Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1682525_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1609436
Dok. nr.: 209620
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren redegøre for hvorvidt og hvordan man for alle typer fedmekirurgi
(gastric bypass, gastric sleeve og gastric banding) følger og registrerer bivirkninger
ved operationerne, herunder bivirkninger for patienter på privathospitaler?
Hvordan vil viden om bivirkninger indgå i den kliniske retningslinje på
området?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag,
som oplyser følgende:
”Opfølgning
og registrering af bivirkninger
Pr. 1. september 2010 er etableret en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for
fedmekirurgi - Dansk Fedmeregister (DFR). DFR monitorer og udvikler kvaliteten af
fedmekirurgiske indgreb i Danmark. Databasen opsamler hvert år data svarende til
otte indikatorer for de patienter, der undergår kirurgi for sygeligt overvægt.
De otte indikatorer er 1) andel af patienter der udskrives <= 2 døgn efter at have un-
dergået en fedmekirurgisk operation, 2) andel af patienter med akut genindlæggelse
inden for 30 dage, 3) andel af patienter som dør inden for hhv. 30 dage og 90 dage, 4)
andel af patienter som reopereres inden for 30 dage, 5) andel af gastrisk bypass pati-
enter med vægttab på ≥50 % af overskydende vægt efter 1 år, 6) andel af gastrisk by-
pass patienter som reopereres, 7) andelen af fremmødte patienter, som har fået ta-
get blodprøve ved årskontrol samt 8) andel af patienter med ≥standardscore på Moo-
rehead-skema efter 1 år, jf. DFR ’s seneste årsrapport, som indeholder resultater fra
2015.
Det fremgår i øvrigt af DFR´s seneste årsrapport, at indikatorsættet er under revision.
En række nye indikatorer vil blive implementeret i takt med at data er til rådighed og
muligheden for at monitorere langtidseffekten af de fedmekirurgiske indgreb bedres,
herunder risikoen for udvikling af medicinske komplikationer, jf. den seneste årsrap-
port.
Viden om bivirkning i den kliniske retningslinje
Den nationale kliniske retningslinje om fedmekirurgi indeholder handlingsanvisninger
for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger (’punktnedslag i patientfor-
løbet’). Disse problemstillinger er udvalgt efter kliniske erfaringer i arbejdsgruppen og
fra inspiration fra referencegruppen.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om redegørelse for, hvorvidt og hvordan man for alle typer fedmekirurgi (gastric bypass, gastric sleeve og gastric banding) følger og registrerer bivirkninger ved operationerne, til sundheds- og ældreministeren
I forhold til bivirkninger og komplikationer anfører den kliniske retningslinje indled-
ningsvist i emneafgrænsningen, at der er kendte mulige bivirkninger og komplikatio-
ner i form af kirurgiske, medicinske, ernæringsmæssige og psykiske komplikationer
efter fedmekirurgi. Det er i retningslinjen pointeret, at der ved tilbud om fedmekirur-
gi bør være fokus på information om langsigtede komplikationer som anæmi, dum-
ping, hypoglykæmi, risiko for udvikling af osteoporose og vitamin B12- mangel i det
postoperative forløb.
Desuden er det anført, at patienterne bør informeres om risiko for kroniske mave-
smerter efter fedmekirurgi og risikoen for kirurgiske komplikationer som intern her-
niering efter fedmekirurgi (RYGB). Herudover fremhæves det, at der er en øget risiko
for selvmord og ulykker efter fedmekirurgi og at det er nødvendigt med systematisk
opfølgning efter operation med henblik på at forebygge eller behandle eventuelle
komplikationer tidligt. Selvom at operationen er forbundet med em meget lav morta-
litet, er der som ved andre operationer, en risiko herfor, hvilket patienterne også skal
oplyses om.
I forbindelse med besvarelse af de stillede fokuserede spørgsmål omkring de udvalgte
kliniske problemstillinger i retningslinjen er skadevirkninger belyst med fire outcomes
hhv. 30-dages mortalitet, etårsmortalitet, 30 dages indlæggelser og genindlæggel-
ser.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kasper Østergaard Nielsen
Side 2