SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om ministeren mener, at ministeriets brev til Danske Regioner af 1. juli 2016 om kugle- og kædedyner er tilstrækkelig godt modtaget og forstået på sygehuse m.v. i forhold til problematikken om, at børn med søvnproblemer ikke kan få bevilliget kugledyner før de har forsøgt at anvende sovemedicin, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-06-2017

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1703383

Dok. nr.: 356452

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 813 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 813:

”Ministeren bedes angive hjemmelsgrundlaget for, at medicinering, f.eks. sovemedi-

cin til børn og unge med søvnbesvær, kan gå forud for anvendelse af ikke-farmakolo-

giske interventioner, som f.eks. kugle- eller kædedyne. Ministeren bedes endvidere

oplyse, hvilke instanser – udover domstolene - der kan efterprøve hjemmelsgrundla-

get i sådanne sager.”

Svar:

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 23. maj 2014 for udredning og

behandling af ADHD hos børn og unge siger blandt andet, at det er hensigtsmæssigt

at begynde behandling med

ikke-farmakologiske

interventioner hos børn med mindre

grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan

desuden have gavn af tillæg af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser

bør basere sig på barnets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse

og almene trivsel.

Sovemedicin er dermed

ikke

førstevalg i behandlingen af børn og unge med søvnpro-

blemer.

En kugle- eller kædedyne kan i nogle tilfælde have god effekt på særligt søvnbesvær

hos børn og unge. Disse dyner er fyldt med små plastikkugler, der lægger sig tæt og

tungt omkring den sovende og hos nogle giver øget kropsbevidsthed og tryghed og

herved rum for søvnen. Kæde- og kugledyner kan derfor til nogle børn og unge an-

vendes i stedet for eller som supplement til sovemedicin.

Kugle- og kædedyner kan være såvel

behandlingsredskaber,

hvortil regionerne har le-

verings- og betalingsansvaret, som

hjælpemidler,

hvortil kommunerne har leverings-

og betalingsansvaret.

Hvorvidt der i en konkret situation vil være tale om, at en kugle- eller kædedyne skal

anses som et behandlingsredskab eller som et hjælpemiddel, afhænger af den sam-

menhæng, som dynen indgår i, og de behov, som den skal afhjælpe.

Behandlingsredskaber

er redskaber, apparater m.v., som patienten forsynes med som

en naturlig del af behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter aftale

med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette, eller som led i eller som en fort-

sættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderli-

gere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandling, eller for at for-

hindre forringelse af dette resultat. Dette fremgår også af det såkaldte afgrænsnings-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 819: Spm. om ministeren mener, at ministeriets brev til Danske Regioner af 1. juli 2016 om kugle- og kædedyner er tilstrækkelig godt modtaget og forstået på sygehuse m.v. i forhold til problematikken om, at børn med søvnproblemer ikke kan få bevilliget kugledyner før de har forsøgt at anvende sovemedicin, til sundhedsministeren

cirkulære, jf. cirkulære nr. 9651 af 19. december 2012 om afgrænsning af behand-

lingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Hvis en kugle- eller kædedyne anvendes for at opnå yderligere forbedring af behand-

lingsresultatet eller for at forhindre forringelse af behandlingsresultatet, er dynen at

anse som et behandlingsredskab, hvortil regionen har leverings- og betalingsansva-

ret.

I forlængelse heraf skal Sundheds- og Ældreministeriet bemærke, at behandlingsred-

skaber kan udleveres til både midlertidigt og permanent brug. At en patient eventuelt

har behov for et givent redskab i en længere periode – eller resten af livet – medfører

derfor ikke, at der per definition er tale om et hjælpemiddel, hvortil hjælpen alene

kan ydes af kommunen efter servicelovens regler.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 fra december 2015, at en kugle-

eller kædedyne ikke kan bevilges som et

hjælpemiddel

alene for at undgå medicinsk

behandling af et barn, og at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbreds-

risiko må være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kan bevilges af en kommune

efter servicelovens regler om bevilling af hjælpemidler ved varig funktionsnedsæt-

telse.

Ankestyrelsen hører under økonomi- og indenrigsministerens ressort. Det følger af

retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, som hører under børne- og socialministeren, at An-

kestyrelsen er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.

retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, der hører under økonomi- og indenrigsministeren.

Sundheds- og Ældreministeriet har derfor ikke mulighed for at udtale sig om Ankesty-

relsens principafgørelse. Det skal dog bemærkes, at principafgørelse 94-15 vedrører

bevilling af kugle- og kædedyner som

hjælpemiddel

– ikke som et behandlingsred-

skab.

Hvis det giver anledning til tvivl, om et konkret redskab skal kategoriseres som et be-

handlingsredskab eller et hjælpemiddel, og der derved opstår tvivl om, hvilken myn-

dighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpe-

middel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke

kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt til borgere, skal i

givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel

til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de in-

volverede myndigheder. Det fremgår også af afgrænsningscirkulæret.

Det betyder, at uanset, om en praktiserende læge henviser barnet eller den unge til

yderligere udredning og behandling på sygehus eller til at kontakte sin kommune for

hjælp til en varig funktionsnedsættelse, vil patienten ved behov have ret til at få udle-

veret det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel fra den pågældende

myndighed, som efterfølgende må søge betalingsansvaret afklaret med rette myndig-

hed.

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis den praktiserende læge fra starten henviser bar-

net eller den unge med særligt søvnbesvær til en relevant speciallæge på sygehus i de

tilfælde, hvor den praktiserende læge vurderer, at patienten har behov for en kugle-

eller kædedyne som behandlingsredskab.

Side 2

Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om et barn el-

ler en ung under 18 år har behov for medikamentel behandling af en psykisk lidelse,

herunder særligt søvnbesvær. Har en speciallæge vurderet, at der er behov for be-

handling af barnets eller den unges søvnbesvær med lægemidler – eventuelt som

supplement til en kugledyne eller lignende – fremgår det af Sundhedsstyrelsens vej-

ledning, at før behandling med lægemidlet melatonin mod søvnforstyrrelser skal der

være foretaget søvnregistrering i minimum 14 dage. Også søvnhygiejniske principper

skal være grundigt afprøvet. Det vil sige, at gode rutiner og regelmæssighed omkring

barnets indsovning skal være på plads.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 3