Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1758290_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-05-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1703091
Dok. nr.: 361309
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 786 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 786:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor der af den nye specialeplan ikke fremgår begrun-
delser for Sundhedsstyrelsens valg af de specialer, der nærmere skal monitoreres.”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”I otatet ’Årlig opfølg i g på spe ialepla e – Statusrapporter og o itoreri g’,
som er udgivet i februar 2017 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er de nærmere
principper for opfølgning på specialeplanen beskrevet.
Sundhedsstyrelsen er forpligtet til løbende at følge, om den gældende specialeplan er
tidssvarende, relevant og dækkende. Det sker via regelmæssig revision af
specialeplanen, årlige statusrapporter, datatræk i Landspatientregistret og andre
relevante databaser samt faglige drøftelser i relevante fora, som styrelsen løbende
indhenter til brug for faglig afklaring mv. Sundhedsstyrelsen foretager samtidig årligt
en samlet vurdering baseret på en række parametre. Regioner og private sygehuse
afgiver således årligt statusrapporter til Sundhedsstyrelsen om varetagelsen af de
tildelte specialfunktioner. Ved ikrafttrædelse af den reviderede specialeplan 2017 vil
de årlige statusrapporter blive suppleret dels med indhentning af oplysninger
vedrørende videnskabelig aktivitet, dels ved monitorering af udvalgte
specialfunktioner.
Med specialeplanen 2017 er der opstillet en model for monitorering af specialeplanen,
hvor der anvendes systematiske datatræk. Hensigten har været at etablere en model,
som gradvist kan udbygges og forbedres i takt med, at viden opbygges, og der sker
forbedringer i tilgængeligheden af data.
Opbygningen af modellen er sket med fokus på at anvende den viden og de
redskaber, der findes i forvejen; det vil sige eksisterende databaser og kodninger, og
der har samtidigt været forståelse for, at det ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre at
lave et datatræk, der fuldstændig afdækker den pågældende specialfunktion. Der
monitoreres på udvalgte indikatorer inden for de fleste specialer, hvilket vil kunne
udvides og ændres, hvis der er behov herfor. Modellen for monitoreringen afdækker
således ikke et speciale i dets helhed, men vil i stedet tilvejebringe et indblik i
specialeplanens implementering gennem punktanalyser af enkelte specialfunktioner.
De løbende erfaringer med monitorering af specialeplanen vil indgå i eventuelle
videre overvejelser om en udbygning af modellen. Data fra monitoreringen anvendes
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om, hvorfor der af den nye specialeplan ikke fremgår begrundelser for Sundhedsstyrelsens valg af de specialer, der nærmere skal monitoreres, til sundhedsministeren
som dialogredskab i forbindelse med den samlede årlige opfølgning på
specialeplanen.
For en detaljeret beskrivelse af, hvordan de enkelte specialer monitoreres via
indikatorer for udvalgte specialfunktioner, henvises
til ’Mo itorering
af
specialeplanen
– eskrivelse af i dikatorer og datakilder, Su dhedsstyrelse
7’.
Her fremgår det eksempelvis hvilke databaser og koder, der anvendes til data-
trækkene for de udvalgte indikatorer. Det fremgår derudover af
specialevejledningerne, hvilke koder der anvendes til at monitorere de enkelte
specialfunktioner; blandt andet med henblik på at undgå manglende registrering. For
en mere udførlig beskrivelse af principper for monitorering henvises der i
specialevejledningerne endvidere til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de
relevante notater findes.
Der er opstillet indikatorer for 31 ud af 36 specialer. Indikatorerne er udvalgt i
samarbejde med specialearbejdsgrupperne inden for de enkelte specialer og er
efterfølgende blevet drøftet med teknikergruppen, som er sammensat af
repræsentanter fra bl.a. regionerne, Sundhedsdatastyrelsen og RKKP. Det var
oprindeligt målet at udvælge indikatorer inden for alle specialer, men i fem specialer
har det ikke været muligt at finde egnede indikatorer: Arbejdsmedicin, intern medicin:
gastroenterologi og hepatologi, klinisk biokemi, klinisk farmakologi samt klinisk
genetik. Der monitoreres mellem en og seks specialfunktioner inden for hvert speciale.
I alt monitoreres 72 specialfunktioner ud af 1.001 specialfunktioner.
I nogle tilfælde er det kun en del af specialfunktionen, der bliver afdækket via
monitoreringen. Det skyldes dels, at det fagligt kan have været mest interessant at
fokusere på en del af specialfunktionen, dels hvad der har været muligt at opgøre,
idet formulering og afgrænsning af specialfunktionerne i specialeplanen er fastlagt
med henblik på, hvad der er fagligt hensigtsmæssigt, og ikke med henblik på at sikre
et match i forhold til eksisterende SKS-koder eller kvalitetsvariable.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2