Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1762893_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1703481
Dok. nr.: 358346
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 825 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 825:
”Ministeren
bedes redegøre for forskellen på de forskellige plejehjemstyper?”
Svar:
Plejeboligområdet omfatter tre typer af boformer: 1) Almene plejeboliger, 2) Pleje-
hjem efter § 192 i serviceloven og 3) Friplejeboliger. Beboerne får den samme hjælp,
uanset hvilken en af boformerne de bor i.
Anvisningen af bolig foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af borgerens boligmæssige, sociale, økonomiske, psykiske og fy-
siske situation. Boligen bliver tildelt efter behov, og kommunalbestyrelsen skal såle-
des anvise boligen til den borger, der har størst behov for den pågældende plads.
Borgere, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en bolig, har ret til frit at vælge
en bolig. Der gælder også en ret til at medtage en ægtefælle, samlever eller registre-
ret partner.
Retten til frit valg gælder uanset boligens beliggenhed. Borgere, som ønsker at flytte i
en bolig i en anden kommune, har således ret til at få anvist en bolig på lige fod med
tilflytningskommunens egne borgere. Det forudsætter dog, at borgeren både opfyl-
der betingelserne for at blive visiteret til en bolig i fraflytningskommunen og tilflyt-
ningskommunen (dobbeltvisitation).
En borger, der er visiteret til en plejebolig mv., har ret til at vælge en friplejebolig i
borgerens opholdskommune eller i en anden kommune efter friplejeboliglovens reg-
ler. Friplejeboliger er ikke omfattet af reglerne om dobbeltvisitation ved flytning over
kommunegrænser, som det er tilfældet ved frit valg af en anden plejebolig. Fripleje-
boligleverandøren har dog mulighed for at afvise en ansøger. Borgerens ret til at
vælge en friplejebolig er desuden betinget af, at friplejeboligleverandøren er certifi-
ceret til at levere alle de ydelser, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at
borgeren skal tilbydes.
Nedenfor beskrives de tre boformer:
1) Almene plejeboliger
Almene ældreboliger etableres efter almenboligloven. Almene ældreboliger kan op-
føres og drives af almene boligorganisationer, selvejende almene ældreboliginstituti-
oner og kommuner. Herudover kan regionerne opføre/drive almene ældreboliger,
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 825: Spm. om redegørelse for forskellen på de forskellige plejehjemstyper, til ældreministeren
der indrettes med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der
har anvisningsretten til de almene ældreboliger, uanset hvem der ejer boligerne, men
det kan aftales, at ejeren har anvisningsretten.
Almene plejeboliger er almene ældreboliger, som har tilknyttet servicearealer, der
anvendes til omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af
beboernes særlige behov. Beboerne i almene plejeboliger er lejere efter lov om leje
af almene boliger.
Der stilles en række krav til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, i forhold til
udformning, indretning og mulighed for at tilkalde hjælp. Indretningen af almene æl-
dreboliger skal være særligt egnet til ældre og personer med handicap. Boligernes ad-
gangsforhold skal være egnede for gangbesværede. Boligerne skal have eget toilet og
bad, og som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. En del af boligernes
areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum, køk-
ken, hobbyrum eller lignende til fælles brug for beboerne i ældreboligerne.
Beboere i almene plejeboliger er lejere med de rettigheder og pligter, der følger af al-
menlejeloven.
2) Plejehjem efter § 192 i serviceloven
Med ældreboliglovens vedtagelse i 1987 (nuværende almenboliglov) opføres der ikke
længere plejehjem efter servicelovens § 192. I stedet opføres boligerne som almene
plejeboliger efter almenboligloven. De eksisterende plejehjem, etableret før 1987,
drives dog fortsat efter serviceloven.
Beboere i plejehjem efter servicelovens § 192 er ikke lejere. De rettigheder og pligter,
der gælder efter lov om leje af almene boliger, gælder derfor ikke for beboere i pleje-
hjem efter servicelovens § 192. Med lejerrettighedsbekendtgørelsen er der dog ind-
ført en række bestemmelser, der sikrer beboerne i plejehjem en række af de rettighe-
der, som gælder for lejere i almene plejeboliger. Ligeledes er reglerne om betaling for
boligen på plejehjemmet søgt indrettet, så beboerne er lige så gunstigt stillet, som
hvis de boede i en almen plejebolig.
3) Friplejeboliger
Privates adgang til at oprette og drive plejeboliger er reguleret i lov om friplejeboli-
ger. Som udgangspunkt indgår friplejeboliger ikke i den kommunale boligforsyning,
men efter en ændring af friplejeboligloven fra den 1. juli 2015 kan det aftales med
kommunalbestyrelsen, at denne får anvisningsret til en eller flere boliger i en fripleje-
boligbebyggelse.
En friplejebolig er en privat udlejningsbolig. Efter friplejeboligloven har fonde, herun-
der selvejende institutioner og andre private leverandører, siden 2007 haft adgang til
at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud.
Friplejeboliger udvider således borgerens frie valg mellem kommunale og private ple-
jeboliger.
Boligerne skal ikke drives i en bestemt selskabsform, men friplejeboligleverandøren
skal være certificeret af Sundhedsstyrelsen til at levere ydelser efter servicelovens §
83, jf. § lov om friplejeboliger § 5. Certifikationen skal som minimum omfatte levering
af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i serviceloven.
Beboere i friplejeboliger er lejere. De er omfattet af lejeloven med de modifikationer,
der følger af friplejeboligloven. Friplejeboliger kan etableres med og uden offentlig
støtte ved nybyggeri eller ombygning. Endvidere kan friplejeboliger uden offentlig
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 825: Spm. om redegørelse for forskellen på de forskellige plejehjemstyper, til ældreministeren
støtte etableres ved køb eller leje af lokaler eller ved omdannelse af eksisterende
ejendomme, der bebos af beboere med plejebehov. Friplejeboliger skal opfylde de
samme krav til udstyr og udformning, som gælder for almene plejeboliger.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen
Side 3