Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1761538_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1703341
Dok. nr.: 365188
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 806 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 806:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt Forebyggelsespakken om mental
sundhed fra 2012 har fungeret efter hensigten, herunder om forebyggelsespakken
byggede på tilstrækkelig evidens i forhold til at fremme mental sundhed?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag,
som fremgår nedenfor:
”Da spørgs ål 806 i deholder to spørgs ål, falder Su dhedsstyrelse s bidrag
også i
to dele. En del om hvorvidt forebyggelsespakken har fungeret efter hensigten og en
del om pakkens vidensgrundlag.
Forebyggelsespakken har fungeret efter hensigten
Formålet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed er at un-
derstøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed. Pak-
ken beskæftiger sig dels med sundhedsfremmende indsatser og dels med forebyg-
gelse af mere udbredte mentale helbredsproblemer.
Statens Institut for Folkesundhed har kortlagt kommunernes arbejde med Sundheds-
styrelsens forebyggelsespakker. På tværs af alle forebyggelsespakkerne viser kortlæg-
ningen, at pakkerne har fået stor gennemslagskraft og betydning for det forebyg-
gende arbejde i kommunerne. Kommunerne vurderer ganske entydigt, at forebyggel-
sespakkerne kan medvirke til at styrke kvaliteten i deres arbejde, og pakkerne er i ud-
strakt grad blevet brugt af kommunerne som et redskab til at gennemgå og styrke de-
res egen praksis på området. Kortlægningen viser også, at der over tid er sket en øget
implementering af anbefalingerne i alle forebyggelsespakkerne, herunder også pak-
ken om mental sundhed.
Mental sundhed er et af de indsatsområder, som kommunerne har haft størst fokus
på. Kommunerne har i stigende grad implementeret anbefalingerne i forebyggelses-
pakken om mental sundhed i perioden fra 2013-2015. I kortlægningen fra 2015 vur-
derede en større andel af kommunerne desuden, at mental sundhed i stor udstræk-
ning nu indgår som en integreret del af indsatsen inden for forskellige fagområder, fx
sundhedsplejen, skoleområdet og i kommunens dagtilbud. Samtidig vurderede 69 %
af kommunerne, at de havde en intention om at leve op til anbefalingerne på grund-
niveau inden for mental sundhed. Det er en stigning fra 59 % i 2013. I overensstem-
melse hermed er der sket en stigning i andelen, der vurderer, at de i dag fuldt ud le-
ver op til anbefalingerne på grundniveau fra 14 % i 2013 til 29 % i 2015.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om, hvorvidt Forebyggelsespakken om mental sundhed fra 2012 har fungeret efter hensigten, til sundhedsministeren
1761538_0002.png
På baggrund af kortlægningens resultater vurderer Sundhedsstyrelsen, at forebyggel-
sespakken om mental sundhed har fungeret efter hensigten. På trods heraf er der
stadig brug for at have fokus på implementeringen af pakkens anbefalinger i kommu-
nerne. Dels for at flere kommuner følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger på områ-
det og dels fordi man ser en stigning i dårlig mental sundhed hos befolkningen. Sund-
hedsstyrelsen har et veletableret samarbejde med KLs Center for Forebyggelse i Prak-
sis om arbejdet med forebyggelsespakkerne i kommunerne.
Forebyggelsespakkens vidensgrundlag
I alle forebyggelsespakkerne formidler Sundhedsstyrelsen den aktuelt bedste viden,
der fandtes, da pakkerne blev udviklet for at skabe en systematisk og effektiv fore-
byggelses- indsats i en dansk kontekst. Vidensgrundlaget og evidensen for indsatser
kan være svingende på forebyggelsesområdet, hvilket afspejler sig i anbefalingerne i
forebyggelsespakkerne, hvoraf nogle er baseret på egentlig evidens, mens andre er
baseret på andre typer af viden. Det gælder også forebyggelsespakken om mental
sundhed.
Forebyggelsespakken om mental sundhed blev udgivet i 2012. Da mental sundhed på
daværende tidspunkt var et nyere sundhedsfagligt fokusområde i Danmark, blev
både national og international litteratur på området gennemgået med henblik på at
styrke valg af relevant information og anbefalinger i pakken. Samtidig blev eksterne
forskere, eksperter og praktikere fra blandt andet kommunal-, psykiatri-, social-, be-
skæftigelses- og undervisningsområdet inddraget i udformningen af pakken, ligesom
pakken også blev sendt i åben høring inden offentliggørelse. Denne proces havde
blandt andet til formål yderligere at styrke pakkens faglige indhold, herunder at anbe-
falingerne i pakken byggede på den daværende bedste viden og erfaring på området.
Mental sundhed er et nyere sundhedsfagligt fokusområde, og dermed kendetegnet
ved en betydelig udvikling. Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at viden og erfa-
ringer på området siden 2012 har udviklet sig i sådan en grad, at det er nødvendigt at
revidere forebyggelsespakken. Revideringsarbejdet er påbegyndt og forventes afslut-
tet inden for det kommende år”.
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag, og jeg ser gerne, at Styrelsens fore-
byggelsespakke om mental sundhed i endnu højere grad tages i brug i kommunerne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sarah Bang Refberg
Side 2