Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1763615_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1702401
Dok. nr.: 358631
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 706 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 706:
”Ministeren
bedes redegøre for, om forskellige patientgrupper som f.eks. hjertepati-
enter, kræftpatienter og ALS-patienter har samme indflydelse på deres behandling
og eventuel afbrydes af igangsat behandling
samt om de har samme mulighed for
at udtrykke ønske om palliativ sedering, som vil være bindende for sundhedspersona-
let, også selvom det måtte indebære en fremskyndelse af dødstidspunktet.”
Svar:
Det skal generelt understreges, at patienters selvbestemmelsesret ikke afhænger af
diagnose eller patientgruppe. Alle patientgrupper har efter sundhedsloven samme
grundlæggende indflydelse på deres behandling og på fravalg af behandling.
Som reglerne er i dag, kan fravalg af behandling i fremtidige situationer bl.a. ske gen-
nem et livstestamente, som enhver person, der er fyldt 18 år og ikke er under værge-
mål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan oprette. Med et
livstestamente får patienten indflydelse på sin behandling, hvis patienten skulle
komme i en situation, hvor sundhedspersonalet og pårørende ikke længere kan
komme og aldrig vil kunne komme i kontakt med patienten.
Hvis en patient i et livstestamente har givet udtryk for, at denne ikke ønsker behand-
ling, hvis døden er uafvendelig, skal sundhedspersonalet altid rette sig efter det. Har
patienten ønsket ikke at blive behandlet for at forlænge livet i situationer, hvor pati-
enten ikke er uafvendeligt døende, er tilkendegivelsen vejledende for sundhedsper-
sonalet.
Derudover skal det understreges, at det er et helt grundlæggende princip i sundheds-
væsenet
som gælder for alle patientgrupper
at det er den behandlingsansvarlige
læge, der fagligt vurderer, om og i givet fald hvilken behandling, der skal iværksættes,
herunder om der skal iværksættes palliativ sedering, ligesom det er en lægelig vurde-
ring, om en bestemt behandling skal afbrydes. Iværksættelse af eller ophør af en be-
handling ud fra en lægefaglig vurdering sker således på lægens ansvar.
Lægen skal inddrage patienten i behandlingsovervejelserne og sørge for, at patienten
får mulighed for at tilkendegive sine ønsker og værdier i relation til en eventuel be-
slutning om fravalg og påbegyndelse af behandling.
Hvis patienten tilkendegiver ønsker om behandlingen, skal lægen lade patientens til-
kendegivelser indgå som et element i helhedsbedømmelsen og overvejelserne om
behandling af patienten, forudsat at patientens ønsker er relevante og aktuelle. Hvis
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om forskellige patientgrupper har samme indflydelse på deres behandling samt om de har samme mulighed for at udtrykke ønske om palliativ sedering, som vil være bindende for sundhedspersonalet, også selvom det måtte indebære en fremskyndelse af dødstidspunktet, til sundhedsministeren
en patient udtrykker ønske om palliativ sedering, skal lægen derfor lade dette indgå i
sine overvejelser om valg af palliativ behandling.
Lægen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke, jf. autorisationsloven §
17. Dette indebærer blandt andet, at lægen skal afstå fra at ordinere en behandling,
som lægen ikke finder forsvarlig eller som ikke vil kunne udføres på forsvarlig vis. En
læge skal derfor ikke iværksætte palliativ sedering, hvis der ikke er lægefagligt grund-
lag for denne behandling. Dette gælder også, selv om patienten udtrykker ønske om
denne bestemte behandling.
I forhold til patienters mulighed for på forhånd at fravælge/ønske ophør af en igang-
værende behandling i ”forudsigelige situationer/behandlingsforløb”,
jf. mit samtidige
svar på spm. 702 (alm. del), har Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst, at denne mulig-
hed også gælder for andre patienter end patienter med amyotrofisk lateral sklerose
(ALS), f.eks. patienter, som lider af visse former for kræft.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2