Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-11-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPPCH
Sagsnr.: 1609710
Dok. nr.: 215635
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 80 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 80:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan udviklingen i overbelægning har været på
de afdelinger, områder og hospitaler, som er fremhævet i de tre artikler »Syge stuves
sammen på hospitaler« i Berlingske den 30. maj 2015, »Minister lover bedre forhold
for ældre på landets sygehuse« i Berlingske den 4. september 2015, herunder grafik-
ken »Så slemt står det til«, og »Flere varme hænder skal hjælpe patienter væk fra
gangene« af den 21. januar 2016 i Berlingske, herunder grafikken »Massiv overbe-
lægning«, og vil ministeren sende opgørelsen opgjort månedligt for hver afdeling,
område og hospital og både vise belægningsprocenten og antal dage med overbe-
lægning?
”
Svar:
Der er til besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Jeg henholder mig
hertil, jf. tabel 1 og 2 i bilaget.
Tabel 1 viser udviklingen i belægningsgraden, og tabel 2 viser udviklingen i antal dage
med overbelægning for hver af de adspurgte afdelinger, områder og hospitaler for 1.
halvår 2016. For Herlev og Gentofte Hospital er der alene data tilgængelig til og med
april 2016. Dette skyldes deres overgang til Sundhedsplatformen, og udfordringerne
med udtræk af disse data herefter.
Det bemærkes, at belægningsopgørelserne skal tages med forbehold. Belægnings-
graden kan til en vis grad anvendes til at vise den gennemsnitlige anvendelse af sen-
gekapaciteten i perioden. Men metoden kan ikke umiddelbart anvendes til at opgøre,
hvorvidt der i en situation med spidsbelastning har været patienter, der har ligget på
gangen, eller om patienterne har været stuvet samme på en stue.
Opgørelserne af den nye metode for belægningsdata fra 1. januar 2014 har således
vist, at datakvaliteten er udfordret bl.a. pga. uensartede fortolkninger vedr. definitio-
nen af sengekapaciteten. Sammenligninger på tværs af enheder skal derfor foretages
med store forbehold. Derfor fremgår det også af Aftalen om en akutpakke mod over-
belægning (februar 2016) samt aftalen om regionernes økonomi for 2017, at der
gennemføres en grundig analyse for at etablere en mere ensartet og retvisende mo-
nitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Analysen forventes at
være færdiggjort ved udgangen af året.
Regeringen prioriterer indsatsen over for ældre medicinske patienter højt. Det har vi
bl.a. gjort med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient på 1,2