Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMBEH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1702310
Dok. nr.: 332375
Dato: 22-03-2017
Det talte ord gælder
[Skriv tid, sted og overordnet tilhørerkreds]
TALEPAPIR
Samråd vedrørende SSI
[Indledning]
Tak for spørgsmålene om salgene på SSI. Jeg er glad for denne
mulighed for at uddybe baggrunden for en svær sag, som viste
sig ikke at have nogen nem løsning.
Indledningsvist vil jeg lige nævne, at beslutningen om salget blev
truffet af den tidligere SR-regering i marts 2014, og at der har
været bred opbakning til salget blandt Folketingets partier. Den
daværende sundheds- og ældreminister indgik således i oktober
2015 en fortrolig aftale med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre samt
det Konservative Folkeparti om salg af SSI Diagnostica og SSIs
vaccineproduktion.
Alternativet valgte dog at trække sig fra vaccinedelen i
forbindelse med Finansudvalgets behandling af sagen.