Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-05-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1703092
Dok. nr.: 361680
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 801 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 801:
”I forlæ gelse af følge de sag: ”Ko
u e gav ikke Be t besked o dødsfald: Hvor er
i far begravet?”, bragt i TV Lorry de
. april
7, bedes i istere oplyse, hvor-
dan kommunen og i dette tilfælde et plejecenter rent juridisk skal håndtere afdødes
ønsker om orientering af eventuelle pårørende?”
Svar:
Der findes ikke regler inden for Sundheds- og Ældreministeriets ressort, der regulerer
kommunens håndtering af afdødes ønsker om orientering af eventuelle pårørende.
Da der ikke findes centralt fastsatte retningslinjer om kommunens orientering af pårø-
rende om dødsfald, har jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet KL om et
bidrag. KL har i den anledning oplyst følgende om kommunernes håndtering af døds-
fald:
”Kommunerne
har generelt procedurer for, hvordan medarbejdere skal agere i for-
bindelse med dødsfald. Procedurerne tager højde for, om der er tale om forventet
dødsfald eller uventet dødsfald, og hvorvidt borgeren har pårørende eller ej.
Hvis der er tale om et uventet dødsfald, overdrages sagen til politiet. Ved ventet
dødsfald kontakter kommunen borgerens pårørende eller anden kontaktperson. I si-
tuationer, hvor kommunen ikke har oplysninger om pårørende eller andre kontakt-
personer, har eks. Københavns Kommune praksis for at efterlyse evt. pårørende ved
at indrykke annoncer i landets store aviser. Hvis der på den baggrund ikke henvender
sig pårørende, går kommunen videre med bisættelsen.
Det er altid en borgers egen beslutning, hvem de ser som nærmeste pårørende. Det
er et spørgsmål, man altid beder den enkelte besvare for eksempel i forbindelse med
visitation til hjemmepleje eller ved indflytning til plejehjem. Ved ventet dødsfald hen-
vender kommunen sig til den pårørende, som afdøde selv har oplyst. Det er meget
sjældent, at kommunerne oplever, at der er forskellig opfattelse af, hvem der er nær-
meste pårørende
–
og derfor er der ikke generel procedure for, at alle pårørende un-
derrettes ved dødsfald.”
Endelig har jeg anmodet Justitsministeriet, Kirkeministeriet og Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet om bidrag til besvarelsen, som alle har meddelt, at der ikke inden for de
respektive ressortområder findes regler, der regulerer kommunens håndtering af af-
dødes ønsker om orientering af eventuelle pårørende.