SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om, hvad der på nuværende tidspunkt foreligger af evidens om forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 12-06-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSBRE

Sagsnr.: 1703341

Dok. nr.: 374788

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 808 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 808:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad der på nuværende tidspunkt foreligger af

evidens om forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer, her-

under depression, angst og stress, og om den eksisterende evidens med for-

del kan benyttes til at forebygge stress og fremme mental sundhed i samfundet, her-

under f.eks. skræddersyet behandlingspakker?”

Svar:

Jeg har til endeligt svar på dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:

”Det har ikke været uligt i de for de giv e tidsra

e at afgive et fuldstæ digt

svar på spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen har inkluderet publikationer fra de sidste 4

år, som Sundhedsstyrelsen har umiddelbart kendskab til eller selv har været udgiver

af inden for området om evidens for behandling af angst og depression. Der er altså

ikke foretaget en systematisk litteraturgennemgang i forbindelse med nedenstående

besvarelse.

Behandling af depression

Depressive lidelser inddeles i lette, moderate og svære alt efter lidelsens sværheds-

grad. Der er evidens for, at personer med lette depressioner ikke rutinemæssigt skal

tilbydes behandling med antidepressiva. Det anbefales, at den lette depression over-

våges med henblik på at følge lidelsens udvikling. Der er stærk evidens for, at perso-

ner med moderat depression tilbydes behandling med antidepressiva eller psykote-

rapi, evt. i kombination. Der er dog konsensus om, at medicinsk behandling oftest bør

afvente en revurdering af lidelsen ved 2. konsultation hos lægen. Der er endvidere

stærk evidens for, at personer med svær depression altid skal tilbydes behandling

med antidepressiva.

NKR for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en evidensbaseret national klinisk retningslinje

(NKR) for non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Denne nationale kli-

niske retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression beskæfti-

ger sig med udvalgte dele af udrednings- og behandlingsforløbet for patienter med

unipolar depression. Herunder primært de psykoterapeutiske interventioner.

Det anbefales i retningslinjen, med udgangspunkt i evidens af lav kvalitet, at tilbyde

patienter med let til moderat depression fysisk træning i kombination med vanlig psy-

koterapeutisk behandling. Det anbefales i retningslinjen tillige, med udgangspunkt i

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om, hvad der på nuværende tidspunkt foreligger af evidens om forebyggelse og behandling af mentale helbredsproblemer, til sundhedsministeren

evidens af meget lav kvalitet, at tilbyde mindfulness-træning som en tilbagefaldsfore-

byggende intervention til patienter med moderat til svær depression, som er remitte-

ret. Derudover er der i den kliniske retningslinje også fundet evidens af lav kvalitet for

effekten af at tilbyde interpersonel psykoterapi og kognitiv adfærdsterapi til personer

med moderat til svær depression.

Der blev i retningslinjen søgt evidens for, hvorvidt personer, der tidligere har været

diagnosticeret med depression, bør tilbydes tidlig opsporing for recidiv. Der blev dog

ikke fundet egnet evidens, som kunne besvare spørgsmålet. Der blev ligeledes søgt

efter, men ej heller ikke fundet egnet evidens, til at besvare spørgsmålet om der er

effekt af at tilbyde støttende samtaler/samtaleterapi ved praktiserende læge til pati-

enter med depression.

Behandling af angst

Der er forskellige former for angst, herunder generaliseret angst, enkelt fobi, social-

fobi, panikangst m.fl. nedenfor følger en generel beskrivelse af behandling af angst

hos voksne. Anbefalinger skal vurderes ift. den specifikke angstlidelse og tilbud om

behandling vil være en vurdering baseret på videnskabelig evidens, kliniks skøn og pa-

tientens præferencer.

Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi bør være førstevalg til behandling af

angst hos voksne. Ved komplicerede tilfælde kan det være hensigtsmæssigt med en

bredere terapeutisk tilgang. Eksponering bør således indgå i ethvert behandlingsfor-

løb, dvs. at personen med angst udsætter sig for situationer, som vedkommende ple-

jer at undgå på grund af angst, væmmelse eller andet ubehag. Psykoedukation bør

indgå i ethvert behandlingsforløb og desuden vil medikamentel behandling hyppigt

være relevant. De sociale forhold skal ligeledes vurderes og sociale tiltag skal ved be-

hov indgå i behandlingsplanen. For enkelte personer kan kropslig tilgang ved BBAT

behandling (Basic Body Awareness Therapy) eller mindfullness være et relevant sup-

plement.

NKR for behandling af angst hos børn og unge

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en evidensbaseret national klinisk retningslinje

(NKR) for behandling af angst hos børn og unge. Retningslinjen omhandler behandlin-

gen af socialfobi, separationsangst og generaliseret angst hos børn og unge i alderen

6 til 17 år. Disse angstlidelser er blandt de mest udbredte hos børn og unge, og de

forårsager betydelig funktionsnedsættelse og lidelse hos barnet/den unge såvel som

dennes familie.

Det anbefales i retningslinjen, med udgangspunkt i evidens af moderat kvalitet, at til-

byde kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med

socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Det anbefales tillige, med ud-

gangspunkt i evidens af lav kvalitet, at tilbyde børn/unge med angstlidelser kognitiv

adfærdsterapi alene, fremfor i kombination med anti-depressiva (SSRI/SSNI).

Det anbefales i retningslinjen, med udgangspunkt i evidens af meget lav kvalitet, at

tilbyde diagnosespecifikke kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer

frem for generiske kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og

unge med socialfobi. Dette kan ske enten i et individuelt eller i et gruppeformat, da

der ikke er fundet evidens, der tilsiger, at den ene form har større effekt end den an-

den.

Side 2

Forældre til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst

bør også inddrages i betydeligt omfang i behandlingsforløbet. Effekten heraf under-

støttes af evidens af moderat kvalitet.

Endelig er i retningslinjen søgt evidens for, hvorvidt den vanlige behandling af børn

og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst bør suppleres med

motion, vejrtræknings- og afspændingsøvelser. Der blev dog ikke fundet egnet evi-

dens, som kunne besvare spørgsmålet.

Behandling af stress

Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, evidensen for behandling af angst og depressions-

behandling direkte kan overføres til at forebygge stress og fremme mental sundhed i

samfundet, fx i form af skræddersyede behandlingspakker.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der til forebyggende og sundhedsfremmende

formål er behov for en anden type indsats. Det er herunder afgørende, at andre rele-

vante aktører end sundhedsvæsenet som eksempelvis beskæftigelsesområdet, social-

området og undervisningsområdet inddrages i den bredere forebyggende indsats af

stress og fremme af mental sundhed. Det skyldes, at hverken mental sundhed eller

stress udvikles eller kan blive håndteret i sundhedssektoren alene.

Ved en bredere indsats vil det desuden være relevant, at omgivelsernes betydning for

den negative udvikling af dårlig mental sundhed og forebyggelse af den stigende fore-

komst af stress hos en større del af befolkningen adresseres og supplerer en mere in-

dividrettet indsats, hvor behandlingspakker eventuelt kan indgå som en del af flere

tiltag. Det vil kræve en betydelig vidensgennemgang at udforme robuste anbefalinger

til indholdet i behandlingspakker.

Styrket sammenhæng i indsatsen

Der findes som ovenfor nævnt kliniske retningslinjer m.v. for behandling af angst og

depression, der kan bidrage til høj kvalitet i den faglige indsats, hvilket er et af fokus-

områderne i psykiatri-udvalgets rapport fra 2013. Udvalget identificerede endvidere

’Styrket sa

e hæ g i i dsatse ’ so et a det o råde ed stort behov for et styr-

ket fokus.

For mennesker, som rammes af en psykisk lidelse, foregår den sundhedsfaglige be-

handling i praksissektoren eller i den stationære eller ambulante, regionale psykiatri.

Særligt sårbare mennesker med psykiske lidelser vil ofte have brug for en social reha-

biliteringsindsats i form af ophold på et botilbud i kortere eller længere perioder eller

støtte til at blive boende i egen bolig i form af bostøtte. Ofte har særligt sårbare men-

nesker også en række andre sociale udfordringer, som f.eks. et begrænset netværk,

dårlig økonomi, hjemløshed mv. og har derfor behov for andre sociale indsatser og

tilbud. Disse indsatser varetages typisk af kommunens socialforvaltning. En stor

gruppe borgere har, ud over deres psykiske problemstillinger, problemer med ledig-

hed eller er sygemeldt. I de tilfælde vil indsatser og støtte i forhold til at komme i be-

skæftigelse eller tilbage i arbejde typisk foregå i kommunens jobcenter. Hvis borge-

ren er i ambulant behandling og samtidigt har et misbrug, varetages behandlingen for

misbruget af kommunen, typisk forankret i sundhedsforvaltningen.

For nogle mennesker med psykiske lidelser er der således et væsentligt behov for

sammenhæng og koordination mellem den indsats, der sker i sygehusregi og praksis-

sektor, og i kommunernes forvaltninger.

Side 3

Forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Som en del af satspuljeaftalen for 2014-17 blev det aftalt, at Socialstyrelsen i samar-

bejde med Sundhedsstyrelsen skulle udarbejde en generisk model for forløbspro-

grammer for mennesker med psykiske lidelser.

Den generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser er

udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbspro-

grammer for kronisk sygdom. Modellen er specifikt tilpasset arbejdet med at skabe

kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, idet mo-

dellen både omfatter behandling og indsatser på sundheds-, social-, beskæftigelses-

og uddannelsesområdet. Den generiske model for forløbsprogrammer er et arbejds-

redskab for kommuner og regioner, der vil udarbejde ét eller flere forløbsprogram-

mer for mennesker med psykiske lidelser. Modellen fungerer som en skabelon, der

giver inspiration til, hvordan kommuner og regioner kan udarbejde, implementere og

følge op på et forløbsprogram.

Forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Som en del af satspuljeaftalen for 2014-2017 blev der endvidere afsat midler til udvik-

ling og implementering af lokale forløbsprogrammer for mennesker med psykiske li-

delser med udgangspunkt i den generiske model. Der blev således givet midler til ud-

vikling og implementering af tre lokale forløbsprogrammer for mennesker med hhv.

angst og depression, dobbeltdiagnose og bipolar affektiv lidelse. Forløbsprogram-

merne blev udviklet i 2016 og skal implementeres i løbet af 2017.

Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Som følge af satspuljen for 2017-2020 blev det besluttet, at der skal udarbejdes tre

forløbsprogrammer for børn og unge med hhv. ADHD, spiseforstyrrelser og angst/de-

pression. Forløbsprogrammerne udarbejdes i 2017 i regi af Sundhedsstyrelsen. For-

målet er, at børn og unge tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst

mulige udredning og behandling med henblik på at forebygge behovet for medicinsk

behandling. Forløbsprogrammerne vil bygge på den generiske model for forløbspro-

grammer for mennesker med psykiske lidelser. Endvidere er der afsat puljemidler til

udbredelse og implementering af forløbsprogrammer i regioner/tilhørende kommu-

ner i perioden 2018-2010”.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby /

Sarah Bang Refberg

Side 4