Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-05-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMNH
Sagsnr.: 1702829
Dok. nr.: 349067
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 736 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Malene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 736:
”I Skejby er Region Midtjylland og konsortiet Team KPC gået sammen om at bygge et
nyt psykiatrisk center som et OPP-projekt i forbindelse med opførelse af det nye uni-
versitetshospital i Aarhus. Ministeren bedes oplyse, om der er noget til hinder for, at
Region Hovedstaden etablerer et produktionskøkken som et OPP-projekt ved det
kommende supersygehus i Hillerød?”
Svar:
Der er intet til hinder for helt eller delvist at etablere et kvalitetsfondsstøttet syge-
husbyggeri som et OPP-projekt. Det skal iht. regnskabsinstruksen for byggerierne i gi-
vet fald ske inden for de gældende regler for deponering. Lånebekendtgørelsens de-
poneringsregler betyder, at kommuner og regioner som udgangspunkt kun kan indgå
i OPP-aftaler om offentligt anlæg mod at deponere
1
. Det skyldes primært tre forhold:
At kommuners og regioners fremtidige råderum ikke i uhensigtsmæssigt om-
fang bliver begrænset af finansielle bindinger som følge af låne-, leje- og lea-
singaftaler truffet af nuværende kommunalbestyrelser og regionsråd.
At overordnede samfundsøkonomiske hensyn varetages, idet der sikres en
statslig styring af omfanget af kommunernes og regionernes opførelse af an-
læg samt deltagelse i OPP.
Deponeringsforpligtigelsen sidestiller ejer- og lejerforhold og sikrer, at det
ikke er finansieringsmodellen, der er den motiverende faktor for at indgå af-
taler om OPP (og andre leje/leasing-aftaler).
I aftalen om regionernes økonomi for 2017 er der afsat en deponeringsfritagelses-
pulje på 400 mio. kr. i 2017, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsfor-
pligtelsen i lånebekendtgørelsen. Det er dog ikke muligt for kvalitetsfondsstøttede sy-
gehusbyggerier at søge dispensation fra puljen, da der i givet fald ville være tale om
en omgåelse af den aftalte faste økonomiske totalramme for hvert projekt.
Som følge heraf vil det kun være muligt at etablere et produktionskøkken på Nyt Hos-
pital Nordsjælland som OPP-projekt, hvis der er råderum til at foretage den krævede
deponering inden for projektets økonomiske totalramme.
Det skyldes dels de generelle regler for OPP-projekter,
jf. ovenfor,
dels at udgifter til
forsyningsfunktioner (herunder køkken) i kvalitetsfondsprojekter skal afholdes inden
1
Se Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside om OPP:
http://www.oim.dk/arbejdsom-
raader/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunal-og-regional-laantagning/offentlig-private-
partnerskaber-opp/