Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
SPOLD
SUMTK
1700450
318538
03. marts 2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[25. april 2017, kl. 15.00 – 16.30, Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]
Tale vedr. samrådsspørgsmål CO, CP og CQ om
præhospital indsats
Samrådsspørgsmål CO, CP og CQ (stillet af Flemming Møller
Mortensen (S)).
Samrådsspørgsmål CO
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at alle danskere kan
forvente en ordentlig og faglig forsvarlig responstid i det
præhospitale beredskab, uanset hvor i landet de bor? Og
hvilket ansvar mener sundhedsministeren selv, at ministeren
har i forhold til responstiderne i det danske sundhedsvæsen?
Samrådsspørgsmål CP
Vil ministeren tage initiativ til, at regionerne laver
sammenlignelige opgørelser over responstider?
Samrådsspørgsmål CQ
Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til
hensigtsmæssigheden i en eventuel styrkelse af det
præhospitale beredskab med akutbiler?
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
[Indledning]
Tak til udvalget for invitationen – og tak til spørgeren for
spørgsmålet.
Det er en bred vifte af vigtige spørgsmål, vi er samlet i dag for at
drøfte. Vi starter her med spørgsmål CO – CQ om det
præhospitale beredskab.
Spørgsmålene omhandler responstider og deres
sammenlignelighed - og hvordan vi sikrer, at alle danskere kan
forvente en ordentlig og forsvarlig hjælp, uanset hvor i landet de
bor.
Og så spørges der til mine overvejelser i forhold til akutbiler i det
præhospitale beredskab.
***
[CO om ordentlig og forsvarlig responstid uanset bopæl og
ministerens ansvar i forhold til responstid]
[Rammefortælling]
Spørgsmålene giver mig anledning til at starte med at ridse lidt
historie op.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Jeg synes, vi skal huske på, at der er sket en kæmpe udvikling i
ambulanceberedskabet og den præhospitale indsats i løbet af
de seneste 20 – 25 år.
For 20 – 25 år siden havde vi en ambulancetjeneste, som stort
set alene var en transportordning, hvor det handlede om at få
borgeren transporteret frem til sygehuset.
I dag har vi et helt anderledes præhospitalt beredskab, hvor den
indledende behandling og livreddende indsats starter der, hvor
ulykken er sket, eller den akut syge befinder sig - og
behandlingen fortsætter under transporten til sygehuset.
Den udvikling er sket ved at stille helt andre - og større - krav til
uddannelsen af ambulancepersonalet. Og ved at opbygge et
beredskab, som favner langt bredere end blot ambulancer.
Ambulanceberedskabet er over årene i stadig større omfang
blevet suppleret med akutlægebiler, akutbiler og såkaldte 112 –
førstehjælpere. Og senest med akutlægehelikoptere.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Det betyder, at hjælpen straks kan igangsættes, når første
enhed ankommer til stedet, uanset om ambulancen er nået
frem.
Det betyder også, at ambulancemandskabet kan få ekstra hjælp
til behandlingen. Og at patienten med helikopterens hjælp
hurtigt kan komme ind på den specialiserede afdeling, hvis der
er behov for det.
***
Det er en vigtig – og nødvendig – udvikling. For jeg tror, vi alle er
enige om, at borgere i alle dele af landet skal være trygge ved,
at der kommer den nødvendige hjælp, når de kommer ud for en
ulykke eller bliver ramt af akut sygdom.
Her spiller både staten, som sætter de overordnede rammer, og
regionerne, som har driftsansvaret, en vigtig rolle.
[Rammefastsættelse ved lovgivning]
Det er sundhedsministeren, som sætter rammerne for
regionernes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats –
herunder ambulanceberedskabet.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Det er sket i en bekendtgørelse om planlægning af
sundhedsberedskabet, som den præhospitale indsats er en del
af. Og i en bekendtgørelse om ambulancer.
Regionerne skal i hver planperiode udarbejde en plan for den
præhospitale indsats.
Regionerne skal her redegøre for opgave- og ansvarsfordeling
mellem sygehuse og den præhospitale indsats - herunder
ambulancer, akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere.
Regionerne skal planlægge ud fra en lokalt foretaget
risikovurdering. Det vil sige at planlægningen skal ske under
hensyn til lokal geografi og befolkningssammensætning. Det
betyder så også, at der kan være lokale forskelle.
Det fremgår også, at regionerne skal faslægge responstider i
hvert beredskabsområde. Disse responstidsmål skal
offentliggøres. Og regionen skal løbende følge de faktiske
responstider.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
I ambulancebekendtgørelsen er der fastsat bestemmelser om
ambulancernes bemanding og indretning. Og om uddannelse af
ambulancepersonale.
Det fremgår her, hvilke specifikke kompetencer
ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og
paramedicinere skal have.
Sundhedsstyrelsen har suppleret bekendtgørelsernes regler med
en vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet, som
indeholder konkret og omfattende vedledning.
***
[Øremærkede midler]
Det var de lovgivningsmæssige rammer. Skiftende regeringer
har også afsat midler til at styrke den præhospitale indsats.
Her kan bl.a. nævnes finansieringen af den nationale
helikopterordning. Og senest blev der med finansloven for 2016
afsat 20 mio. kr. til en styrket akutindsats.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
[Regionernes ansvar]
Men det er som nævnt regionerne, som udfylder de fastsatte
rammer, og som dermed har ansvaret for at stille ambulance og
præhospital indsats til rådighed for personer med behov herfor.
Hvad har regionerne så gjort for at styrke den præhospitale
indsats over de senere år?
Ja, de har faktisk gjort mange ting.
[Elektronisk patientjournal i ambulancer]
De har for det første indført elektronisk patientjournal i
ambulancerne.
Det betyder, at ambulancerne automatisk sender patientdata
som puls, blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til
akutmodtagelsen.
Det giver læger og sygeplejersker mulighed for at starte den
rette behandling, så snart ambulancen ruller ind. Samtidig kan
lægerne på akutmodtagelsen følge patientens tilstand
undervejs.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
[AMK-vagtcentral og sundhedsfaglig visitation af 112 opkald]
Regionerne har for det andet i forbindelse med seneste
udbudsrunde hjemtaget AMK-vagtcentralsopgaven, som
tidligere lå dels hos 112, dels hos ambulanceentreprenøren. Det
giver regionen bedre mulighed for at sikre en optimal
anvendelse af de præhospitale ressourcer.
Og samtlige regioner har i dag etableret egne AMK-vagtcentraler
med sundhedsfagligt personale.
Det betyder, at alle opkald fra 112 med et sundhedsmæssigt
indhold viderestilles til den relevante AMK-vagtcentral, hvor
opkaldet håndteres af sundhedsfaglig ekspertise.
[Avancerede præhospitale ressourcer]
For det tredje har alle regioner på forskellig vis øget
anvendelsen af såkaldte avancerede præhospitale ressourcer i
form af akutlægebiler, akutbiler eller paramedicinerbemandede
ambulancer.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Det er enheder, som bl.a. skal være med til at styrke indsatsen i
områder, hvor der ofte forekommer lang responstid.
[112-førstehjælpere]
For det fjerde har fire regioner
[Region Nordjylland, Region
Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland]
indført
frivillige 112-førstehjælpsordninger i områder med
forholdsmæssig lang responstid.
Der er tale om frivillige, som i deres lokalområde rykker ud og
yder førstehjælp.
De frivillige rykker ud efter anmodning fra AMK-vagtcentralen –
og er bl.a. uddannet i at sikre førstehjælp ved hjertestop.
[Akutlægehelikopter]
Endelig har de fem regioner i fællesskab siden oktober 2014
sørget for, at tre døgnbemandede akutlægehelikoptere flyver ud
og behandler patienter.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Det kan være, hvor tiden er knap, og afstanden til behandling er
lang. Sådan som det kan være tilfældet ved en blodprop i
hjernen eller i hjertet og ved svær tilskadekomst.
Helikopterne er placeret på baser i Ringsted, Skive og Billund og
dækker hele Danmark.
De fleste flyvninger er gået til det vestlige Jylland, den sydlige og
vestlige del af Sjælland samt øerne i det sydfynske øhav og øer
som Læse, Samsø og Bornholm.
Helikopterne er dermed – sammen med de øvrige avancerede
præhospitale ressourcer - med til at sikre, at tyndtbefolkede
yderområder kan få hurtig adgang til specialiseret behandling.
***
Det præhospitale beredskab består altså af en række
komponenter ud over ambulancerne, som alle samarbejder om
at hjælpe tilskadekomne hurtigt og effektivt.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt at se på ambulancens
responstid for at afgøre, hvor hurtig der påbegyndes
livreddende behandling.
Den responstid, som borgerne oplever, er ofte hurtigere end
den målte responstid for ambulancerne.
Som det fremgår, har regionerne gjort meget for at sikre, at
borgerne i alle dele af landet kan forvente, at der kommer den
nødvendige hjælp.
[Samrådsspørgsmål CP om sammenlignelige responstider]
Det bringer mig til samrådsspørgsmål CP, hvor jeg bliver spurgt,
om jeg vil tage initiativ til, at regionerne laver sammenlignelige
opgørelser over responstider?
Efter reglerne i planlægningsbekendtgørelsen skal regionerne
fastlægge responstider i hvert beredskabsområde. De fastlagte
responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de
faktiske responstider.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Regionerne fastsætter politisk bestemte servicemål for
ambulancernes responstid.
Servicemålene omfatter i alle regioner de såkaldte A-kørsler,
dvs. akutte og potentielt livstruende kørsler.
Regionerne følger de faktiske responstider i forhold til de
fastsatte måltal. Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark
følger responstiderne på kommuneniveau og offentliggør dem
på deres hjemmesider. Region Sjælland følger responstiderne i
forhold til 6 delområder og Region Hovedstaden følger i forhold
til 5 delområder.
Jeg finder det tilfredsstillende, at regionerne følger
responstiderne på et antal delområder. Da regionerne er
forskellige både med hensyn til geografi og demografi, er der
ikke nødvendigvis behov for den samme opdeling i
beredskabsområder.
Men jeg er enig med spørger i, at det kan være hensigtsmæssigt,
at responstiderne opgøres på samme måde, så de er lettere at
sammenligne på tværs af landet.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
Som jeg nævnte i besvarelsen af S 892, har ministeriet været i
dialog med Danske Regioner herom.
Regionerne har bl.a. på den baggrund til Danske Regioners
generalforsamling offentliggjort en fælles ensartet opgørelse
over responstider for 2016. Responstiderne opgøres som
procentandel udrykninger fremme inden for hhv. 10 og 15
minutter.
Det er som tidligere nævnt ikke tilstrækkeligt at se på
ambulancens responstid for at afgøre, hvor hurtig der
påbegyndes livreddende behandling.
Regionerne opgør derfor de faktiske responstider for første
professionelle enhed på stedet. Det vil sige akutbil, akutlægebil,
eller ambulance.
De frivillige 112-førstehjælpere indgår derimod ikke i
opgørelsen, selv om indsats fra dem - særligt ved hjertestop -
har en stor betydning.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/4-17 om responstid i det præhospitale beredskab, til sundhedsministeren
[Samrådsspm. CQ om akutbiler]
Det leder mig videre til spørgsmålet om, hvilke overvejelser jeg
gør mig med hensyn til hensigtsmæssigheden af at styrke det
præhospitale beredskab med akutbiler.
Som jeg tidligere har fremhævet, så er det den samlede
præhospitale indsats, som er af betydning. Her indgår akutbiler
og/eller akutlægebiler som en avanceret præhospital ressource i
alle regioner.
Det er de enkelte regioner, som ud fra en samlet vurdering af
behovene i deres område beslutter, om og i hvilket omfang der
skal indgå akutbiler i den samlede præhospitale indsats i
regionen.
Sådan synes jeg, det fortsat skal være.
Tak for ordet. Jeg ser frem til en god debat.
Side 14