Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1762888_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1703481
Dok. nr.: 358344
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 823 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 823:
”Mener
ministeren, at det er tilstrækkeligt at have én nattevagt på et plejecenter
med over 35 beboere, hvor der er plejekrævende ældre og demente? Mener ministe-
ren, at denne normering er forsvarlig?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at ældre, der bor på et plejecenter, skal være trygge ved at bo
der, og det skal sikres, at de får den nødvendige pleje, omsorg og behandling. Det
gælder selvfølgelig også i weekenderne og om natten.
Det fremgår af Ankestyrelsen kortlægning af plejeboligområdet fra marts 2016, at det
ikke muligt at foretage en valid opgørelse af den gennemsnitlige personalenormering
på landsplan. Det skyldes bl.a., at normeringerne skal ses i lyset af forskel i mødeti-
der, hvilke personalegrupper der indgår i normeringen, plejecentres indretning samt
om personalet selv skal lave/anrette mad eller ej, gøre rent, stå for tøjvask o.l.
Ankestyrelsen belyste derfor normeringerne via case undersøgelser på 12 plejecen-
tre. De viste forskelle i normeringen mellem de forskellige plejecentre. På de enkelte
plejecentre var der også forskelle på normeringen på de forskellige tider af døgnet,
især om natten var der få medarbejdere på vagt. På dagvagter var der i gennemsnit
3,4 beboere pr. medarbejder, på aftenvagter i gennemsnit 6,7 beboere pr. medarbej-
der og på nattevagter i gennemsnit 24,2 beboere pr medarbejder (varierende mellem
18-35 beboere per medarbejder om natten).
Undersøgelsen viste, at det er vanskeligt at sige noget håndfast om normeringen på
landets plejecentre. Man kan ikke umiddelbart sammenligne normeringerne på tværs
af plejecentrene, og normeringstallet siger ikke altid noget om, hvor meget tid der er
til den enkelte beboer. Nogle steder udfører medarbejderne fx kun pleje og omsorgs-
opgaver, mens de andre steder også varetager praktiske opgaver som madlavning,
rengøring og tøjvask.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 824: Spm. om, hvad ministeren mener er rimelig normering i forhold antallet af plejehjemsbeboer, f.eks. på et plejehjem med 39 beboer, hvor der også er tunge, krævende plejeopgaver, til ældreministeren
Det er op til kommunerne at sikre, at der er de rette ressourcer til stede på pleje-
hjemmene. Det er kommunerne, som er tættest på borgerne, og som kender de lo-
kale forhold bedst. Derfor er det også kommunerne, som har ansvaret for at priori-
tere og organisere indsatsen lokalt.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen
Side 2