Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1746932_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 3. aprill 2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 1702422
Dok. nr.: 336098
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 24. marts 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 976 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 976:
”Er ministeren enig i den fremstilling, som bliver præsenteret 24. marts i Altinget i ar-
tiklen »Sundhedsleverandør: 270 millioner til svage patienter vil blive spildt«, hvor
det anføres, at den tidligere regerings initiativ Aktiv Patientstøtte fra sundhedsplanen
»Jo før – jo bedre« svækkes, fordi udbuddet er blevet sammenstykket på en måde,
der fører til, at initiativet ikke bliver lige så effektivt i bekæmpelsen af ulighed i sund-
hed, som det kunne være?”
Svar:
Regeringen ser store potentialer i Aktiv Patientstøtte, som hos vores svenske naboer
har vist sig at være et godt redskab til at støtte udsatte borgere med behov for hjælp
under deres forløb, og som i Sverige har vist, at patienterne får en bedre livskvalitet og
færre indlæggelser, og at sundhedsbudgetterne reduceres.
Jeg kan oplyse, at Region Sjælland i 2014 og 2015 har gennemført et pilotprojekt med
Aktiv Patientstøtte for at undersøge, om de svenske resultater, kan opnås i Danmark.
De foreløbige resultater fra Region Sjælland har bekræftet, at de svenske resultater
om b.la. øget livskvalitet og færre indlæggelser forventes også at kunne indhentes i
Danmark. Det forstærker naturligvis vigtigheden af, at regionerne hurtigst muligt ud-
ruller Aktivt patientstøtte i alle regioner med udgangspunkt i hovedprincipperne fra
den svenske model.
Vi har fra statens side stillet en række helt klare krav til regionernes arbejde med Ak-
tiv Patientstøtte, hvoraf et af de mest centrale er, at programmet indholdsmæssigt
skal bygge på hovedprincipperne fra det svenske program, så patienterne sikres de
samme gode resultater som de svenske patienter. Det er regionerne, der som pro-
gramejere, er ansvarlige for at sikre, at disse principper overholdes.
Ministeriet har i udmøntningsaftalen med Danske Regioner sat en række ambitiøse
krav til regionernes udrulning, og ministeriet har siden indgåelse af udmøntningsafta-
len i december 2015 indhentet fremdriftsrapporter for udviklingen af projektet.
Jeg vil gerne understrege, at den økonomiske udmøntning fra staten naturligvis er
blevet tilpasset den faktiske aktivitet, hvorfor regionerne ikke har modtaget midler
for et arbejde, som ikke er blevet foretaget. Dette ændrer dog ikke ved, at jeg fortsat
har forventninger om den fornødne fremdrift i regionerne, og at jeg ikke finder for-
sinkelser tilfredsstillende.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 715: Spm. om kommentar til indlægget Sundhedsleverandør: 270 millioner til svage patienter vil blive spildt bragt på www.altinget.dk den 24. marts 2017, til sundhedsministeren
Jeg har i øvrigt bedt mit ministerium tage kontakt til Danske Regioner for igen at følge
op på, at den model, som er under udvikling, fortsat lever op til de aftalte principper,
samt hvornår patienterne kan forvente at få tilbudt Aktiv Patientstøtte.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Anne-Sofie Fanøe
Side 2