Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-06-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1703777
Dok. nr.: 367417
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 861 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 861:
”Ministeren
bedes komme med et estimat for, hvad det vil koste at indføre anonym
nyredonation i Danmark inkl. etablering og drift af en nyrebank.”
Svar:
Udgifterne ved at indføre anonym nyredonation fra levende donor vil dels afhænge
af, hvordan en sådan ordning organiseres, dels af antallet af anonyme levende dono-
rer.
Ved beslutning om indførelse af anonym nyredonation fra levende donor skal der ta-
ges stilling til en række forhold, som har betydning for økonomien, herunder fx:
Evt. oprettelse af et donorregister for levende donorer.
Omfang af faglig vurdering af den anonyme donors fysiske og psykiske til-
stand.
Evt. særlige tiltag mhp. at sikre anonymitet.
Evt. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved forundersøgelser mv.
Oprettelsen af et donorregister for levende donorer antages at koste mellem �½ og 1
mio. kr. i oprettelse, hertil kommer udgifter for transplantationsstederne til indberet-
ning til registret. Drift og vedligehold af registret antages at koste omkring 100.000
kr. årligt afhængigt af, hvor stort registret bliver.
Med udgangspunkt i de undersøgelser, som en evt. levende ikke-anonym donor gen-
nemgår, og DRG taksterne herfor, antages det, at udgiften pr. mulige donor med et
udvidet undersøgelsesprogram vil blive mellem 10.000 og 15.000 kr. Den endelige
udgift vil afhænge af, hvor mange undersøgelser og hvor mange samtaler en mulig
donor skal gennemgå.
En levende donor får i dag kompensation for bl.a. tabt arbejdsfortjeneste og trans-
portudgifter i forbindelse med forundersøgelser, udtagning af nyre og et antal efter-
kontroller. For personer, som rent faktisk donerer en nyre, ydes der i gennemsnit
kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i 2 måneder.