Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-05-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCHO
Sagsnr.: 1703682
Dok. nr.: 364610
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 844 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 844:
”I
forlængelse af svar på SUU alm. del - spørgsmål 680, bedes ministeren præcisere,
hvor grænsefladen går i mellem den delvis brugerbetalte del af remedierne på 40% til
brug for sondemad ved indtagelse af ernæringspræparater og de remedier, der ordi-
neres uden brugerbetaling som led i behandling på sygehuse eller som fortsættelse af
den iværksatte behandling? Ministeren bedes endvidere oplyse, om denne praksis
blandt regionerne om delvis brugerbetaling er lovmedholdeligt, dels hvordan ministe-
ren vil få stoppet denne praksis, i fald den er ulovlig?
”
Svar:
Borgere, der er indlagt på hospitalet, får dækket alle udgifter til ernæringspræparater
og eventuelle sonderemedier.
Derudover blev der i 1998 indført en tilskudsordning, som betyder, at borgere i dag
kan få 60 procent i tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater eller remedier ef-
ter sundhedslovens § 159. Formålet med indførelsen af tilskudsordningen var at yde
økonomisk støtte til de personer, som ville have merudgifter ved brug af ernærings-
præparater og eventuelle sonderemedier.
Som oplyst i den fungerende sundhedsministers svar på SUU alm. del spm. 680, af-
holder sygehusvæsenet efter bestemmelserne i det såkaldte afgrænsningscirkulære
(CIR nr. 9079 af 22. februar 2013) udgifterne til sonderemedier, såfremt disse ordine-
res som led i behandling på sygehus eller som en fortsættelse af den iværksatte be-
handling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, forudsat
patienten enten har fået undervisning i brugen af apparaturet på sygehuset, eller
brugen af apparaturet er under en vis kontrol af sygehuset.
Jeg har som minister ikke mulighed for at gå ind i konkrete sager, og det vil derfor
være op til den enkelte region at vurdere, om sygehusvæsnet i den konkrete sag efter
bestemmelserne i afgrænsningscirkulæret bør afholde borgerens udgifter til ernæ-
ringspræparater og remedier.
I tilfælde, hvor der opstår tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for betaling af
et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen
eller af kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den
myndighed, der har tættest kontakt med borgeren skal i givet fald umiddelbart levere