SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om sundhedspersonalet må afbryde en igangsat væskebehandling af en uafvendelig døende patient, og i givet fald under hvilke forudsætninger vækstbehandlingen må afbrydes, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: JURPSYK

Sags eh.: DEPFRE

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: . arts

Notat om palliativ sedering, fravalg af behandling m.v.

Problemstilling/resumé

I dette ge e gås gælde de ret på følge de o råder:

Palliativ sederi g og forholdet til aktiv dødshjælp.

Forholdet elle fravalg og ophør af eha dli g og aktiv dødshjælp.

Ad 1) Palliativ sedering og forholdet til aktiv dødshjælp

Efter su dhedslove s § , stk. , ka e uafve

deligt døe de patie

t odtage de s erte‐

stille de, erolige de eller lig e de idler, so er ødve dige for at li dre patie te s til‐

sta d, selv o dette ka edføre fre sky delse af dødstidspu ktet de såkaldte do elt‐

effekt .

Uafve deligt døe de patie ter er patie ter, hvor døde ed stor sa dsy lighed forve tes

at i dtræde i de for ti er til uger trods a ve delse af de tilgæ gelige eha dli gs ulig‐

heder. Det ka f.eks. være følge de patie ter:

Patie ter, der er i slutfase af a ersygdo , og so ikke viser teg på edri g eller

li dri g so følge af eha dli g.

Patie ter ed uopretteligt svigt af flere orga syste er f.eks. hjer e, hjerte, lu ger, y‐

rer, lever , hvor der trods aksi al u derstøtte de eha dli g er fortsat forværri g af de

fysiologiske fu ktio er.

Palliativ sederi g ka a ve des, år patie te s sygdo er så fre skrede , at døde ed

stor sikkerhed forve tes i de for kort tid, dvs. ti

er til få døg .

Aktiv dødshjælp er straf art efter straffelove s § o dra på egæri g. Ved aktiv døds‐

hjælp er det overord e for ål at tage livet af et e eske efter de es ø ske.

Forskelle på aktiv dødshjælp og palliativ sederi g er således i te tio e ag ha dli ge .

Hvor palliativ sederi g sker ed he lik på s erteli dri g og således ikke for at afslutte

patie te s liv, er i te tio ed aktiv dødshjælp etop at afslutte livet for patie te .

Beste

else o fatter ikke såkaldte edlide hedsdra – euta asi – der edø

es efter

straffelove s §

, dvs. al i deligt a ddra . Motivet for a ddra et ka dog få etyd‐

i g for strafud åli ge .

Det e ærkes, at lovlighede af de ko krete situatio er e strafferetlig vurderi g, so

foretages af do stole e.

Ad 2) Forholdet mellem fravalg og ophør af behandling og aktiv dødshjælp

Heru der eskrives regler e for fravalg og ophør af eha dli g, heru der forholdet til reg‐

ler e o aktiv dødshjælp.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om sundhedspersonalet må afbryde en igangsat væskebehandling af en uafvendelig døende patient, og i givet fald under hvilke forudsætninger vækstbehandlingen må afbrydes, til sundhedsministeren

Regler e afhæ ger ge erelt af, o der er tale o fravalg eller ophør af eha dli g. Der æst

er det afgøre de, o det er patie te eller læge , der træffer eslut i ge , og o patie ‐

te er ha il eller i ha il.

Forholdet til regler e o aktiv dødshjælp opstår særligt i situatio er ed ophør af iga g‐

være de eha dli ger, idet f.eks. af rydelse af e ko ti uerlig væske eha dli g eller ud‐

tagelse af respirator i de ærer e ege tlig aktiv ha dli g fra de eha dle de læges eller

plejerperso alets side, hvori od u dladelse af at på egy de eha dli g har karakter af

passivitet.

Fravalg af beha dli g, heru der livsforlæ ge de beha dli g

Patie ters fravalg af livsforlæ ge de eha dli g

Efter su dhedslove s § å i ge eha dli g i dledes eller fortsættes ude patie te s

i for erede sa tykke, ed i dre a det følger af lov eller este

elser fastsat i he hold

til lov eller af §§ ‐ . Dette er udtryk for det ære de pri ip i su dhedsvæse et o

patie ters selv este

elsesret auto o i .

Ha ile patie ter ed sa tykkeko pete e

Beha dli g af ha ile patie ter å ku iværksættes, hvis vedko

e de sa tykker til e‐

ha dli ge efter fyldestgøre de i for atio o hel redstilsta d, de foreligge de eha d‐

li gs uligheder og risikoe for eve tuelle ko plikatio er og ivirk i ger herved.

Ha ile patie ter ka således afvise eha dli g, heru der livsforlæ ge de eha dli g, ved

ikke at give sa tykke dertil eller ved at afvise eha dli ge .

For at u derstrege, at pri ippet o patie te s ret til selv este

else også gælder for

ter i alt syge uafve deligt døe de , er detteudtrykkeligt fastsat i su dhedslove § ,

hvoraf det fre går, at uafve deligt døe de patie t ka afvise eha dli g, der ku ka ud‐

skyde døde s i dtræde .

Det e ærkes, at det er de eha dli gsa svarlige læge, der vurderer, o orgere ka

a ses for ha il og ka overskue ko sekve ser e af si eslut i g.

Patie ter ka også i for i delse ed et aktuelt eha dli gsforlø aktuel i dlæg‐

gelse/sa

e sygdo sforlø tilke degive, at patie te ikke ø skes ge oplivet, hvis pati‐

e te f.eks. liver evidstløs eller lig .

I ha ile patie ter ude sa tykkeko pete e

De følge de regler gælder – ed i dre a det er a givet – åde varigt i ha ile og idler‐

tidig i ha ile, dvs. patie ter, so or alt er ha ile, e i øje likket er ude af sta d til at

udøve si selv este

elsesret, f.eks. pga. evidstløshed.

I ha ile ka – ligeso ha ile – efter gælde de ret afvise eha dli g.

I et livstesta e te ka patie te tilke degive, at der ikke ø skes livsforlæ ge de eha d‐

li g i e situatio , hvor vedko

e de er uafve deligt døe de, og der ikke ø skes livsfor‐

læ ge de eha dli g i tilfælde af, at sygdo , fre skrede alderdo ssvækkelse, ulykke,

hjertestop el.lig . har edført så svær i validitet, at a varigt vil være ude af sta d til at

tage vare på sig selv fysisk og e talt. Ø sket er i de de for su dhedsperso e i e situ‐

atio , hvor patie te er uafve deligt døe de, e s det i de øvrige tilfælde er af vejlede de

karakter og skal i dgå i su dhedsperso e s overvejelser o eha dli g. Et livstesta e te

Side 2

får først virk i g, år læger og pårøre de ikke ka ko

e i ko takt ed patie te og aldrig

vil ku e ko

e det ige .

Su dhedsperso ers fravalg af livsforlæ ge de eha dli g

Ge opliv i gsforsøg og a de livsforlæ ge de eha dli g skal so udga gspu kt iværk‐

sættes. Dette følger åde af straffelove s §§

og af autorisatio slove s § ,

hvoraf fre går, at e hver læge er forpligtet til på egæri g at yde de første for ød e læ‐

gehjælp, år hurtig lægehjælp efter de foreligge de oplys i ger å a ses for påtræ ge de

ødve dig […].

Ha ile patie ter ed sa tykkeko pete e

Sa tykke fra patie te er e forudsæt i g for eha dli g. Su dhedsperso alet er forplig‐

tet til at følge patie te s eslut i g og derved afstå fra at på egy de eha dli g, ge op‐

liv i gsforsøg .v., hvis patie te ikke ø sker det. Tilsvare de gælder, hvis e ha il orger

i det aktuelle eha dli gsforlø har afvist forsøg på ge opliv i g.

Er der tale o alvorligt syge eller døe de orgere, ka de eha dli gsa svarlige læge u d‐

lade at på egy de eller fortsætte eha dli g e te helt eha dli gsophør eller delvist

eha dli gsgræ se , hvis videre tiltag efter e sa let vurderi g liver a set so udsigtsløs

livsforlæ ge de eha dli g. Det gælder:

Uafve deligt døe de patie ter.

Svært i valideret/per a e t vegetative patie ter

Ikke‐uafve deligt døe de patie t, hvor eha dli ge åske ka føre til overlevelse,

e hvor de fysiske ko sekve ser af sygdo

e eller af eha dli ge vurderes at

være eget alvorlige og lidelsesfulde.

Af disse gru de ka læge u dlade at i dlede ge opliv i g.

Ekse pelvis har e læge ikke pligt til at yde videre eha dli g, heru der fortage ge opliv‐

i g, hvis det ale e vil forlæ ge e iga gvære de dødspro es, eller hvis der er tale o or‐

gere ed store og uoprettelige hjer eskader, hvor orgere efter udførlige lægelige u der‐

søgelser ikke læ gere vurderes at have oge evidsthed.

Patie ter ka ikke stille krav o , at læge skal på egy de e este t eha dli g. Læge

vil derfor af lægelige gru de ku e odsætte sig e patie ts ø sker o e este t e‐

ha dli g, f.eks. fordi eha dli ge vurderes at være udsigtsløs.

Læge skal respektere ø sker fra ha ile patie ter, so i for i delse ed et aktuelt eha d‐

li gsforlø aktuel i dlæggelse/sa

e sygdo sforlø har tilke degivet, at patie te ikke

ø skes ge oplivet, hvis patie te f.eks. liver evidstløs eller lig .

Ude for sygehuse e, hvor der ikke altid er læge til stede, ka det sygeplejefaglige eller

præhospitale perso ale u dlade ge opliv i g, hvis de ka ko statere, at orgere er afgået

ved døde ved hjer e‐ eller hjertedød .

Derudover skal perso alet udlade ge opliv i g, hvis e læge forudgåe de har ordi eret

fravalg af forsøg på ge opliv i g i de ove æv te tilfælde.

I ha ile patie ter ude sa tykkeko pete e

I situatio er, hvor patie te ikke er i sta d til at udøve si selv este

elsesret og således

ikke ka fravælge eha dli g, er eslut i ger o eha dli g op til læge .

Side 3

Efter su dhedslove s § , stk. , ka e su dhedsperso , såfre t e uafve deligt døe de

patie t ikke læ gere er i sta d til at udøve si selv este

elsesret, u dlade at på egy de

eller fortsætte e livsforlæ ge de eha dli g. Ved livsforlæ ge de eha dli g forstås e‐

ha dli g, hvor der ikke er udsigt til hel redelse, edri g eller li dri g, e ale e til e vis

livsforlæ gelse.

Af sa

e gru de so for ha ile patie ter, jf. ‐ ove for, ka læge u dlade eha dli g,

heru der ge opliv i g. Tilsvare de gælder for su dhedsperso alet ude for sygehuse e.

E delig ka patie te have givet udtryk for sit ø ske i et livstesta e te, jf. ove ståe de.

Ophør af e iga gvære de livsforlæ ge de beha dli g

Adga ge til at af

ryde e

allerede på egy dt eha dli g er ge erelt s ævrere e d adga ‐

ge til at u dlade at på

egy de sa

e eha dli g. Ofte vil af rydelse af e livsforlæ ‐

ge de eha dli g eller af et livsforlæ ge de eha dli gsforlø i de ære e ege tlig aktiv

adfærd fra de eha dle de læges side eller fra a det plejeperso ale side efter læge s

a vis i g.

Patie ters krav o af rydelse af på egy dt livsforlæ ge de eha dli g

Ha ile patie ter ed sa tykkeko pete e

E ha il og uafve deligt døe de patie t ka so følge af si selv este

elsesret i de

aktuelle eha dli gssituatio på fyldestgøre de i for eret gru dlag kræve e allerede på‐

egy dt eha dli g af rudt, også selv o eha dli ge er livs ødve dig. Dette følger af

det al i delige pri ip o patie ters selv este

elsesret.

E ikke‐uafve deligt døe de patie t har i pri ippet sa

e ulighed. Dette gælder dog

ikke, hvis af rydelse af eha dli ge vil føre til, at patie te u iddel art efter af rydelse

afgår ved døde . Dette vil efter o stæ digheder e ku e etragtes so dra på egæri g.

E læge, der efterko

er et såda t ø ske, vil derfor ku e ifalde strafa svar for overtræ‐

delse af straffelove s §

E såda situatio ka foreligge, hvis patie te ed de rette eha dli g har år til age at

leve i, e vil afgå ved døde u iddel art efter, at eha dli ge af rydes.

Hertil gælder e særlig u dtagelse. Har e patie t i for i delse ed e aktuel eha dli g

på fyldestgøre de gru dlag tilke degivet et ø ske o , at eha dli ge skal ophøre, år e

forudsigelig situatio i sygdo sforlø et i dtræder, skal dette respekteres. Det gælder også,

selvo patie te efterfølge de i det aktuelle eha dli gsforlø liver evidstløs.

E såda forudsigelig situatio ka foreligge, hvis der f.eks. er tale o ophør ed respira‐

tor eha dli g af e patie t ed a yotrofisk lateralsklerose ALS , der selv har ø sket at

live respirator eha dlet i e periode og har aftalt forlø et ed de eha dli gsa svarlige

læge, dvs. hvor år respirator eha dli ge skal ophøre.

I ha ile patie ter ude sa tykkeko pete e

Varigt i ha ile ka so følge af deres edsatte psykiske fu ktio sev e ikke i de aktuelle

eha dli gssituatio /i dlæggelse kræve e allerede på egy dt eha dli g af rudt. Mid‐

lertidigt i ha ile ka selvsagt ikke ka give deres hold i g til ke de.

Patie te ka deri od have udtrykt si e ø sker i et livstesta e te, jf. ove for.

Su dhedsperso e ers af rydelse af livsforlæ ge de eha dli g

Ha ile patie ter ed sa tykkeko pete e

Side 4

Ø sker e ha il patie t fortsat livsforlæ ge de eha dli g, ka e læge ikke af ryde e

allerede på egy dt livsforlæ ge de eha dli g. Dette er således e u dtagelse til hoved‐

regle o , at patie ter ikke har retskrav på eha dli g.

De eha dli gsa svarlige læge ka i de aktuelle situatio u dlade at forsætte e eha d‐

li g, jf. ‐ ove for.

I ha ile patie ter ude sa tykkeko pete e

De eha dli gsa svarlige læge ka i de aktuelle situatio u dlade at fortsætte e e‐

ha dli g, jf. ‐ ove for.

Har patie te udtrykt si e ø sker i et livstesta e te, skal læge efter o stæ digheder e

afstå fra at ge e føre livsforlæ ge de eha dli g, jf. ove for.

E læge skal, so a ført ove for, ikke i alle tilfælde i ødeko

e et ø ske fra patie te

o at af ryde iga gvære de eha dli g, hvis patie te ikke er uafve deligt døe de.

Styrelse for Patie tsikkerhed har i idlertid oplyst, at der efter styrelse s opfattelse ikke

ka a tages at foreligge oge u eti get lægelig pligt til at forsætte e udsigtsløs livsfor‐

læ ge de eha dli g, hvor patie te efter iværksættelse af eha dli g er ude af sta d til

at tage vare på sig selv fysisk og e talt, e ikke uafve deligt døe de, av lig hvor pati‐

e te vil lide u der fortsat eha dli g, eller der foreligger a dre særlige kvalifi ere de o ‐

stæ digheder.

Opsa li g ‐ hvor år er der tale o aktiv dødshjælp?

So det fre går ove for, har patie te i vid udstræk i g ulighed for at fravælge eha d‐

li g, heru der fravælge at eha dli ger i dledes og fortsættes. Tilsvare de har læger på

aggru d af deres su dhedsfaglige ekspertise ulighed for – og efter o stæ digheder e

pligt til – at u dlade at i dlede og fortsætte eha dli ger.

S itflader e til regler e o aktiv dødshjælp er releva te i tilfælde af ophør af iga gvære de

eha dli ger, hvor e aktiv ha dli g fra su dhedsperso e edfører, at patie te afgør

ved døde .

E su dhedsperso ka således ikke i alle tilfælde efterko

e et ø ske fra patie te o

ophør af eha dli g, hvor patie te ikke er uafve deligt døe de, idet efterko

else af et

såda t ø ske i visse tilfælde vil etyde, at læge egår dra på egæri g. Forskelle på

uligheder e er va ligvis egru det ed, at efterko

else af et ø ske fra e uafve deligt

døe de i forhold til e ikke‐uafve deligt døe de er, at de uafve deligt døe de patie t ved

ophør af eha dli ge , vil dø af selve gru dlidelse , hvori od ikke‐uafve deligt døe de vil

dø af ophøret, dvs. de aktive ha dli g fra su dhedsperso e .

Det er således gælde de praksis, at ophør af eha dli ger, so edfører, at patie te

u iddel art efter ophør afgår ved døde , ikke er tilladt. Det gælder dog ikke, hvis ophøret

af eha dli ge sker i forudsigelige situatio er.

Side 5