer udgør 3-7% af
alle transplantationer af nyrer fra levende donorer.
At nettoeffekten af indførelse af donorkæder og/eller anonyme donationer
maksimalt vil være 5 transplantationer årligt.
At sygehusenes/afdelingernes størrelser vil gøre krav om anonymitet van-
skeligt at overholde i Danmark.
At der ved anonyme donationer må stilles store krav til sikkerheden for, at
donor blot ønsker at hjælpe og ikke handler ud fra pres fra andre eller ønske
om personlig vinding.
På baggrund af ovennævnte valgte arbejdsgruppen ikke at anbefale brug af anonyme
levende donorer. Arbejdsgruppen anbefalede i stedet større åbenhed i tilgangen til,
hvem der kan være donor
–
herunder efter konkret vurdering at acceptere donatio-
ner fra personer uden familiemæssig tilknytning til modtageren. Derudover anbefa-
lede arbejdsgruppen, at transplantationscentrene understøtter patienternes henven-
delse i eget netværk om mulighed for donation. Disse anbefalinger indgår i den nati-
onale handlingsplan for organdonation fra juli 2014.
Med venlig hilsen