Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1757585_0001.png
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 796: Spm. om, hvor mange kontrolbesøg politiet har foretaget i detailhandlen i hvert af årene 2015 og 2016 for at håndhæve forbuddet mod salg af tobak til børn og unge under 18 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 796 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange kontrolbesøg politiet
har foretaget i detailhandlen i hvert af årene 2015 og 2016 for
at håndhæve forbuddet mod salg af tobak til børn og unge un-
der 18 år. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvor mange bøder
disse kontrolbesøg har ført til, og hvad bødestørrelserne i gen-
nemsnit har været.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
landets politikredse. Rigspolitiet kan på baggrund heraf oplyse,
at der i 2015 og 2016 ikke ses at være registreret målrettede
kontrolaktioner i detailhandlen med henblik på at håndhæve
forbuddet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år.
Det fremgår endvidere af de indhentede bidrag, at politikred-
sene generelt ikke foretager målrettede kontrolaktioner alene
rettet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at hvis politiet modtager
en anmeldelse om overtrædelse af forbuddet, eller hvis politiet
i øvrigt måtte blive opmærksom på en sådan overtrædelse,
iværksættes de relevante og nødvendige politimæssige tiltag.
Rigspolitiet kan i tilknytning hertil oplyse, at det ved en søg-
ning i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) fremgår, at poli-
tiet i 2015 modtog én anmeldelse om salg af tobaksvarer til
personer under 18 år, og at der samme år blev afsagt én dom
og udstedt fire bødeforlæg på området. I 2016 modtog politiet i
alt fem anmeldelser, mens der samme år blev udstedt to bøde-
forlæg. Det skal dog bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at
der kan være andre relevante sager, som er journaliseret på an-
den vis, og som derfor ikke er fremkommet ved søgningen.
Efter en manuel gennemgang af de omtalte bødesager fra 2015
og 2016 kan det oplyses, at bødeniveauet ligger på mellem
2.000 og 5.000
kr.”
2