Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1678868_0001.png
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Anledning
SUU samråd spm. AC, AD og AE om
psykisk sårbarhed og mistrivsel blandt
børn og unge
14. oktober kl. 15.00-16.30 med
sundheds- og ældreministeren.
Det er aftalt med SUM, at sundheds- og
ældreministeren indleder.
12-15 minutter
2-080
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for ordet.
Der er i dag stillet 3 samrådsspørgsmål om psykisk sårbarhed og
mistrivsel blandt børn og unge.
Som sundheds- og ældreministeren også indledte med i sin
besvarelse, er det et vigtigt område, som vi i fællesskab har
ansvaret for – på sundhedsområdet, det sociale område og på
undervisningsområdet. Derfor er jeg også rigtig glad for at være
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0002.png
her med sundheds- og ældreministeren og for at få mulighed for at
besvare spørgsmålene i forhold til det sociale område.
[Almindelige kriser]
Når vi taler om ”psykisk sårbare unge”, tror jeg, at det er rigtig
vigtigt, at vi gør det nuanceret. For det er et begreb, som kan
dække over rigtig meget. Og det er rigtig vigtigt, at vi ikke kommer
til at sygeliggøre unge, som møder almindelige teenageproblemer.
Eller på den anden side at vi kommer til at overse unge med
svære psykiske vanskeligheder. Som sundheds- og
ældreministeren også sagde, er det vigtigt, at vi ser børn og unges
trivsel bredspektret.
Langt de fleste mennesker støder i løbet af deres ungdom på
udfordringer af den ene eller den anden art, som kan opleves som
svære at håndtere. Det kan for eksempel være i forbindelse med
akutte kriser, når der opstår sygdom i familien. Eller det kan være,
at man oplever kærestesorger eller forventningspres over
uddannelse eller arbejde. Og hvis man føler, at de udfordringer,
man møder, gør det svært at leve op til omverdenens krav, så er
det let at rette blikket indad og give sig selv skylden.
Jeg tror, at mange unge i dag føler, at der er store forventninger til
dem. De oplever et krav fra de sociale medier om at være på
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0003.png
hurtigt og hele tiden, og der skal helst tegnes et billede af det
perfekte liv. Det er hårde krav, som de færreste kan leve op til, og
det kan føre til dårlig trivsel blandt de unge. Jeg tror, at det på
nogle måder kan være sværere at være ung i dag, end da flere af
os voksede op. Derfor skal vi også være opmærksomme på de
børn og unge, vi kender, og hjælpe dem med at få et realistisk
billede af livet, og af forventningerne til dem selv.
Samtidig mener jeg helt grundlæggende, at vi skal passe på med
at putte mennesker i en kasse, der hedder ”psykisk sårbare”, så
snart de støder på udfordringer. For alle mennesker er sårbare i
perioder af deres liv, og i de perioder, har vi brug for støtte fra
hinanden, så vi kommer igennem det på en god måde.
Langt de fleste unge formår faktisk at håndtere de udfordringer, de
møder, med støtte fra venner og familie. Det kræver, at vi voksne,
der er i daglig kontakt med de unge – uanset om det er hjemme, i
vores netværk eller som led i vores arbejde – tør spørge ind til,
hvordan de unge har det, og tale om de svære følelser og tanker.
Og at vi gør en indsats for at hjælpe de unge ind i fællesskabet, fx
i foreningslivet eller de frivillige organisationer. At danne sociale
relationer er den bedste forebyggelse overhovedet.
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0004.png
[Unge med behov for støtte]
Men vi har desværre naturligvis også en gruppe af unge, som
tumler med forskellige problemer, som de har svært ved at
håndtere selv. Isoleret set er det ikke sikkert, at de enkelte
problemer altid er så store. Men problemerne kan alligevel vokse
den unge over hovedet – og få betydning for den unges trivsel.
Disse unge kan have brug for professionel hjælp og støtte til at
komme videre.
[Kommunernes
opgaver på det sociale område]
På det sociale område har kommunerne efter serviceloven en
generel pligt til at være opmærksomme på - og iværksætte støtte
til - ethvert barn eller ung, som har behov for støtte. Kommunerne
har samtidig pligt til at sikre, at der er de nødvendige tilbud til
rådighed.
Den støtte, som kommunerne har pligt til at give på det sociale
område, afhænger ikke af diagnoser, men skal gives uanset, hvad
årsagen til problemerne er. Og støtten skal tilpasses den enkelte
unges behov. Kommunerne har en række muligheder for – og
pligt til - at sætte tidligt og forebyggende ind.
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0005.png
[Kommunernes rådgivningspligt]
Et vigtigt element i den forebyggende indsats er, at alle kommuner
efter serviceloven skal tilbyde åben og anonym rådgivning. Her
kan både den unge og forældrene henvende sig og få rådgivning
og vejledning. Det kan være i form af enkelte samtaler eller et
egentligt rådgivningsforløb. Rådgivningen kan også bestå i, at der
formidles kontakt til andre myndigheder, der kan yde den rette
hjælp og støtte til den unge.
[Den tidlige og forebyggende indsats]
I 2014 blev serviceloven ændret, så kommunerne fik endnu bedre
muligheder for at tilbyde tidlige indsatser over for bl.a. de psykisk
sårbare unge.
For eksempel kan kommunerne nu enkelt og ubureaukratisk, som
led i den tidlige og forebyggende indsats, yde forebyggende
familiebehandling, så forældrene får hjælp til at håndtere barnets
eller den unges udfordringer, før det ender som en egentlig sag i
socialforvaltningen. Kommunerne kan også yde
psykologbehandling eller etablere netværks- og samtalegrupper.
Mange kommuner er nu i gang med at omlægge indsatsen på
børn- og ungeområdet, så støtten gives tidligere og mere effektivt
efter den såkaldte ’Sveriges-model’. Her følger sagsbehandleren
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0006.png
hyppigt op og sikrer, at støtten ydes så tæt på barnets normale
omgivelser som muligt. Og sagsbehandlerne samarbejder på
tværs, med fx sundhedsplejersker, PPR-psykologer, skole og
dagtilbud, for at forebygge, at sociale problemer udvikler sig.
Det er en svær omstilling, som kræver investeringer på kort sigt
fra kommunerne. Både til udvikling af tilbuddene, til ansættelse af
sagsbehandlere og til udvikling af samarbejdet på tværs af
sektorer og faggrupper. Derfor har vi også i satspuljekredsen afsat
96 mio. kr. til denne omstilling med satspuljeaftalen for 2016, som
vi indgik sidste efterår.
[Private og frivillige tilbud]
Den kommunale forebyggende indsats suppleres af en række
private og frivillige tilbud, som har nogle andre styrker og
muligheder end et offentligt tilbud har. For den frivillige indsats er
baseret på lysten til at bidrage – og giver dermed mulighed for en
mere ligeværdig relation.
Det gælder fx Børnetelefonen, der drives af Børns Vilkår, som
modtager varig støtte på finansloven. Her kan børn og unge tale
eller chatte med frivillige voksne – og få råd og vejledning om
både store og små udfordringer. Og de private tilbud Headspace
og Girltalk, som begge yder rådgivning til unge baseret på
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0007.png
frivilliges indsats.
Sidste år afsatte vi i satspuljekredsen på det sociale område 10
mio. kr. til en ansøgningspulje til frivillige organisationer, så vi kan
få endnu flere frivillige rådgivningstilbud til psykisk sårbare børn
og unge. Den pulje udmeldes i starten af 2017.
[Særlig støtte ]
For de børn og unge, der har tungere problemer og derfor har det,
som i serviceloven kaldes ”et behov for særlig støtte”, har
kommunerne både pligt til og ganske omfattende muligheder for at
yde den nødvendige hjælp. Hvis en kommune bliver opmærksom
på et barn, som har behov for særlig støtte, skal kommunen lave
en grundig undersøgelse af barnets eller den unges og familiens
ressourcer og udfordringer.
Derefter skal kommunen udarbejde en handleplan, der angiver
målene og den indsats, der er nødvendig for at opnå disse mål.
Det kan være alt fra familiebehandling eller behandling af den
unges problemer til en kontaktperson eller en anbringelse uden for
hjemmet.
Hvis man som borger eller fagperson oplever, at der er børn eller
unge, som ikke får den fornødne støtte, er der mulighed for at
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0008.png
underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har den helt særlige
funktion på børneområdet, at de kan gå ind i sagerne af egen drift
Hvis Ankestyrelsen mener, at der ikke er gjort nok, kan den i
sidste ende pålægge kommunerne at handle.
[Samrådsspørgsmål AD om mangel på forebyggende tilbud]
For at summere op på samrådsspørgsmål AD om, hvorvidt der
mangler forebyggende tilbud til unge, der mistrives, så er der på
det sociale område en ganske bred pallette af forebyggede tilbud.
Det gælder både åbne rådgivningstilbud, som alle kommuner er
forpligtet til at have, og private tilbud. Disse tilbud yder tilsammen
en vigtig indsats i forhold til børn og unge, der mistrives. Og de
supplerer den støtte, som de fleste unge også får fra familie og
netværk.
Samtidig er det også vigtigt at understrege, at der er en klar pligt
for kommunerne til at iværksætte egentlig socialpædagogisk
støtte og behandling til de unge, der har behov for det. Og at
Ankestyrelsen kan gå ind i sagerne og pålægge kommunerne at
handle, hvis der er unge, der oplever, at de ikke får den rigtige
hjælp.
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0009.png
[Initiativer
på undervisningsområdet]
Også på undervisningsområdet er der med de seneste reformer
sat øget fokus på elevernes og de studerendes trivsel.
Jeg skal ikke redegøre for det i detaljer her, da de hører under
ministeren for børn, undervisning og ligestillings område. Men jeg
kan kort nævne, at øget trivsel er et af de tre centrale mål for
folkeskolen, der bl.a. understøttes af en mere varieret skoledag,
bevægelse og inddragelse af flere pædagoger i undervisningen.
Med både folkeskolereformen og erhvervsuddannelses- og
gymnasiereformen er der indført obligatoriske trivselsmålinger.
Det giver mulighed for at styrke indsatsen for at øge trivslen blandt
elever og studerende. De seneste resultater fra trivselsmålingen
på folkeskoleområdet viser en svag positiv eller stabil udvikling på
samtlige parametre.
I det af regeringen gennemførte inklusionseftersyn har en
ekspertgruppe blandt andet anbefalet, at pædagogisk psykologisk
rådgivning, PPR, bør spille en mere central rolle, og at
samarbejdet mellem PPR og børne- og ungdomspsykiatrien bør
styrkes.
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0010.png
Regeringen har taget positivt imod anbefalingerne og har nedsat
en opfølgningsgruppe, der skal under-støtte, at både staten,
kommuner og skoler gør brug af anbefalingerne.
I den forbindelse vil der blive kigget på, hvordan det fra central
side kan understøttes, at PPR’s konsultative kompetencer styrkes
bl.a. gennem samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien.
Senest har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i
august 2016 iværksat et større arbejde om bekæmpelse af
mobning. Der er bl.a. lanceret en landsdækkende aktionsplan
mod mobning, udarbejdet i samarbejde med Børnerådet, Børns
Vilkår og Red Barnet m.fl. Aktionsplanen indeholder anbefalinger
til, hvordan forældre, lærere, skoleledere og pædagoger kan
forebygge og bekæmpe mobning.
[Viden]
I samrådsspørgsmål AE spørges der til, om der mangler viden og
forskning i unges trivsel. Jeg er meget enig med både spørgeren
og sundheds- og ældreministeren i, at der generelt er behov for
mere viden både på det sociale område og på det bredere
forebyggelsesområde. Vi har ganske enkelt behov for et mere
solidt grundlag at stå på fremover.
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0011.png
Derfor har regeringen taget initiativ til, at der udarbejdes en årlig
socialpolitisk redegørelse, som kortlægger målgrupper, indsats og
resultater. Det er mit mål, at redegørelsen bliver et nyt og centralt
værktøj i arbejdet med at omstille indsatserne på området.
Jeg har også sat et ambitiøst arbejde i gang, så vi i fremtiden får
mere ud af vores data på socialområdet. For der findes faktisk en
del nyttig viden der, blandt andet fra Danmarks Statistik og fra
Børneforløbsundersøgelserne. Men vi skal have bragt den viden
langt mere i spil – både i staten og i kommunerne.
Jeg vil også pege på, at det er nødvendigt med en klar retning for
vores socialpolitik med konkrete mål, så der ikke er tvivl om, hvor
vi skal hen med vores sociale indsatser. Det er baggrunden for, at
vi i regeringen har opstillet 10 klare mål for social mobilitet.
Og endelig skal vi i højere grad basere de konkrete sociale tiltag
over for borgerne på viden om effekt og virkning. Og vi skal sikre,
at vi får denne viden integreret i kommunernes arbejde med børn
og unge.
Der er allerede sat flere initiativer i gang, der understøtter det
arbejde. Ét eksempel er Socialstyrelsens metodeudbredelses-
program på børneområdet, der skal hjælpe kommunerne til at
10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/10-16 om mistrivsel blandt børn og unge, til social- og indenrigsministeren
1678868_0012.png
anvende metoder med dokumenteret effekt i deres sociale
indsatser. Ét andet eksempel er et initiativ fra sidste års
satspuljeaftale på det sociale område, der skal dokumentere
virkningen af de effektfulde indsatser, der allerede anvendes. Og
vi skal selvfølgelig videre ad den vej.
Det er de forudsætninger, som skal være på plads for en forbedret
socialindsats med fokus på tæt opfølgning og effekt af
indsatserne.
[Afslutning]
Det kræver politisk is i maven at prioritere færre og større
initiativer og initiativer, hvor vi først får effekten at se på den lange
bane. Det er en prioritering, som jeg gerne vil sætte mig i spidsen
for, og som jeg håber at få opbakning til, for eksempel når vi tager
hul på satspuljeforhandlingerne om et par uger.
Tak for ordet.
11