Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1688725_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 16-11-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPKLM
Sagsnr.: 1609739
Dok. nr.: 220436
Sundheds- og Ældreudvalget har den 19. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
82 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 82:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange unødvendige indlæggelser af ældre me-
dicinske patienter, der fandt sted i første halvår af 2016?”
Svar:
I afgrænsningen af gruppen af ældre medicinske patienter indgår alle borgere på 65
år og derover, som i løbet af første halvår 2016 har haft én eller flere medicinske sy-
gehusindlæggelser.
Medicinske sygehusindlæggelser defineres som indlæggelser, hvor patienten har væ-
ret på en medicinsk afdeling i løbet af indlæggelsesforløbet. Samme definition an-
vendes i Sundhedsstyrelsens publikation ’Styrket indsats for den ældre medicinske
patient - Fagligt oplæg til en handlingsplan 2016-2019’, (april 2016).
Til brug for besvarelsen er det valgt at afgrænse unødvendige indlæggelser til:
Akutte medicinske kortidsindlæggelser (ikke-planlagte og øjeblikkelige ind-
læggelser på medicinske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag el-
ler dagen efter indlæggelse)
Forebyggelige indlæggelser (indlæggelser, der ofte er mulige at forebygge
herunder bl.a. indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse,
brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår)
Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage (ikke-planlagte og øje-
blikkelige somatiske indlæggelser senest 30 dage efter seneste udskrivning)
De tre opgørelser er ikke adskilte kategorier, hvorfor der kan forekomme overlap,
dvs. at en indlæggelse f.eks. både kan tælles som en akut somatisk genindlæggelse og
som en akut medicinsk kortidsindlæggelse, såfremt kriterierne er opfyldt.
Opgørelser som disse indgår bl.a. I Sundheds- og Ældreministeriets publikation
”Indblik i Sundhedsvæsenet” (http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Indblik-i-
sundhedsvaesenets-resultater-maj-2016.aspx)
samt i regi af De nationale mål til at
belyse de uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse, som af forskellige grunde
kunne have været undgået bl.a. gennem de rette forebyggende tiltag. Det skal dog
bemærkes, at ikke alle indlæggelser indeholdt i disse indikatorer er uhensigtsmæssige
og kan forebygges. Samtidig er disse indikatorer ikke udtømmende for uhensigts-
mæssige indlæggelser, dvs. der kan forekomme uhensigtsmæssige indlæggelser, som
ikke fanges i indikatorerne.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvor mange unødvendige indlæggelser af ældre medicinske patienter, der fandt sted i første halvår af 2016, til sundheds- og ældreministeren
1688725_0002.png
I tabel 1 fremgår antallet af akutte medicinske kortidsindlæggelser, forebyggelige ind-
læggelser og akutte somatiske genindlæggelser af ældre medicinske patienter i første
halvår af 2016.
Tabel 1
Antal akutte medicinske kortidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte somatiske genindlæggelser af
ældre medicinske patienter (65+ år), første halvår 2016.
1. halvår 2016
Akutte medicinske kortidsindlæggelser
Forebyggelige indlæggelser
31.600
19.300
Akutte somatiske genindlæggelser
13.200
Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Opgørelserne er ikke adskilte kategorier, hvorfor samme indlæggelse kan være indeholdt
i mere end én opgørelse.
Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Det skal bemærkes, at der er tale om totale opgørelser af antal akutte medicinske
kortidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte somatiske genindlæggelser
af ældre medicinske patienter, hvorfor en evt. sammenligning over tid, f.eks. ikke vil
tage højde for et ændret antal ældre medicinske patienter, jf. besvarelsen af SUU
alm. del 609 (2015-2016 samlingen).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Katja Leth-Møller
Side 2