Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1755123_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-05-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1702767
Dok. nr.: 359525
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 742 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 742:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad ventetiderne er i forhold til at komme til forundersø-
gelse, behandling m.v. på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra Re-
gion Hovedstaden, som oplyser følgende:
”Dansk
Hovedpinecenter er en højt specialiseret enhed på Rigshospitalet, Glostrup.
Enheden varetager også hoved- og regionsfunktion i Region Hovedstaden for svært
behandlelige og sjældne hovedpinesygdomme samt ansigtssmerter.
Der kan være op til 2 års ventetid på forundersøgelse og behandling på Dansk Hoved-
pinecenter. Alle henvisninger prioriteres efter henvisningsdiagnose og sværhedsgrad.
Patienter med bestemte typer alvorlig hovedpine eller ansigtssmerter indkaldes såle-
des i løbet af få uger, mens der kan være op til 2 års ventetid for patienter med andre
mere almindelige diagnoser og mere kroniske tilstande.
Dansk Hovedpinecenter arbejder løbende på at nedbringe ventetiden inden for de
givne rammer. Især har der igennem flere år været stærkt fokus på kortere patient-
forløb, optimering af behandlingerne, samt uddelegering af visse lægeopgaver til sy-
geplejersker og det øvrige tværfaglige behandlingsteam. Herudover har Dansk Ho-
vedpinecenter arbejdet med at få tildelt flere lægeressourcer, og har i den forbin-
delse ansat en kroatisk speciallæge, der har specifik viden om hovedpine, ligesom
centeret konstant har 1-2 lægestuderende ansat til at varetage forundersøgelser.
Dansk Hovedpinecenter har endvidere løbende stor uddannelsesaktivitet for at ud-
danne flere hovedpinelæger. I 2016 er der endvidere etableret en ny Masteruddan-
nelse i Hovedpinesygdomme på Københavns Universitet.
Patienterne visiteres stramt i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan og tilbage-
/viderehenvises til andet regi, hvis det skønnes, at de kan varetages i primærsekto-
ren, på lokale hospitaler, der har hovedfunktion, eller på de hospitaler, der har regi-
onsfunktion. Hoved- og regionsfunktionspatienter fra eget optageområde kan gøre
brug af frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg hos andre aktører, men presset er
også stort her. Der er generelt et meget stort og udækket behov for specialiseret ho-
vedpinebehandling i hele landet.”
Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Zoheeb Iqbal