Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds‐ og Ældreministeriet 
 
 
Enhed: 
Sagsbeh.: 
Koordineret med: 
Sagsnr.: 
Dok. nr.: 
Dato: 
AELSAM 
SUMEER 
‐ 
1700591 
280493 
18. april 2017 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder 
[Den 18. april 2017, Lokale 1‐133 (Christiansborg)] 
Samråd i Sundheds‐ og Ældreudvalget om rygning på
erhvervsskoler
Samrådsspørgsmål BÆ (stillet af Flemming Møller Mortensen 
(S)): 
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen nu skrotter 
de eneste to mærkbare forebyggelsesinitiativer, som regeringen 
fremlagde i august måned som en del af Kræftplan IV, nemlig 
rygeforbud på erhvervsskoler i lighed med det forbud, der i dag 
eksisterer på gymnasier, og røgfri skoletid? 
 
Samrådsspørgsmål BØ (stillet af Flemming Møller Mortensen 
(S)): 
Hvordan agter regeringen at nå sin egen målsætning om en 
røgfri generation i 2030, når regeringen nu dropper de 
forebyggelsesinitiativer, som skulle være med til at skabe den 
røgfri generation i 2030? 
 
Samrådsspørgsmål BÅ (stillet af Flemming Møller Mortensen 
(S)): 
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Mener ministeren – i lighed med sin forgænger – at det i dag er 
en ”ulogisk forskel”, at man må ryge på erhvervsskoler, men ikke 
på gymnasier? Hvad agter ministeren at gøre for at udligne 
denne forskel? 
 
 
*** 
 [Indledning] 
Tak for invitationen til det her samråd. Utroligt vigtigt emne. Et 
samråd om rygning, erhvervsskoler og røgfri skoletid. Jeg håber 
det er i orden og jeg har også aftalt med udvalgsformanden, at 
jeg svare de tre samrådsspørgsmål under ét. 
 
Men først så vil jeg prøve noget lidt utraditionelt, og faktisk tage 
denne lille fætter op, som vi alle sammen kender.  Hvad 
rygeloven til fælles med en Iphone? 
 
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Jo, både rygeloven og den første Iphone kan i år faktisk fejre 10 
års jubilæum, og så kigger man på dem og tænker jamen der 
sådan set noget sammenligneligt her, for jeg mener at både 
rygeloven og Iphonen har været med til at ændre vores hverdag. 
Tænk, at for kun 10 år siden, der var det vi skulle have fat i en 
computer, hver gang vi skulle have oplysninger om et eller andet 
på nettet. Og tænk, at det faktisk kun er 10 år siden, at man ikke 
kunne gå ud på et offentligt sted, uden at komme derfra uden at 
have en lugt af røg hængende i tøjet. Og dengang  bemærkede 
jeg slet ikke røgen på samme måde, som jeg helt klart gør i dag – 
hvor røg i luften jo heldigvis er blevet undtagelsen snarere end 
reglen i det offentlige rum. 
 
Den Iphone, jeg har sat på lydløs af hensyn til jer og af hensyn til 
afviklingen af samrådet. Og det var vel også det der var  hele 
intentionen dengang med rygloven, altså hensynet til 
omgivelserne, det var det der afgørende for at vi fik rygeloven 
fra 10 år siden. Den skulle beskytte os alle sammen mod uønsket 
passiv rygning – både fordi det kan være generende, jo 
selvfølgelig også  på grund af det er sundhedsskadelige aspekt. 
Vi vælger i dag selv, om vi vil bevæge os ind i de afgrænsede 
områder, hvor der stadig må ryges. 
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
 
Men verden er i bevægelse, og det er synet på rygning også. Jeg 
tror ikke, at rygeloven kunne være vedtaget fra 20 år siden, den 
blev det nu her fra 10 år siden. I dag – ti år efter – er vi kommet 
videre fra diskussionen om den passive rygning. Nu diskuterer vi 
faktisk den aktive rygning, som jo er udtryk for et aktivt valg, 
som det enkelte menneske træffer. Der har vi så som samfund 
en ambition om, at flere – langt flere ‐ træffer det sundere valg, 
nemlig at lade være med at ryge.  
 
Når vi diskuterer, om der skal være særlige områder, hvor man 
må ryge, eller være totalt rygeforbud, så er det jo netop også et 
spørgsmål om den enkelte frihed til at vælge – også når valget er 
usundt. Og det er der skal vi finde balancen. 
 
[Nuværende og tidligere regerings position] 
Den tidligere Venstre regerings to forslag i Kræftplan IV til 
ændring af rygeloven var netop et bud på hvordan man finder 
denne her balance. Et udtryk for en vanskelig afvejning af 
respekten for den enkeltes ret til at vælge at ryge og samfundets 
interesse i at begrænse rygning – også for den enkelte 
potentielle rygers egen skyld.  
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
  
Den nye regering har fundet et andet balancepunkt. Derfor har 
vi også et andet syn på initiativet om at ændre rygeloven, 
således at alle uddannelsesinstitutioner, som har optag af unge 
under 18 år, bliver røgfrit område. Og også på initiativet om at 
drøfte røgfri skoletid med Folketingets partier, så skoletiden – 
og ikke kun institutionens område – i større omfang kan gøres 
røgfri på alle skoler og uddannelsessteder, som har optag af 
unge under 18 år. 
 
I regeringen er vi klart med den opfattelse, at man ikke kan 
forbyde sig ud af alle verdens problemer. Vi ved, at rygning er 
usundt, men vi mener ikke, at vi fra Christiansborg skal stramme 
rygeloven yderligere. Vi mener faktisk, at den nuværende 
rygelov på fin vis danner rammen for, at man lokalt – tættere på 
de mennesker det handler om – kan vælge at gå længere med 
rygeforbud.  
 
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Vi mener således, at det f.eks. er de enkelte skole og 
uddannelsesinstitutioner som selv er bedst til at finde de gode 
lokale løsninger i samarbejde med elever – i samarbejde med 
lærere. Og det er netop også hele tanken bag den nationale 
målsætning om en røgfri generation – netop at flere tager 
ansvar for målsætningen, simpelthen ansvar for at få nedbragt 
udbredelsen af rygning i Danmark.  
 
I stedet for lovgivning skal vi oplyse om alle de skadelige effekter 
ved rygning, sådan så både børn, unge og voksne selv er i stand 
til at træffe et oplyst valg. Og jeg mener virkeligt et oplyst valg 
om ikke at begynde med at ryge eller for nogens tilfælde et 
oplyst aktivt valg om at stoppe med at ryge.   
 
Derfor er det også helt klart, at regeringen fastholder 
målsætningen om, at vi i 2030 skal have den første røgfri 
generation. Altså en ambition om, at ingen børn og unge skal 
ryge i Danmark i år 2030. 
 
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
1750773_0007.png
 
Det er en målsætning, som er inspireret af Kræftens 
Bekæmpelse, og som netop kan nås, fordi det ikke bliver isoleret 
til et Christiansborg‐projekt, men faktisk til noget som vi som 
borgere i dette land skal tage ejerskab til, og noget som rigtigt 
mange kan og vil bidrage til.  
 
Regeringen kan ikke nå sådan et mål alene – det siger sig selv. 
Regeringen har sat en række initiativer i gang og vi vil løbende 
vurdere behovet for nye initiativer, der skal hjælpe med at nå 
målsætningen om at ingen børn og unge skal ryge i 2030. Men 
er vigtigt, at sige her også, at civilsamfundet, den private sektor, 
kommunerne, regionerne, landets erhvervsskoler og folkeskoler 
osv. Alle aktører er nødt til at kende mulighederne og også 
ansvaret for at hjælpe til med at det kan lykkes.   
 
** 
[Rygeregler på erhvervsskoler] 
 
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Jeg bliver spurgt, om jeg synes at der er en ulogisk forskel 
mellem rygereglerne på erhvervsskolerne og rygereglerne på 
gymnasierne. Jeg giver gerne mit bidrag til at vurdere logikken i 
det regelsæt, som blev aftalt dengang og vedtaget af 
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. 
 
Men hvis jeg lige  må opsummere først, hvad erhvervsskoler 
dækker over, og hvad reglerne er på området. Det synes jeg er 
vigtigt at have med i denne diskussion om erhvervsuddannelser. 
 
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Erhvervsuddannelser er noget der udbydes af en række 
forskellige institutioner for erhvervsrettet uddannelse: Det  er 
tekniske skoler, det er landbrugsskoler, social‐ og 
sundhedsskoler, handelsskoler og kombinationsskoler ‐ det vil 
typisk være tekniske skoler, der også udbyder merkantile 
erhvervsuddannelser. Den altovervejende del af eleverne på 
erhvervsuddannelserne er over 18 år. Kun 12 procent af 
eleverne på erhvervsuddannelserne i gennemsnit er under 18 
år. Men hvis man kigger på social‐ og sundhedsuddannelserne er 
gennemsnitsalderen højere end på de øvrige 
erhvervsuddannelser. Fordi på social‐ og 
sundhedsuddannelserne er det faktisk kun 2 procent af eleverne 
som er under 18 år. 
  
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
1750773_0010.png
 
Det er ikke tilladt at ryge på institutionens område på 
børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner 
med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, 
opholdssteder og lignende, som fortrinsvis har optaget børn og 
unge under 18 år. Det er heller ikke tilladt at ryge på 
institutioner, som både udbyder en treårig gymnasial 
ungdomsuddannelse, som fortrinsvis har optaget personer 
under 18 år, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget 
personer over 18 år. Så det betyder faktisk, at en række 
erhvervsskoler som allerede i dag er omfattet af forbuddet i 
rygeloven. 
 
Uddannelsesinstitutionerne for unge over 18 år er derimod 
omfattet af reglerne for arbejdspladser. Det betyder, at det kan 
besluttes at tillade rygning i rygerum og rygekabiner for elever 
og studerende på uddannelsessteder, der primært optager 
studerende over 18 år.  
 
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Så der skelnes altså i loven imellem, om 
uddannelsesinstitutionen primært er har optag af unge under 18 
år eller over 18 år. I forhold til at vurdere lovens logik, vil jeg 
gerne anerkende, at det giver god mening, at vi har et ekstra 
skrapt  regelsæt for de skoler, hvor der primært går unge under 
18 år, og lidt lempeligere regler for de uddannelsesinstitutioner, 
der primært optager voksne studerende.  
 
Desuden er der ofte tale om skoler, hvor eleverne befinder sig i 
kortere perioder. Der er rigtig mange af eleverne som bruger 
hovedparten af deres uddannelsestid på en arbejdsplads. Derfor 
giver det god mening, at der er en parallelitet i det, altså at der 
gælder samme rygeregler på disse skoler som også gælder for 
den arbejdsplads man befinder sig på.    
 
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Så er det vigtigt at få sagt, at reglerne i rygeloven er en 
minimumsregulering. Det står altså skolerne frit at indføre mere 
restriktive regler end dem, som fremgår af loven. Og mange 
erhvervsskoler har da også allerede indført regler som dem, der 
findes på de almene gymnasier. Og det er sådan set rigtigt 
fornuftigt. For så har de selv taget et ansvar, engageret sig, og 
det er netop det, der skal til, for at nå målet om en røgfri 
generation. Det lægger også tryk på de øvrige erhvervsskoler for 
at komme op i gear og overveje, hvordan man kan bidrage til 
denne her målsætning. Gerne med strammere rygepolitikker. 
Men jo også gerne på andre måder – fx også ved at indgå 
samarbejde for eksempelvis med den kommune man er 
beliggende i.    
 
Så på den baggrund mener jeg sådan set ikke, at der er behov 
for, at vi fra centralt hold ændrer på rygeloven. Men derimod 
forventer vi, at alle uddannelsesinstitutioner overvejer, hvordan 
de bedst bidrager til, at deres elever bliver og forbliver røgfrie. 
Hvis vi skal skabe den første røgfrie generation så kræver det, at 
alle bidrager – også erhvervsskolerne. 
 
*** 
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
[Røgfri skoletid] 
 
På samme vis står det skoler frit for at indføre røgfri skoletid. 
Der er ikke noget i rygeloven, der hindrer skoler i at gå denne 
her vej.  
Der er flere skoler, bl.a. i Københavns Kommune, som allerede 
arbejder med røgfri skoletid. Det bliver interessant at følge disse 
skolers resultater.         
 
Fra centralt hold har vi som sagt ikke planer om at komme med 
nye forbud eller lovgivning fordi vi tror på, at der er andre veje 
at gå for at nå målet på.  
 
Så står der mere eller mindre indirekte i spørgsmålene, at de 
initiativer, som vi har valgt at gennemføre, at de ikke er 
”mærkbare” eller oversat, at de ikke kommer til at gøre en 
forskel ude i den virkelige verden.  
 
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
1750773_0014.png
 
Det finder jeg ikke rimeligt. Vi igangsætter ikke initiativer, som vi 
ikke tror på har en effekt. Og lad mig endnu en gang slå fast, at 
vi har en national målsætning om en røgfri generation i 2030. Et 
meget, meget klart pejlemærke. Målet skal nås via en 
kombination af relevante regeringsinitiativer og initiativer, som 
andre aktører spiller ind med. Men tillad mig  løbe nogle af 
vores egne initiativer igennem. 
 
*** 
 
[Kampagne målrettet børn og unge] 
I år igangsætter vi en forebyggelseskampagne målrettet rygning 
blandt børn og unge. Det er en kampagne til 14 mio. kr., som 
skal løbe i 2017 og fire år i alt. Det er klart vores ambition, at det 
skal være en forebyggelseskampagne der gør en forskel – som 
bidrager til at ændre adfærd. Det er en bred satspuljekredsen 
der støtter dette initiativ fra Kræftplan IV. Det gjorde man i 
forbindelse med efterårets forhandlinger. 
 
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
1750773_0015.png
 
Der er netop gode erfaringer med kampagner. Gennem en 
veltilrettelagt kampagne, der løber over flere år, er det faktisk 
tidligere vist, at det er muligt at ændre holdninger og påvirke 
adfærd i blandt unge.  I forhold til kampagner og effekt, så så vi 
bl.a. fra en rapport udarbejdet af konsulentbureauet Advice fra 
2013, og jeg citere følgende: ”Sundhedsstyrelsens 
forebyggelseskampagner viser på flere sundhedsområder 
dokumenterede adfærdsændringer, som må antages at skyldes 
kampagneindsatsen.”  
 
[Partnerskab med erhvervslivet] 
Derudover er vi gang med at etablere et partnerskab med 
erhvervslivet med fokus på en mere effektiv håndhævelse af 
reglerne om salg af tobak og alkohol til børn og unge.  
 
Det er et eksempel på, at vi har en klar lovgivning, den bliver 
bare ikke håndhævet godt nok.  
 
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
For selvom det er ulovligt at sælge tobak til mindreårige ‐ og 
også at bøderne i 2012 blev sat kraftligt i vejret ‐ så er der 
desværre fortsat butikker, som på en eller anden måde fejler, så 
der fortsat sker salg af cigaretter og anden tobak til børn og 
unge under 18 år. Det skal der simpelthen rettes op på. Det 
handler også om holdningsændringer. Derfor betyder det noget, 
at vi står sammen med butikkerne om at gøre det klart, at 
reglerne i forhold til salg til børn under 18 år selvfølgelig skal 
håndhæves. 
 
Nå vi i praksis gør det sværere for børn og unge under 18 år at 
købe tobak, jamen så tror vi også, at vi kan få færre børn og 
unge til at begynde med at ryge.  
 
[Øremærkning af Sundhedsfremmepuljen] 
Vi har også øremærket en del af Sundhedsfremmepuljen til 
initiativer med fokus på rygning og børn og unge. Formålet med 
denne indsats er dels at bringe nye aktører ind på 
forebyggelsesområdet, og dels at teste nye og innovative 
metoder, der bidrager til at forhindre rygestart blandt børn og 
unge.  
 
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
 
*** 
[Rygestopmedicin] 
Som jeg sagde i indledningen, så er det et personligt valg, om 
man ryger eller ej. Det er også et personligt valg at holde op. 
Men jeg er med på, at for nogle kan det være rigtigt, rigtigt 
svært at føre det ud i livet. 
 
Derfor er jeg imponeret af den måde hvorpå vi faktisk i dette 
land formår at hjælpe så mange danskere som allerede er 
rygere. Hjælp dem til at holde op. Vi ved, at 60 procent af de 
mennesker, der ryger dagligt, gerne vil stoppe. Og det giver 
selvfølgelig rigtig god mening, at man gerne vil det. For forskning 
viser, at chancen for at blive røgfri er op til 5 gange større, hvis 
man får lidt hjælp til sit rygestop. 
 
Side 17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
I satspuljen er der afsat i alt 27 mio. kr. i 2017‐2019 til 
rygestopmedicin til deltagere på kommunerenes rygestoptilbud 
målrettet særlige grupper. Den primære målgruppe for tilskud 
til rygestopmedicin er nikotinafhængige rygere, der er socialt 
eller økonomisk udsatte. Og der regner vi med, at det alene i 
2017 vil være muligt at give tilskud til rygestopmedicin til 13.000 
rygere. Så vi har altså god grund til at tro på, at mange danskere 
også i de kommende år med denne type håndsrækning vil blive 
røgfrie.  
 
*** 
[Afrunding] 
 
Vi skal naturligvis løbende overveje, om der er brug for 
yderligere indsatser end dem, der allerede er sat i gang. Og jeg 
er åben for, at det kan være nødvendigt med nye tiltag for at 
begrænse rygningen i Danmark. 
 
Side 18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 790: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-17 om rygeforbud på erhvervsskoler, til sundhedsministeren
 
Men vi er i regeringen nok mindre tilbøjelige til at gå 
forbudsvejen end nogle af de andre partier her i Folketinget. Det 
handler selvfølgelig om principper. Men det handler også om 
troen på, at hvis vi skal skabe en røgfri generation, så kræver 
det, at mange bidrager til at ændre de kulturer og holdninger, 
som medvirker til, at der fortsat er en andel af danskerne, der 
ryger – også selv om andelen faktisk falder støt. 
 
Når det er sagt, så er jeg glad for at fornemme en bred 
opbakning om til hele målsætningen – til hele pejlemærket om 
en røgfri generation. Lad os bruge det som et godt afsæt til at 
tale om, hvordan vi når det mål.  
 
Tak for ordet.  
 
Side 19