BEK nr 322 af 03/04/2012 (Gældende)
Ministerium:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Sundhedsstyrelsen, j.nr. 3-3010-8/1
Udskriftsdato: 20. oktober 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Bekendtgørelse om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v.
I medfør af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter, fastsættes:
Livstestamenter
§ 1.
Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, jf. værge-
målslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende (testator) udtrykke
sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestem-
melsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv, jf. sundhedslovens § 26, stk. 1.
Indhold og retsvirkning af et livstestamente
§ 2.
I et livstestamente kan testator tilkendegive, jf. sundhedslovens § 26, stk. 2, at
1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og
2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkel-
se, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af
stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
Stk. 2.
Testators ønske i medfør af stk. 1, nr. 1, er bindende for lægen, mens et ønske efter stk. 1, nr. 2,
er vejledende for lægen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling, jf. sundhedslovens § 26,
stk. 5.
§ 3.
En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde
inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og
dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingstilbud.
Stk. 2.
Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bed-
ring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse, jf. sundhedslovens § 26, stk. 3.
Stk. 3.
Hjertestopbehandling anses for livsforlængende behandling.
§ 4.
Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en patient ikke længere er habil og såle-
des ikke i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, og en læge har konstateret, at patienten befinder sig i
en tilstand, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Lægens pligter
§ 5.
En læge skal altid foretage en vurdering af patientens tilstand og udsigterne til bedring samt mulig-
hederne for behandling.
Stk. 2.
Lægen vurderer, om patienten er uafvendeligt døende, jf. § 2, stk.1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1. Der kan
f.eks. være tale om:
1) Patienter, der er i slutfasen af cancersygdom, og som ikke viser tegn på bedring eller lindring som
følge af behandling, eller
2) patienter med uopretteligt svigt af flere organsystemer (f.eks. hjerne, hjerte, lunger, nyrer, lever), hvor
der trods maksimal understøttende behandling er fortsat forværring af de fysiologiske funktioner.
1