Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 1702653
Dok. nr.: 357227
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 726 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 726:
”Ministeren
bedes oplyse, om der foreligger forskning fra danske myndigheder eller
forskningsinstitutioner om anvendelse af Deep Brain stimulation, og hvad er i givet
fald resultaterne af denne forskning?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Deep rai sti ulatio ’ DBS er e fælles eteg else for e række eurokirurgiske
indgreb, hvor elektroder indopereres i bestemte områder af hjernen, som derefter
kan stimuleres med højfrekvente elektriske impulser via en tilsluttet pulsgenerator,
der implanteres under patientens hud sædvanligvis ved nøglebenet. Impulsgenerato-
ren kaldes, med en lidt upræcis betegnelse,
også for e ’hjer epa e aker’.
DBS har været anvendt i flere årtier, og er veletableret som behandlingstilbud til pati-
enter med bevægeforstyrrelser som Parkinsons sygdom og dystoni (ufrivillige muskel-
sammentrækninger). Mere eksperimentelle indikationer for DBS er bl.a. kroniske
smertetilstande og epilepsi, hvor anden behandling med lægemidler m.v. har været
forsøgt. De præcise virkningsmekanismer ved DBS er endnu ikke endeligt fastlagt.
Som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er de neurokirurgiske afdelinger
ved Rigshospitalet og Århus Universitetshospital godkendt til at varetage DBS til pati-
enter med Parkinsons sygdom og epilepsi.
DBS anses fortsat som eksperimentel behandling ved en række psykiske lidelser som
svær depression, obsessiv-ko
pulsiv tilsta d OCD og Tourette’s sy dro . A ve -
delse af DBS ved psykisk lidelse betragtes som et psykokirurgisk indgreb, der efter
psykiatrilovens § 22 forudsætter skriftligt samtykke fra patienten samt godkendelse
fra et lægeråd under Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der ikke foreligger nyere forskning fra danske myn-
digheder eller danske forskningsinstitutioner om anvendelse af DBS i forbindelse med
behandling af psykiatriske lidelser.
En forskergruppe ved Umeå Universitet i Sverige gennemgik i 2016 i tidsskriftet Nor-
dic Journal of Psychiatry de tilgængelige videnskabelige studier på området, og kon-
kluderede bl.a. at anvendelsen af DBS i behandlingen af svær depression og OCD viser
lovende resultater, men at man på baggrund af de få studier og utilstrækkelige data
fra lodtrækningsforsøg (randomiseret kontrollerede studier) stadig mangler forskning
på området, og at DBS ved psykiske lidelser derfor fortsat bør anses som eksperimen-
tel behandling og foregår i protokollerede kliniske studier.