Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1685729_0001.png
BEK nr 322 af 03/04/2012 (Gældende)
Ministerium:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Sundhedsstyrelsen, j.nr. 3-3010-8/1
Udskriftsdato: 20. oktober 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Bekendtgørelse om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v.
I medfør af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter, fastsættes:
Livstestamenter
§ 1.
Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, jf. værge-
målslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende (testator) udtrykke
sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestem-
melsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv, jf. sundhedslovens § 26, stk. 1.
Indhold og retsvirkning af et livstestamente
§ 2.
I et livstestamente kan testator tilkendegive, jf. sundhedslovens § 26, stk. 2, at
1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og
2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkel-
se, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af
stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
Stk. 2.
Testators ønske i medfør af stk. 1, nr. 1, er bindende for lægen, mens et ønske efter stk. 1, nr. 2,
er vejledende for lægen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling, jf. sundhedslovens § 26,
stk. 5.
§ 3.
En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde
inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og
dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingstilbud.
Stk. 2.
Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bed-
ring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse, jf. sundhedslovens § 26, stk. 3.
Stk. 3.
Hjertestopbehandling anses for livsforlængende behandling.
§ 4.
Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en patient ikke længere er habil og såle-
des ikke i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, og en læge har konstateret, at patienten befinder sig i
en tilstand, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Lægens pligter
§ 5.
En læge skal altid foretage en vurdering af patientens tilstand og udsigterne til bedring samt mulig-
hederne for behandling.
Stk. 2.
Lægen vurderer, om patienten er uafvendeligt døende, jf. § 2, stk.1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1. Der kan
f.eks. være tale om:
1) Patienter, der er i slutfasen af cancersygdom, og som ikke viser tegn på bedring eller lindring som
følge af behandling, eller
2) patienter med uopretteligt svigt af flere organsystemer (f.eks. hjerne, hjerte, lunger, nyrer, lever), hvor
der trods maksimal understøttende behandling er fortsat forværring af de fysiologiske funktioner.
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om oversendelse af Styrelsen for Patientsikkerheds informationsmateriale om palliativ sedering, palliation og genoplivning i livets sidste fase, til sundheds- og ældreministeren
Stk. 3.
Lægen vurderer, om patienten befinder sig i en tilstand, hvor uhelbredelige og svært invalideren-
de lidelser har medført, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og men-
talt, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Det kan dreje sig om uhelbredelige og svært invaliderende lidelser, som f.eks.:
1) Cerebrale lidelser: Svær demens (Alzheimers og lignende), invaliderende følger efter appoplexia ce-
rebri, efter cerebrale traumer og efter hjertestop: Patienter, der er så svært hjerneskadede, at de hver-
ken opfatter, hvad der meddeles dem eller er i stand til selv at meddele sig til deres omgivelser (im-
pressiv og ekspressiv afasi) og er ude af stand til at klare sig selv og derfor fuldstændig afhængige af
andres hjælp.
2) Pulmonale lidelser: Terminal respirationsinsufficiens: Patienter, der lider af en fremadskridende lun-
gesvækkelse uden ledsagende behandlelig sygdom, hvor lungelidelsen er så fremskreden, at kun re-
spiratorbehandling kan forlænge livet.
3) Rygmarvslidelser: Højt medullært tværsnitssyndrom: Patienter, der på grund af svære læsioner af el-
ler sygdom i den forlængede rygmarv er totalt lammede og ude af stand til at meddele sig til omver-
denen.
Stk. 4.
Er en læge i tvivl om patientens tilstand, skal lægen behandle patienten, indtil tilstanden er afkla-
ret.
Kontakt til Livstestamenteregisteret
§ 6.
Såfremt en læge i tilfælde, hvor en patient er uafvendeligt døende og ikke er i stand til at udøve sin
selvbestemmelsesret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af patienten,
eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i tilfælde, hvor patienten er i en situation, som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, skal lægen kontakte Livstestamenteregisteret på Rigshospitalet
1)
med henblik på
at undersøge, om der er registreret et livstestamente, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En læge skal ikke kontakte Livstestamenteregisteret, hvis en patient i forbindelse med en aktuel
sygdomssituation utvetydigt har tilkendegivet, at et livstestamente ønskes tilbagekaldt, jf. § 7, stk. 2.
Ændring eller tilbagekaldelse af et livstestamente
§ 7.
Testator kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde sit livstestamente. Et livstestamente ændres eller
tilbagekaldes ved, at testator skriftligt og utvetydigt tilkendegiver dette over for Livstestamenteregisteret,
jf. dog stk. 2. Testator kan desuden ændre sit livstestamente elektronisk på www.sundhed.dk ved brug af
digital signatur eller NemID.
Stk. 2.
Et livstestamente kan, uanset stk. 1, tilbagekaldes eller ændres ved, at testator i forbindelse med
en aktuel sygdomssituation utvetydigt tilkendegiver over for en sundhedsperson, f.eks. over for den be-
handlende læge, at livstestamentet ikke længere skal være gældende eller opretholdes i dets oprindelige
form. Tilkendegivelsen har virkning fra det tidspunkt, den er fremsat, og har alene virkning for det aktuel-
le behandlingsforløb.
Aktuel tilkendegivelse
§ 8.
En patient kan i forbindelse med en aktuel sygdomssituation tilkendegive, at livsforlængende be-
handling ikke ønskes iværksat. Lægen er herefter forpligtet til at følge patientens ønsker. Denne pligt gæl-
der også, hvor patienten senere i det aktuelle forløb bliver inhabil, f.eks. på grund af bevidstløshed.
Ingen tilkendegivelse
§ 9.
Hvis patienten er uafvendeligt døende og ikke længere i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret,
f.eks. på grund af bevidstløshed, kan en læge beslutte at undlade at begynde eller fortsætte behandling,
som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden, jf. sundhedslovens § 25, stk. 2.
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om oversendelse af Styrelsen for Patientsikkerheds informationsmateriale om palliativ sedering, palliation og genoplivning i livets sidste fase, til sundheds- og ældreministeren
Smertestillende midler m.v.
§ 10.
En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler,
som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstids-
punktet (”dobbelteffekt”), jf. sundhedsloven § 25, stk. 3.
Stk. 2.
En læge kan beslutte, at en behandling, som omhandlet i stk. 1, skal foretages både i situationer,
hvor patienten er habil og har givet informeret samtykke til behandlingen og i situationer, hvor patientens
ikke er habil og ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret.
Journalføring
§ 11.
Det skal fremgå af patientjournalen, om patienten har oprettet et livstestamente.
§ 12.
Der skal i patientjournalen føres nøjagtige optegnelser over lægens vurdering af patientens tilstand
og grundlaget herfor i relation til indholdet i et livstestamente.
Stk. 2.
Der skal ligeledes i patientjournalen føres nøjagtige optegnelser over, hvem der har rettet hen-
vendelse til Livstestamenteregisteret, herunder hvornår henvendelsen fandt sted og resultatet heraf.
Stk. 3.
Patientens øvrige tilkendegivelser, jf. § 7, stk. 2, og § 8 og en læges beslutning i henhold til § 9,
skal ligeledes fremgå af patientjournalen.
Ansvar
§ 13.
Ansvaret for, at bestemmelserne i bekendtgørelsen er opfyldt, på hviler den for behandlingen an-
svarlige læge.
Ikrafttræden m.v.
§ 14.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. april 2012.
Stk. 2.
Samtidig ophæves cirkulære nr. 157 af 15. september 1998 om lægers forpligtelser i forbindelse
med livstestamenter mv., vejledning nr. 158 af 15. september 1998 om lægers forpligtelser i relation til
indholdet af livstestamenter og meddelelse af 31. august 2005 om livstestamenteordningen.
Sundhedsstyrelsen, den 3. april 2012
E
LSE
S
MITH
/ Anne Mette Dons
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om oversendelse af Styrelsen for Patientsikkerheds informationsmateriale om palliativ sedering, palliation og genoplivning i livets sidste fase, til sundheds- og ældreministeren
1)
Henvendelser til Livstestamenteregisteret kan ske på alle dage på alle tidspunkter af døgnet, men om muligt helst på hverdage inden for normal åbnings-
tid. Telefonnummeret er 35 45 52 69. Lægen skal oplyse dels patientens navn og personnummer dels sit eget navn, sit personnummer (kontrolforanstalt-
ning) og et telefonnummer, der kan ringes tilbage til.
4