Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1767995_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1703341
Dok. nr.: 374958
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 811 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 811:
”Ministeren
bedes redegøre for hovedkonklusionerne i den forskning, som eksperter
på Harvard Universitet har foretaget om meditationsbaseret sundhedsfremme
og stressbehandling, jf. SUU alm. del bilag 277.”
Svar:
Jeg har til endeligt svar på dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Sundhedsstyrelsen
har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at besvare spørgs-
målet om hovedkonklusionerne i den forskning, som eksperter på Harvard Universitet
har foretaget om meditationsbaseret sundhedsfremme og stressbehandling med ud-
gangspunkt i bilag 277.
Statens Institut for Folkesundhed udtaler:
Siden 1970erne har enheden Benson-Henry Institute of Mind-Body-Medicine ved Har-
vard universitet forsket inden for stressrelateret meditationsforskning. Der er således
foretaget en række forskellige forskningsstudier. Studierne er imidlertid ikke let sam-
menlignelige, eftersom de programmer, der er blevet undersøgt, varierer i form og
indhold, ligesom de studiepopulationer, de er undersøgt i, varierer. Fælles for de fleste
af studierne er, at de tager afsæt i programmer baseret på afspændings- og afslap-
ningsteknikker. Udgangspunktet for nedenstående besvarelse er baseret på de studier
fra Harvard, der umiddelbart har inspireret programmet Åben og Rolig i Danmark jfr.
bilag 277.
Forskere bag den såkaldte
Relaxation Response (RR)
forskning ved Harvard universitet
har konkluderet, at der er empirisk dokumentation for, at der er nogle enkelte meto-
diske fællestræk, der går igen på tværs af mange former for kontemplativ praksis, og
at regelmæssig praktisering af disse teknikker er tilstrækkeligt i forhold til en fysiologisk
stressreduktion og til at forbedre overordnet helbred. På baggrund af denne viden har
de bl.a. udviklet
the Relaxation Response Resiliency Program (3RP)
(Park et al 2013).
The Relaxation Response Resiliency Program
er et struktureret 8 ugers program med
1,5 time om ugen med henblik på at lære deltagerne bedre at kunne tackle stress. Det
er baseret på tidligere multikomponente programmer og tilsat elementer fra positiv
psykologi. Programmet er baseret på stresshåndtering med udgangspunkt i principper
fra
Relaxation Response (RR)
forskning, kognitiv- adfærds psykologi og positiv psyko-
logi. Der er tre overordnede kerneelementer i programmet: 1) Fokus på RR-strategier
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 811: Spm. om redegørelse for hovedkonklusionerne i den forskning, som eksperter på Harvard Universitet har foretaget om meditationsbaseret sundhedsfremme og stressbehandling, til sundhedsministeren
(fx meditation); 2) stressopfattelse og mestring; og 3) personlig vækst og udvikling.
Det har ikke været muligt at finde nogen større randomiserede kontrollerede studier
af effekten af 3RP. På baggrund af et mindre randomiseret pilotstudie af 3RP blandt 20
deltagere med neurologiske lidelser konkluderer forskerne, at programmet er enkelt
implementerbart, acceptabelt for deltagerne og ser ud til at kunne reducere sympto-
mer forbundet med sygdommene. De lægger derfor op til, at der foretages større
randomiserede kontrollerede forsøg af programmet (Vranceanu et al. 2014).
I et retrospektivt kontrolleret observationelt kohortestudie, der undersøgte brug af
sundhedsydelser, konkluderer forskerne, at interventioner som 3RP viser potentiale i
forhold til markant at kunne reducere brug af sundhedsydelser til en relativ lav pris.
Deres anbefalinger til policymagere er, at indsatsen bør udbredes til alle risikogrupper,
fordi
den er forbundet med minimal risiko, minimale omkostninger og viser forbedrin-
ger for patienter med en lang række sygdomme.
De peger samtidig på, at den længe-
revarende effekt af disse interventioner blandt raske befolkningsgrupper er uklar. Det
er sandsynligt, at interventionerne med fordel kan bruges præventivt, men at det vil
være fordelagtigt med prospektive studier, der kan vurdere effektstørrelsen (Stahl et
al. 2015)”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sarah Bang Refberg
Side 2