TALE
29. marts 2017
Samrådsspørgsmål BY om arbejdsmiljø på offentlige
arbejdspladser
J.nr. 2016-8400
Center for Arbejdsliv
SFH/KFM
Samrådsspørgsmål BY stillet den 8. december 2016 efter ønske fra Flemming Møl-
ler Mortensen (S) og Lennart Damsbo-Andersen (S):
Vil ministrene redegøre for, hvad ministrene på deres respektive områder vil gøre
for at forbedre arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser set i forhold til Arbejds-
tilsynets påbud og strakspåbud, herunder særligt tilsynets kritik af arbejdsmiljøet
på hospitaler, plejecentre o. lign.? Der henvises til bl.a. http://
www.ugebreveta4.dk/kritik-plejehjem-aner-ikke-hvor-mange-sosuer-
derr_20641.aspx og https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2016/05/03/Hvert-
tredjesygehus-dumper-i-arbejdsmiljoe
[Indledning]
Jeg vil også gerne sige tak for invitationen til dette sam-
råd.
Lad mig indledningsvist slå fast, at vi skal sikre, at man
ikke bliver syg af at passe sit arbejde i Danmark
–
uanset
hvor man arbejder.
Det er derfor også vigtigt, at medarbejdere, der arbejder i
frontlinjen på fx hospitaler, plejecentre og bosteder, kan
gøre det uden fare for psykiske og fysiske overbelastnin-
ger.
Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, skal det tages
alvorligt.
Arbejdsmiljøreglerne er meget klare: Arbejdet skal plan-
lægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.