Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-05-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1703091
Dok. nr.: 361444
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 785 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 785:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorfor der i den nye specialeplan ikke fremgår nærmere
information om de ændringer, der er foretaget i forhold til den gældende plan, så pa-
tienter m.fl. har mulighed for at orientere sig om ændringerne på de enkelte behand-
lingssteder.”
Svar:
Ministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for min besvarelse. Sund-
hedsstyrelsen oplyser følgende:
”Siden
1. marts 2017 har både de gældende og reviderede specialevejledninger ligget
på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. De gældende specialevejledninger fra 2010 gæl-
der frem til den aftalte dato for implementering af Specialeplan 2017, dvs. 1. juni
2017. Det er således muligt at sammenligne specialfunktioner og placering heraf for
et givent speciale mellem den gældende og reviderede version af en specialevejled-
ning.
Ændringer i specialevejledninger foretaget i specialegennemgangene er af både re-
daktionel og indholdsmæssig karakter. Af indholdsmæssige ændringer kan det blandt
andet dreje sig om justering af en funktions specialiseringsniveau (for eksempel fra
specialiseret til hovedfunktionsniveau), ændring af indholdet af en specialfunktion,
opsplitning eller sammenlægning af en, to eller flere specialfunktioner eller oprettelse
af nye specialfunktioner. Det vil således kræve et betydeligt forbrug af ressourcer og
være meget kompliceret at udarbejde oversigter for alle specialer.
Hvis placering af specialfunktioner i den reviderede specialeplan fører til ændringer på
de enkelte behandlingssteder, er det op til de pågældende afdelinger, sygehuse og/el-
ler regioner at sikre, at patientforløb fortsætter de steder, der er godkendt i den revi-
derede specialeplan 2017.
Sundhedsstyrelsen modtager løbende
–
og stiller sig fortsat til rådighed for
–
opkla-
rende spørgsmål vedr. specialeplanlægning. Det skal i den forbindelse understreges,
at det altid er muligt at henvende sig til styrelsen, hvis man er i tvivl om betydningen
af den reviderede specialeplan for ens behandlingsforløb og ikke kan få dette opklaret
i regi af egen region.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.