SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om oversendelse af udkast til orienteringsskrivelsen til kommunerne om gældende regler om brugerbetaling for fælles inventar og hjælpemidler på plejehjem, til transport-, bygnings- og boligministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

Alle kommuner

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

[email protected]

tbst.dk

Sagsnr.:2017-2598

Dato:[Brevdato]

Sagsbehandler: kala

Finansiering af indretninger og inventar i almene pleje-

boliger

Artikler i Nordjyske.dk og Boligen har rejst tvivl om, hvorvidt der i

praksis sker den rette fordeling af udgifter til indretning og udstyr i

almene plejeboliger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har derfor i samarbejde med Børne-

og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejdet neden-

stående orientering om reglerne for fordeling af udgifter. Orienterin-

gen er disponeret efter:

Byggeriets opførelse,

Eftermontering af velfærdsteknologi og boligindretning,

Individuel boligindretning,

Hjælpemidler,

Indretning af og udstyr i fælles boligarealer,

Indretning og udstyr i servicearealer.

A. Byggeriets opførelse

–

opgørelse af anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen for boligerne skal godkendes af kommunalbesty-

relsen efter byggeriets færdiggørelse. Alle udgifter skal indgå i regn-

skabet. Det vil sige også alle udgifter til indretninger, der monteres

ved byggeriets opførelse, herunder almindelige hårde hvidevarer og

fastmonteret velfærdsteknologi.

Derimod kan udgifter til løsøre ikke indgå i anskaffelsessummen.

Dette indebærer, at f.eks. indkøb og montering af loftskinne til per-

sonløft skal indgå i anskaffelsessummen, når denne monteres ved

byggeriets opførelse.

Derimod kan løftemodul og løftesejl ikke medtages i anskaffelses-

summen, da disse ting ikke er en del af byggeriet. Sådant løsøre må

derfor finansieres som hjælpemiddel til den enkelte efter serviceloven,

Side 1 (5)

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om oversendelse af udkast til orienteringsskrivelsen til kommunerne om gældende regler om brugerbetaling for fælles inventar og hjælpemidler på plejehjem, til transport-, bygnings- og boligministeren

som en udgift til opfyldelse af arbejdsmiljøkrav eller som en udgift til

forbedring eller billiggørelse af levering af ydelser efter serviceloven.

B. Eftermontering af velfærdsteknologi og boligindretning

Hverken eftermontering af velfærdsteknologi eller ændret boligindret-

ning kan finansieres over byggeriets anskaffelsessum. Der er ikke i

almenboliglovgivningen fastsat særlige regler om finansiering af så-

danne indretninger.

Uanset, hvordan indretningerne finansieres, er det et krav, at afde-

lingsmødet før gennemførelse af arbejderne har truffet beslutning

herom, jf. almenboliglovens § 37, stk. 1.

Indretninger af hensyn til forbedring af plejeydelsen, arbejdsbesparel-

se eller arbejdsmiljø:

Ved eftermontering af velfærdsteknologi eller ændring af boligernes

indretning, der sker som følge af målgruppens generelle behov, må

formodningen være for, at dette skyldes et hensyn til at forbedre ind-

holdet i den leverede service, billiggøre leveringen af ydelser efter

serviceloven eller til at opfylde arbejdsmiljøkrav. Det kan fx være

etablering af en demensring omkring bebyggelsen. I sådanne tilfælde

må udgiften til disse indretninger afholdes af kommunen eller af ser-

viceleverandøren og kan ikke kræves betalt af lejerne over huslejen.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder bestemmelser, der pålægger ar-

bejdsgiveren at sørge for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette gælder også ved arbejde i private

boliger som f.eks. ældre- og plejeboliger.

Arbejdsgiveren har ikke pligt til at gennemføre bygningsmæssige æn-

dringer på arbejdsstedet, når arbejdsstedet er en plejebolig, men ar-

bejdsgiveren skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og ud-

føres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

–

uanset de

bygningsmæssige forhold.

Arbejdsgiveren har ansvar for, at der bl.a. er det nødvendige arbejds-

udstyr og de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed for, at ar-

bejdet kan udføres forsvarligt. Det kan eksempelvis være nødvendigt

at anvende særligt arbejdsudstyr og tekniske hjælpemidler, hvis den

bygningsmæssige indretning eller beboerens inventar gør det vanske-

ligt at udføre arbejdet uden at overtræde arbejdsmiljøreglerne.

Da det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdet kan udfø-

res forsvarligt, må arbejdsgiveren enten selv afholde de udgifter, der

er nødvendige for at kunne leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav,

eller aftale med andre, at disse afholder de nødvendige udgifter. Dette

Side 2 (5)

gælder, uanset om arbejdsgiveren er kommunen eller en privat, der

leverer ydelserne efter serviceloven efter aftale med kommunen.

Der er ikke hjemmel i arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning til at

forlange, at beboerne skal betale sådanne omkostninger.

Det har i forhold til arbejdsgiverens forpligtelser ingen betydning, om

arbejdsmiljøproblemstillingerne er opstået før eller efter, boligen er

blevet bygget.

Beboerønske:

Hvis ønsket om f.eks. velfærdsteknologi kommer fra lejerne med hen-

blik på at opnå øget tryghed eller værdighed ved i højere grad at kun-

ne klare sig selv, kan beboerne på afdelingsmødet træffe beslutning

om gennemførelse af forbedringer af ejendommen og boligerne. Så-

danne forbedringer lånefinansieres, og ydelserne på lånet betales over

huslejen som en del af budgetudgifterne.

Hvis et forslag om gennemførelse af forbedringer i form af f.eks. in-

stallering af ny velfærdsteknologi kommer fra kommunen og formidles

af boligorganisationen, kan der opstå tvivl om, hvorvidt der faktisk er

tale om et beboerønske.

I sådanne tilfælde bør det klart fremgå af forslaget til afdelingsmødet,

at afdelingen ikke er forpligtet til at betale for indretningerne, og at de

derfor ikke har konsekvenser for lejeberegningen.

Det bemærkes i øvrigt, at der ifølge almenboliglovens § 115, stk. 4,

ikke må gennemføres forbedringsarbejder inden for 4 år efter ibrug-

tagningen, hvis udgiften hertil sammen med den oprindelige anskaf-

felsessum overstiger det maksimumsbeløb, der var gældende, da an-

skaffelsessummen blev godkendt før byggeriets påbegyndelse.

C. Individuel boligindretning

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 116 yde hjælp til ind-

retning af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre

egnet som opholdssted for den pågældende borger.

Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret

og individuel vurdering med udgangspunkt i den enkelte borgers be-

hov. Der kan således ikke efter servicelovens regler laves en samlet

indretning i flere boliger, da det er afgørende, at den pågældende bo-

ligindretning opfylder ovenstående nødvendighedskriterium i forhold

til den enkelte borger. Det er kommunalbestyrelsen, der afholder ud-

giften til boligindretningen, og der er således ingen egenbetaling på

boligindretning efter serviceloven.

Side 3 (5)

D. Hjælpemidler

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 112 yde støtte til

hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne. Det er desuden bl.a. en betingelse, at hjælpemidlet i væ-

sentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funk-

tionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret

og individuel vurdering med udgangspunkt i den enkelte borgers be-

hov. Eksempler på hjælpemidler, der kan bevilges støtte til efter ser-

viceloven, er lifte, kørestole, rollatorer og plejesenge. Afgørende er, at

borgeren har en varig funktionsnedsættelse, og at det pågældende

hjælpemiddel opfylder ovenstående væsentlighedskriterium i forhold

til den enkelte borgers individuelle behov.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal afholde udgiften til hjælpemid-

let, og der er således ingen egenbetaling på hjælpemidler efter ser-

viceloven.

E. Indretning af og udstyr i fælles boligarealer

Fælles boligarealer kan anvendes frit af hver enkelt lejer på lige fod

med de øvrige lejere. De er derfor en del af boligen og indgår i dennes

areal.

Som en konsekvens heraf er det beboerne, der skal betale for indret-

ning af og udstyr i de fælles boligarealer. Opførelsen af de fælles bo-

ligarealer og indretning af disse med hårde hvidevarer eller andre

fastmonterede indretninger, indgår i boligernes anskaffelsessum, jf.

ovenfor i afsnit A.

Derimod kan møblering m.v. af de fælles boligarealer ikke indgå i an-

skaffelsessummen. Sådant løsøre skal betales af lejerne på lige fod

med inventar i disses individuelle boliger. Dette gælder også for det

inventar, der tilvejebringes ved boligernes ibrugtagning.

Indretning af de fælles boligarealer med møbler, service m.v. kan en-

ten tilvejebringes ved, at de enkelte lejere medbringer sådant inven-

tar, eller ved at boligafdelingen finansierer anskaffelsen. Når boligaf-

delingen finansierer anskaffelsen, bliver dette en del af afdelingens

budget og regnskab, og udgiften vil dermed komme til at indgå i be-

regningen af husleje.

Tilsvarende skal senere vedligeholdelse og udskiftning af inventaret

finansieres af lejerne.

Side 4 (5)

F. Indretning af og udstyr i servicearealer

Servicearealer er ikke en del af det fælles boligareal, og de er bereg-

net på personalet eller på aktiviteter, som normalt ikke foregår i en

bolig. Udgifterne til anskaffelse og indretning af servicearealerne er

lejerne uvedkommende og må derfor ikke indgå i huslejen.

Faste indretninger, der foretages i forbindelse med byggeriets opførel-

se, indgår i servicearealernes anskaffelsessum, mens løsøre er en

driftsudgift, der finansieres af serviceleverandøren, uanset om denne

er kommunen eller en privat leverandør, der leverer servicelovsydel-

serne efter aftale med kommunen.

Med venlig hilsen

Mikael Lynnerup Kristensen

Kontorchef

Side 5 (5)