Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1685724_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-11-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1609657
Dok. nr.: 204186
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 70 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 70:
”Vil ministeren redegøre for, om der findes patienter, der ikke når at modtage pallia-
tiv behandling imod deres ønske, og i så fald hvilke årsager der er grund hertil, her-
under også om det kan skyldes mangel på hospicepladser?”
Svar:
Jeg går ud fra, at der spørges til, om der findes patienter, som ikke modtager palliativ
behandling, selvom de ønsker det, og hvad årsagen i så fald er dertil.
En palliativ indsats har til formål at fremme livskvalitet og retter sig mod de fysiske,
psykiske, sociale og åndelige lidelser, der kan være forbundet med livstruende syg-
dom og død. Der er tale om en tværfaglig indsats, der varetages i et samarbejde mel-
lem relevante fagpersoner, patienten og de nærmeste pårørende. Palliation er ikke
defineret som et medicinsk speciale, men kan opfattes som et tværfagligt område,
der praktiseres på både specialiseret niveau (hospice, palliative teams og palliative
afdelinger) og basalt niveau (hospitaler, kommunal hjemmepleje, plejecentre og al-
men praksis m.v.). Kapaciteten på hospiceområdet kan derfor ikke ses isoleret fra ka-
paciteten på de øvrige palliative tilbud for patienter med uhelbredelig sygdom.
I årsrapporten for Dansk Palliativ Database fra 2015 opgøres alle patienter henvist til
specialiseret
palliativ behandling, herunder bl.a. hospice. Det fremgår af rapporten, at
79 pct. af de patienter, der blev henvist til specialiseret behandling modtog den. I
rapporten er der et fagligt fastsat mål om, at 80 procent af patienter henvist til speci-
aliseret palliativ behandling skal modtage et tilbud om behandling. Rapporten kon-
kluderer, at dette mål er opfyldt, når der tages højde for statistisk usikkerhed.
Ifølge rapporten er målet om 80 procent fastsat i erkendelse af, at patienternes syg-
dom nogle gange kan forværres hurtigere end forventet, og at der altid vil gå tid med
at finde plads til patienterne. Andre årsager til, at patienterne ikke nåede at modtage
behandling kan ifølge årsrapporten være, at patienten allerede var modtaget til be-
handling på en anden palliativ enhed, eller at patienten ikke selv ønskede behandling.
Det er regionerne og kommunerne, der har ansvaret for at tilbyde patienterne pallia-
tive indsatser, når dette er relevant og dermed sikre, at patienterne når at modtage
den rette palliative indsats. Det ansvar har jeg en klar forventning om, at regioner og
kommuner lever op til. Det er vigtigt, at alle patienter modtager den behandling, de
har behov for og i rette tid, herunder om nødvendigt også relevant palliativ indsats og
behandling.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om redegørelse for, om der findes patienter, der ikke når at modtage palliativ behandling imod deres ønske, og i så fald hvilke årsager der er grund hertil, til sundheds- og ældreministeren
I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at regeringen med Kræftplan IV ønsker at
afsætte 100 mio. kr. over de næste fire år til at løfte den basale palliative indsats.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2