Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1740997_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSLH
Sagsnr.: 1702686
Dok. nr.: 339668
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 729 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål nr. 729:
Vil ministeren snarest muligt efter ansøgningsfristen til puljen på 425 mio. kr.,
som er øremærket til at etablere køkkener eller renovere de gamle køkkener,
oversende en samlet oversigt over, hvilke kommuner, private aktører og selvejende
institutioner, der har søgt puljen, samt hvor mange penge og hvilke
projekter de har ansøgt om? I projektbeskrivelsen bedes det bl.a. fremgå,
hvorvidt det pågældende projekt omhandler produktionskøkkener, anretterkøkkener
eller eventuelt andre typer af køkkener.
Svar:
I aftalen om finanslov for 2017, som blev indgået i november 2016 mellem Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev der afsat 425
mio. kr. i 2017 til en kommunal ansøgningspulje målrettet renovering, etablering eller
genetablering af køkkener på landets plejecentre.
Der var ansøgningsfrist til puljen tirsdag d.28. marts 2017 kl.12.00. På baggrund af
den første gennemgang af de mange indkomne ansøgninger kan jeg oplyse, at i alt 64
kommuner har ansøgt om midler fra puljen. Til sammen har de 64 kommuner ansøgt
om lige knap 300 mio. kr. (298.426.835 kr.)
./.
Bilag 1 er en oversigt over de kommuner, der har søgt puljen.
Det er kun kommuner, der har kunnet søge puljen. Sundheds- og Ældreministeriet
har dog i puljens opslag fremhævet, at kommunerne kan indgå samarbejde med både
almene boligorganisationer, selvejende institutioner og private aktører, hvor det er
relevant. Disse samarbejdspartnere fremgår under hver kommune i bilag 1.
Som ansøgningerne er struktureret, kan man ikke systematisk opdele de enkelte
kommuners ansøgninger i forskellige
”projekter”.
Der er i mange tilfælde heller ikke
er tale om enten et produktionskøkken eller et anretterkøkken. Projekter på fælles-
arealerne kan for eksempel handle
om at ”opgradere” plejecentrenes
anretterkøkke-
ner på forskellig vis, eksempelvis ved at lægge flere anretterkøkkener sammen til et
produktionskøkken. Dette er baggrunden for, at der i bilag 1 i stedet er optalt antallet
af institutioner med projekter på henholdsvis service- og fællesarealer.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 729: Spm. om ministeren snarest muligt efter ansøgningsfristen til puljen på 425 mio. kr., som er øremærket til at etablere køkkener eller renovere de gamle køkkener, vil oversende en samlet oversigt over, hvilke kommuner, private aktører og selvejende institutioner, der har søgt puljen, til ældreministeren
Endelig skal det understreges, at Sundheds- og Ældreministeriet endnu ikke har haft
mulighed for at foretage den konkrete sagsbehandling af de indkomne ansøgninger
og dermed heller ikke har taget stilling til, om hver enkelt ansøgning lever op til pul-
jens ansøgningskriterier og således kan få tildelt midler fra puljen.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Signe Lind Hansen
Side 2