Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1762432_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. maj 2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSEL/AJU
Sagsnr.: 1703489
Dok. nr.: 358667
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 821 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 821:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange hospicepladser der i alt er i Danmark, samt hvor
mange der står på venteliste til de enkelte hospices?”
Svar:
Der er i de sidste år igangsat en række initiativer, der har understøttet en positiv ud-
vikling i den specialiserede palliative pleje, herunder etableringen af nye hospiceplad-
ser i Danmark. Der er bl.a. afsat betydelige og varige midler til etablering af nye hos-
picepladser i forbindelse med Kræftplan III.
Med Satspuljeaftalen for 2017-2020 er der herudover afsat 5 mio. kr. årligt til at
styrke den palliative indsats på hospice i de områder af landet, hvor en region vurde-
rer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af lang afstand til hospiceplads.
I forhold til antallet af hospicepladser kan jeg oplyse, at der pr. marts 2016 ifølge Vi-
dencenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) er 252 hospicepladser i Danmark,
jf. tabel 1 nedenfor.
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden forespurgt REHPA og Danske Regioner
om opgørelser af ventelister til de danske hospicer. Begge har oplyst, at man ikke er
bekendt med samlede opgørelser over ventelister til de danske hospicer. REPHA har
supplerende oplyst, at hospicer løbende foretager prioriteringer af, hvilke henviste
patienter der har det største behov for indlæggelse.
Jeg kan imidlertid oplyse, at det fremgår af Dansk Palliativ Database årsrapport for
2015, at der i 2015 blev henvist i alt 9.782 kræftpatienter til specialiseret palliativ be-
handling. 80 pct. af patienterne blev efterfølgende modtaget til behandling på en pal-
liativ afdeling, på hospice eller af et palliativt team. Tallene for 2015 viser en stigning
på 4 pct. flere henviste patienter sammenlignet med 2014. Antallet af modtagne pati-
enter er tilsvarende steget med 4 pct. Det skal i forhold til tallene bemærkes, at 95
pct. af patienterne, der registreres i Dansk Palliativ Database er kræftpatienter, og at
kun kræftpatienter indgår i årsrapporten.
Det er vigtigt at bemærke, at kapaciteten på hospiceområdet ikke kan ses isoleret fra
kapaciteten på de øvrige palliative tilbud for patienter med livstruende sygdom. Den
specialiserede palliative indsats omfatter, foruden hospice, også palliative teams og
palliative sygehusafdelinger, som varetager patienter med komplekse palliative be-
hov, jf. tabel 1 nedenfor.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om, hvor mange hospicepladser der i alt er i Danmark, til sundhedsministeren
1762432_0002.png
Foruden den specialiserede indsats foregår også en basal palliativ indsats, som vare-
tages af øvrige sygehusafdelinger, kommuner (for eksempel hjemmesygeplejen,
hjemmeplejen og på plejecentre) og almen praksis.
Det er regionerne og kommunerne, der har ansvaret for de palliative indsatser og
dermed, at patienterne når at få den rette palliative indsats.
Tabel 1
Kapaciteten for den specialiserede palliative indsats i Danmark og i regionerne pr. marts 2016
Kapacitet
Befolknings-
underlag
mio.
Hospice senge-
pladser
antal (pr. mio.)
252 (42)
Palliative afd.
sengepladser
antal (pr. mio.)
80 (14)
Palliative teams
patient-kapacitet
antal (pr. mio.)
3020 (529)
Hospice
antal
20
Enheder
Palliativ
afdeling
antal
9
Palliativt
team
antal
26
Danmark
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
5,7
0,83
1,21
1,29
1,79
42 (51)
60 (50)
59 (46)
70 (39)
10 (12)
22 (18)
0 (0)
34 (19)
590 (713)
580 (479)
560 (433)
675 (377)
3
5
5
5
1
2
0
4
3
4
6
9
Region Nordjylland
0,59
21 (36)
14 (24)
615 (1050)
2
2
4
Anm.: Tallene i parentes er standardiserede tal, som er til at sammenligne regionerne. De standardiserede tal viser antallet af hospi-
cesenge, sende i palliative afdelinger og teamkapacitet pr. en million indbyggere. Teamkapacitet omfatter antal patienter, som den
pågældende regions palliative team kontinuerligt er i kontakt med.
Kilde: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation www.rehpa.dk
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2