SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om man med rette kan kritisere, at aldersbegrænsningen for bloddonorer ikke er fulgt med den helbredsmæssige udvikling i befolkningen, hvor man i dag generelt er rask og arbejdsdygtig i en højere alder, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-04-2017

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMHBJ

Sagsnr.: 1702755

Dok. nr.: 350357

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 734 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Spørgsmål nr. 734:

”Ministeren bedes kommentere på den problemstilling, som udspiller sig i lan-

dets blodbanker, hvor der fortsat er mangel på bloddonorer, samtidig med at

man har fastholdt en aldersbegrænsning for nye bloddonorer på maksimum

60 år og en aldersbegrænsning for allerede registrerede bloddonorer på, at de

kun kan tappes, indtil de er 67 år?”

Svar:

Regler om blod til behandlingsformål er fastsat i blodforsyningsloven med tilhørende

bekendtgørelser. Den samlede regulering har til formål at fremme dansk selvforsyning

med blod og at beskytte både donorer og modtagere af blod bedst muligt.

Reglerne gennemfører EU-regulering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikker-

heden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og

blodkomponenter og en række tekniske direktiver. Med fælles standarder stilles ens-

artede og høje kvalitets- og sikkerhedskrav for at sikre kvalitet og sikkerhed ved blod-

donation i hele Unionen.

Det er de enkelte blodbankers ansvar at sikre, at der via faste evalueringsprocedurer

kun tappes blod fra personer, som er egnede til at være donorer. Hensigten er at fore-

bygge overførsel af sygdomme gennem blod og blodkomponenter.

Et af de faste kriterier i egnethedsvurderingen er donors alder. I bilag III til Kommissio-

nens direktiv 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blod-

komponenter skal bloddonorer som hovedregel være mellem 18 og 65 år. Blod kan

desuden tappes fra 17-18-årige med skriftligt samtykke fra forældremyndighedens in-

dehaveren eller juridiske værge. Førstegangsdonorer over 60 år må kun tappes på

grundlag af et skøn foretaget af blodbankens læge, og donorer over 65 år må kun tap-

pes med en tilladelse hvert år fra blodbankens læge. Herudover tillader direktivet, at

en uddannet sundhedsmedarbejder ved blodbanken under særlige omstændigheder

kan give tilladelse til enkelte donationer fra donorer, som ikke opfylder de nævnte be-

tingelser.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om man med rette kan kritisere, at aldersbegrænsningen for bloddonorer ikke er fulgt med den helbredsmæssige udvikling i befolkningen, hvor man i dag generelt er rask og arbejdsdygtig i en højere alder, til sundhedsministeren

Direktivkravene til bloddonorers alder er gennemført i bekendtgørelse nr. 366 af 23.

april 2012 om sikkerhed i forbindelse med bloddonation. Af bilag 1 til bekendtgørelsen

fremgår bl.a., at personer over 65 år normalt ikke tappes, men at den ansvarlige læge

for blodbanken dog kan give tilladelse til tapning efter en årlig individuel vurdering.

Om aldersgrænserne for tapning af blod i praksis har jeg indhentet følgende udtalelse

fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg kan henholde mig til:

”Baggrunden for aldersgrænsen (på 65 år) er, at hyppigheden af hjerte-karsygdomme,

herunder de, der ikke giver symptomer, stiger betydeligt efter det fyldte 65. år. Der fo-

religger herudover begrænset viden om funktionen af blod fra ældre mennesker, her-

under hvorvidt det eksempelvis er dårligere til at transportere ilt eller om det måske

hurtigere går til grunde ved transfusion.

Da blodtransfusioner primært gives til meget kritisk syge patienter, er det vigtigt af kva-

liteten af blodet er høj.

Tidligere blev donorer over 65 år således kun undtagelsesvis tappet, eksempelvis ved

behov for blod med meget sjældne blodtyper.

I dag er den generelle grænse i praksis 67 år, hvor donorer over 65 år ved hver dona-

tion vurderes på baggrund af spørgsmål vedrørende symptomer på hjertekarsygdom-

me.”

Supplerende kan jeg oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af efteråret vil

vurdere de kliniske erfaringer i blodbankerne over de seneste fem år med henblik på

at undersøge mulighederne for eventuelt at øge den nuværende generelle aldersgræn-

se på 67 år for raske og igangværende donorer.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Hanne Bonne Jørgensen

Side 2